Ny kommunal pulje styrker lokal udvikling og bosætning i Guldborgsunds landdistrikter
19.6.2020 11:05:19 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

”Vores stærke fællesskaber og lokale foreninger i landdistrikterne kan godt tænke stort; vi er nu klar med en helt ny pulje, der både favner mindre initiativer og de mere langsigtede fyrtårnsprojekter i vores lokalområder uden for Nykøbing F.”, fortæller en tilfreds Martin Lohse, udvalgsformand for Kultur, Fritid og Bosætning (KFB).
Det var hele tre udvalgsformænd, som denne uge kunne give håndslag på udmøntning af de 4 mio. kr., som Guldborgsund Kommunes byråd har afsat til en ny kommunal landdistriktspulje. Puljen er forankret i både KFB og i udvalget for Teknik, Miljø og Ejendomme (TME) – med anbefalinger fra det særlige ”opgaveudvalg” for Landdistrikter og Turisme (LTU). Sidstnævnte får en vigtig rolle i dialogen med de lokalområder, der ønsker at kvalificere projekter og søge midler i puljen.
”I vores fælles indsats omkring at styrke landdistrikterne, er en pulje som denne et vigtigt redskab. I TME har vi i forvejen en god og tæt dialog med vores borgere og foreninger i lokalområderne. Det ønsker vi at styrke endnu mere i samarbejde med KFB.”, siger Peter Bring-Larsen, udvalgsformand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget.
Hos Jens Erik Boesen, som er udvalgsformand for LTU, er der også stor tilfredshed:
”Udvalget for Landdistrikter og Turisme har i 2018 anbefalet at kommunen skaber gode rammer for udviklingen af vores landdistrikter, så vi sammen kan sætte langsigtede mål og sætte fokus på de enkelte lokalsamfunds potentialer og muligheder. Det er politikerne og borgerrepræsentanterne i LTU i den grad klar til at støtte op om på den anden side af sommerferien”, beretter Jens Erik Boesen.
FAKTA
Den nye landdistriktspulje er administrativt forankret i Center for Borger & Branding.
Landdistriktspuljen har tre kategorier af projekter, som lokale foreninger kan søge:
- Fyrtårnsprojekter, dvs. projekter, der er højprofilerede og ofte mere langsigtede, og som vil have markant betydning for at fremme fællesskaber, fastholdelse og bosætning i et eller flere landdistrikter i kommunen.
- Mellemstore projekter, dvs. projekter, hvor flere foreninger og/eller lokalområder samarbejder om relevante indsatser af betydning for fællesskaber, fastholdelse og bosætning i et eller flere landdistrikter i kommunen.
- Små projekter under 25.000 kr. til mindre initiativer i landdistrikterne.
Derudover er der afsat midler til en ”Startskudspulje”, hvor de 18 lokalområder, der udgør kommunens landdistrikter, kan søge op til 25.000 kr. hver til initiativer til livsglæde og fællesskaber i landdistriktet.
Startskudspuljen kan søges allerede nu – via mail.
Ansøgninger til Startskudspuljen skal sendes til: borgerogbranding@guldborgsund.dk
HUSK: skriv puljens navn i emnefeltet! (Startskudspuljen).
BEMÆRK: Man kan først søge til fyrtårnsprojekter, mellemstore projekter og små projekter via Tilskuds- og Foreningsportalen efter sommerferien. Læs mere om puljerne under Center for Borger & Branding her:
Kontakter
Kontakt
Martin Lohse, mobil: 25 18 18 13
Peter Bring-Larsen, mobil: 25 18 00 02
Jens Erik Boensen, mobil: 20 32 40 87
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Storstrømmens broløb samlede tusindvis til historisk løbefest9.6.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af løbere, frivillige og tilskuere skabte søndag en folkefest omkring Storstrømmens Broløb og den sidste store løbeoplevelse over både den gamle Storstrømsbro og den nye Dronning Margrethe II’s Bro.
Guldborgsund Kommune forlænger og udvider samarbejdet med UCE om undervisningsforløb til folkeskoleelever3.6.2026 08:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune fortsætter succesfuldt samarbejde med UddannelsesCenter Sydøstdanmark (UCE), der siden 2017 har givet folkeskoleelever i 4., 5. og 7. klasse praksisnære undervisningsforløb inden for natur og teknologi, håndværk og design, bæredygtighed og grøn omstilling. Aftalen forlænges nu i yderligere tre år.
Forfatter Anne Sofie Hammer inspirerede skoleelever til sommerens læsning2.6.2026 14:40:41 CEST | Pressemeddelelse
Som optakt til den landsdækkende læsekampagne ’Sommerbogen’ havde Hovedbiblioteket i Nykøbing F i dag besøg af den populære børnebogsforfatter Anne Sofie Hammer.
Ny plan for en mere levende bymidte27.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop sendt en ny lokalplan for Nykøbing bymidte i høring. Planen skal gøre det enklere at bruge og udvikle bymidten ved blandt andet at give plads til flere boliger og styrke både handel og hverdagsliv. Der inviteres til borgermøde 4. juni.
Nykøbing kan få nyt kvarter med 160 boliger26.5.2026 09:48:23 CEST | Pressemeddelelse
Teknik-, Natur- & Miljøudvalget har sendt et forslag i høring, der kan bane vejen for 130 rækkehuse og 30 parcelhuse nord for Pandebjergvej i Nykøbing F.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
