Ny kommunikationsdirektør i UNICEF Danmark
Line Grove Hermansen tiltræder 1. maj 2023 stillingen som direktør for kommunikation og advocacy i UNICEF Danmark – en nyoprettet stilling, hvor kommunikationsområdet er lagt sammen med fortalervirksomhed og indsatsen for børn i Grønland og Danmark.
Dermed vender hun tilbage til UNICEFs danske nationalkomité, hvor hun også tidligere har været en del af direktionen.
”Jeg er glad for at kunne byde Line velkommen tilbage i UNICEF Danmark. Med sin brede kommunikationsbaggrund, ledelseserfaring og store viden om børns vilkår og rettigheder har hun præcis de kvalifikationer, som vi var på udkig efter til den nye stilling, hvor vi vil samtænke vores advocacy-indsatser i Danmark, Grønland og globalt. Samtidig kender jeg Line og ved, at hun er helt på linje med de værdier, som vi står for i UNICEF Danmark. Vi glæder os til at skulle arbejde sammen med Line igen,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Også Line Grove Hermansen glæder sig til gensynet:
”Jeg ser frem til at bidrage til den fortsatte udvikling af UNICEF Danmark. Siden min tid i UNICEF har organisationen opnået utrolig flotte resultater i forhold til at aktivere fonde og virksomheder og øget sin betydning – også for danske og grønlandske børn,” siger hun.
Hun ser frem til at kunne gøre en forskel for verdens børn.
”I en årrække har der været en positiv fortælling om, at det gik fremad i verden, og at børn voksede op med bedre vilkår end tidligere generationer. Men fremtidsudsigterne er på kort tid blevet forandret til det værre på grund af klimakrise, krig og konsekvenserne af COVID-19 pandemien. Bl.a. står vi midt i en global læringskrise, hvor 244 mio. børn – primært piger – ikke går i skole. Hvis der er én organisation, som har både styrke, opbakning og innovationsevne til at agere og gøre noget, er det UNICEF,” siger hun.
Line Grove Hermansen kommer fra en stilling som global kommunikationschef i IMS (International Media Support), hvor hun har været ansat de seneste knap tre år.
Hun har en MBA fra Berlin samt en NGO-lederuddannelse. Hun er oprindelig uddannet journalist samt bachelor i kommunikation fra RUC. Igennem mere end 15 år har hun været leder indenfor kommunikation, politik og engagement, primært på børneområdet, i danske og internationale organisationer. Hun har flere tillidshverv, bl.a. ibestyrelser, ligesom hun er censor indenfor medieledelse og strategisk kommunikation på DMJX.
Kontakter
Maria WesthHead of External Communications, UNICEF Danmark
Tlf:50778664mwesth@unicef.dkBilleder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Tid til flere UNICEF Børnevenlige Kommuner i Danmark10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde byer og kommuner globalt har sat børns trivsel og tryghed i fokus som ’UNICEF Børnevenlig By og Kommune’. Indtil nu er tre danske kommuner gået forrest, men nu inviterer UNICEF Danmark flere interesserede kommuner ind i netværket.
Influenter vil tage mere ansvar7.4.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbundet for Influenter og Bloggere i Dansk Journalistforbund lancerer nu Influentnævnet, der skal håndhæve de opdaterede retningslinjer for etisk ansvarlige influenter.
UNICEF Danmark offentliggør årsrapport og første ESG-rapport2.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UNICEF Danmark har offentliggjort sin årsrapport for 2024 samt organisationens første frivillige ESG-rapport. Den nye tilgang sætter et strategisk fokus på bæredygtighed og ansvarlig ledelse.
Voldsomt jordskælv gør situationen for børn i Myanmar yderst alvorlig28.3.2025 13:38:24 CET | Pressemeddelelse
Et voldsomt jordskælv har ramt Myanmar, hvor millioner af børn i forvejen lider under voldsomme konflikter og deraf mangel på mad, rent vand og sundhedspleje.
Anne Louise Eberhard ny bestyrelsesleder i UNICEF Danmark26.3.2025 10:12:18 CET | Pressemeddelelse
UNICEF Danmarks bestyrelse har valgt Anne Louise Eberhard som ny bestyrelsesleder. Hun erstatter Astrid Haug, der takker af efter seks år i bestyrelsen. Samtidig bydes Maliina Abelsen og Torben Bender velkommen som nye medlemmer af bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum