Ny klinisk professor og overlæge skal forske i kræft i hjernen
13.3.2019 13:37:13 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Bjarne Winther Kristensen er uddannet læge fra Syddansk Universitet (SDU) i 2002. Han har fået sin uddannelse i generel patologi og neuropatologi ved Odense Universitetshospital (OUH) og Rigshospitalet og har siden været på et ophold på Massachusetts General Hospital/Harvard Medical School i USA.
Han forsvarede allerede som medicinstuderende i 2000 sin ph.d.-afhandling. Siden har han etableret en aktiv forskningsgruppe, der omfatter postdocs, ph.d.-studerende og specialestuderende samt en laborant.
Bjarne Winther Kristensen er generalsekretær i EURO-CNS, et videnskabeligt selskab for læger og forskere i Europa, hvis fokus er hjernens sygdomme. Han har tidligere været præsident for det tilsvarende skandinaviske selskab - Scandinavian Neuropathological Society. I 2020 er han vært for European Congress of Neuropathology, der afholdes på ODEON i Odense. Lokalt er Bjarne Winther Kristensen forskningsleder og leder af Center for Precision Medicine.
Med bevillinger fra bl.a. Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Kræftens Bekæmpelse og Novo Nordisk Fonden har Bjarne Winther Kristensen i de seneste år opbygget et moderne forskningslaboratorium, der bl.a. omfatter molekylær profilering, kvantitativ histologisk biomarkør analyse og avancerede in vitro og in vivo modeller indenfor hjernekræft.
Bjarne Winther Kristensens forskningsgruppe har to fokusområder. Det ene område er bedre og mere præcis diagnostik og behandling indenfor hjernekræft ved anvendelse af nye molekylære metoder. Det andet område har fokus på, hvorfor hjernekræft er så behandlingsresistent. Med anvendelse af især kræftvæv direkte fra patienter og mere avancerede modeller er målet at forstå hvilke faktorer i kræftvævets mikromiljø, der gør kræftcellerne modstandsdygtige. De foreløbige resultater tyder på, at andre celler i mikromiljøet spiller en afgørende for, at kræftcellerne kan overleve kemoterapi. Forskningsgruppen forventer i de kommende år at kunne omsætte denne viden til nye behandlingsstrategier mod hjernekræft.
Forskningsgruppen har et tæt samarbejde med flere afdelinger på OUH og SDU og derudover et betydeligt nationalt og internationalt netværk, der omfatter internationale samarbejdspartnere fra bl.a. Cleveland Clinic i USA og Heidelberg Universitet i Tyskland.
Bjarne Winther Kristensen er 45 år og gift med ergoterapeut Gerda Winther Kristensen. Sammen har de tre børn. Fritiden bruger han med familien, på motion, bøger og ture ud i det blå. Foreløbig er nogle af målene at få set de cirka 200 danske fyrtårne og få læst en biografi om den danske fysiker Niels Bohr.
Kontakter
Kontakt:
Professor, Bjarne Winther Kristensen, mobil 23963902, e-mail: bwk@rsyd.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Rune Lykkeberg og Finn Collin modtager filosofipriser20.3.2026 08:26:55 CET | Pressemeddelelse
Redaktør Rune Lykkeberg og professor Finn Collin modtager i dag Dansk Filosofisk Selskabs hæderspriser ved selskabets årsmøde i Aarhus.
SDU med i nyt globalt initiativ som vil gøre software og AI matematisk sikre19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet og professor Fabrizio Montesi fra Centre for Formal Methods and Future Computing har ledende rolle i nyt internationalt initiativ, der placerer universitetet centralt i udviklingen af fremtidens fundament for software og kunstig intelligens. Projektet CSLib skal udvikle en fælles, formel infrastruktur til softwareudvikling.
Ny fellow på SDU bliver livline til lokaljournalistikken18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI, ressourceknaphed og borgerinddragelse: Ny SDU-Fellow Kasper Frandsen skal gå lokaljournalistikken efter i sømmene og udvikle ny værktøjskasse med fremtidens redskaber.
SDU tester redningsdroner i Arktis18.3.2026 08:51:00 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando har droneforskere fra Syddansk Universitet testet droner til redningsaktioner i Grønland og indsamlet data til AI-modeller, der kan hjælpe med at lokalisere nødstedte.
Jakob Grauslund bliver ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet17.3.2026 09:00:02 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har ansat Jakob Grauslund som ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han kommer fra en stilling som institutleder på Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU og tiltræder som dekan den 1. juni 2026. Jakob Grauslund overtager posten efter professor Ole Skøtt, der går på pension efter 18 år som dekan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

