Ny kampagne vil holde støvet ude af lungerne
16.6.2022 09:30:40 CEST | Arbejdstilsynet | Pressemeddelelse
Det kan ligge i tydelige bunker på gulvet eller svæve usynligt i luften. Støv er ofte en del af arbejdet på en byggeplads, men det skal holdes ude af lungerne. Med en kommunikationskampagne og en målrettet tilsynsindsats sætter Arbejdstilsynet nu fokus på støvets skadelige virkning og på, hvordan det bedst kan forebygges.
”På langt de fleste byggepladser, hvor jeg kommer, er støv et problem. Det kan være støv på adgangsvejene, manglende sug på maskinerne eller brug af en forkert støvsugertype,” fortæller Tonny Hedevang, der som tilsynsførende i Arbejdstilsynet besøger byggepladserne til hverdag. ”Da jeg selv arbejdede som håndværker, vidste jeg ikke, hvor farligt støvet er. Det er vigtigt, at man som virksomhed aktivt minder medarbejderne om at have støvsugeren med og koblet på maskinerne. Det gør en forskel, siger han.”
Lunger hader støv
Kampagnen har fokus på tre gode vaner, der beskytter medarbejderne mod støvet:
- Husk sug på maskinerne, fx save, boremaskiner og slibemaskiner
- Gør løbende rent, fx støvsugning af gulv og andre overflader
- Fjern støvet i luften, fx med gennemtræk eller luftrenser.
Hvis man helt kan undgå det støvende arbejde eller udføre det adskilt fra andet arbejde, er det den bedste løsning. Når det fine støv kommer dybt ned i lungerne, kan det nemlig skabe en betændelsesproces, der øger risikoen for kræft, hjerte-kar-sygdomme og lungesygdommen KOL.
Tilsyn med støvende arbejde
Der er ekstra fokus på støv, når Tonny og hans kolleger fra Arbejdstilsynet besøger byggepladserne i løbet af 2022. Er der ikke styr på støvet, kan det give et strakspåbud. I årets første fem måneder er der således givet mere end 500 strakspåbud til bygge- og anlægsvirksomheder, som ikke har beskyttet medarbejderne tilstrækkeligt på kemiområdet. Størstedelen af strakspåbuddene skyldes støv.
Læs mere om kampagnen på https://at.dk/støv
Information om Arbejdstilsynet
Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Indsats skal styrke dialogen om sikkerhed i psyki-atrien. Det handler om at være sikre sammen.19.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forebyggelse af vold og trusler om vold i psykiatrien kræver en vedvarende fælles dialog om sikkerhed på arbejdspladserne og læring af voldsulykkerne. Arbejdstilsynet lancerer nu en indsats, der skal inspirere til en stærk sikkerhedskultur i social- og be-handlingspsykiatrien.
Indsats i landbruget får flere landmænd til at tale om sikkerhed25.6.2026 12:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd, der har været i kontakt med Arbejdstilsynets helhedsorienterede indsats i landbruget, taler oftere om sikkerhed og tænker mere sikkerhed ind i det daglige arbejde. Det viser en ny evaluering.
Arbejdstilsynet: Ny indsats skal løfte sikkerheden i byggeriet25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år anmeldes 6300 arbejdsulykker i byggeriet. Arbejdstilsynet igangsætter derfor en ny indsats, der skal hjælpe virksomheder med at planlægge sig til bedre sikkerhed.
SIKRE SAMMEN: Arbejdstilsynet skaber opmærksomhed om forebyggelse af ulykker på slagterier11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På slagterier og virksomheder, der forarbejder kød, er der et højt tempo, fysisk arbejde, skarpe redskaber og mange nationaliteter side om side. Det stiller store krav til sikkerheden. Derfor lancerer Arbejdstilsynet nu en kampagne til slagterier med værktøjer og temamøde.
Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd. Du kan som boligejer gøre en forskel15.1.2026 11:09:16 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at hjælpe med at gøre arbejdet mere sikkert for skraldemændene. Få, enkle handlinger som oprydning i indkørslen og kørefast underlag kan gøre en stor forskel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
