Ny international læseundersøgelse: Hvordan klarer danske 4. klasse-elever sig i læsning?
Mere end 60 lande og regioner og næsten 400.000 elever har deltaget i den internationale læseundersøgelse PIRLS 2021 (Progress in International Reading Literacy Study). Nu er resultaterne klar, og de offentliggøres den 16. maj 2023 i alle deltagerlande på samme tid.
DPU, Aarhus Universitet (campus Emdrup i København NV) inviterer derfor til åbent pressemøde, hvor lektor ved DPU, Aarhus Universitet, Simon Skov Fougt, der er leder af den danske del af undersøgelsen, præsenterer de danske resultater og sætter dem ind i en international og nordisk sammenhæng.
Undersøgelsen er særlig interessant af to grunde.
- Det danske resultat, herunder udviklingen siden sidste PIRLS-undersøgelse i 2016, er interessant i sig selv.
- Undersøgelsen blev gennemført i 2021 i skyggen af Corona, og de danske og internationale resultater skal derfor ses i sammenhæng med den påvirkning, Corona-pandemien havde i undersøgelsesperioden, hvor de danske elever i to længere perioder (foråret 2020 og vinteren 2020-2021) var hjemsendt fra skole med onlineundervisning og efterfølgende gradvise genoplukninger.
Journalister, skoleledere, lærere og andre interesserede er velkomne til at deltage i pressemødet, hvor der afslutningsvis vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Interesserede, etablerede medier kan modtage en klausuleret forhåndsorientering om resultaterne ved direkte henvendelse til pressekonsulent Mathilde Weirsøe, mail: mawei@au.dk; tlf. 60 38 26 07
Der er mulighed for at aftale interview med Simon Skov Fougt inden offentliggørelsen, ved klar skriftlig klausulaftale. Der er også mulighed for interview efter pressemødet kl. 12 og frem. For aftale kontakt Simon Skov Fougt: mail: sifo@edu.au.dk; tlf. 93 52 19 80
Resultaterne af undersøgelsen bliver offentliggjort på dpu.au.dk/pirls tirsdag d. 16. maj kl. 10. Tilmelding er ikke nødvendig. Deltagelse via Zoom er mulig.
Tid og sted:
Tirsdag den 16. maj 2023 kl. kl. 10-10.30
Tuborgvej 164, Bygning D, lokale D174
2400 København NV
Se på kort
Fakta om PIRLS
-
PIRLS står for Progress in International Reading Literacy Study og er en international, komparativ undersøgelse af 4. klasseelevers læsekompetencer.
-
Undersøgelsen har fundet sted hvert 5. år siden 2001. Danmark deltog for første gang i 2006 og har siden været med i alle undersøgelsesrunder.
-
65 lande og regioner – næsten 400.000 elever – deltog i PIRLS 2021.
-
Undersøgelsen består i, at hver elev læser to forskellige tekster, en informerende og en skønlitterær, og svarer på spørgsmål til teksten.
-
Derudover udfylder hver elev et spørgeskema om læsevaner, læselyst mv., ligesom elevens forældre besvarer et spørgeskema om læsning i hjemmet mv.
-
Endelig besvarer skolelederen og klassens dansklærer hver sit spørgeskema om skolen og undervisningen i dansk.
-
I Danmark foretages undersøgelsen af Nationalt Center for Skoleforskning ved DPU, Aarhus Universitet v. lektor Simon Skov Fougt, og finansieres af Aarhus Universitet og Børne- og Undervisningsministeriet.
-
PIRLS 2021 er 100 procent digital i Danmark, hvor eleverne læser og svarer på spørgsmål på skærm.
-
4.821 elever deltog i den digitale del i Danmark på 197 danske grundskoler.
-
Bag undersøgelsen står IEA (The International Association for the Evaluation of Educational Achievement), som er en uafhængig international sammenslutning af nationale forskningsinstitutioner og statslige institutioner
Nøgleord
Kontakter
Simon Skov FougtLektorDPU, Aarhus Universitet
Leder af den danske del af PIRLS-undersøgelsen
Mathilde WeirsøePressekonsulentDPU, Aarhus Universitet
Kontakt for forhåndsorientering om resultaterne og klausulaftale
Links
Information om Aarhus Universitet: Arts
DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Ny international læseundersøgelse: Flere danske børn er svage læsere16.5.2023 10:00:30 CEST | Pressemeddelelse
Op mod hver fjerde danske elev i 4. klasse læser usikkert. Og gruppen af svage læsere er vokset. Det viser den internationale læseundersøgelse PIRLS, som offentliggøres i dag. Undersøgelsen peger på, at der er brug for en målrettet indsats, der løfter de svage læsere. Det handler blandt andet om at styrke elevernes motivation for at læse i fritiden, så de finder større glæde ved at læse.
Verdensberømt filosof og kulturteoretiker gæster Aarhus11.5.2023 10:03:25 CEST | Pressemeddelelse
Vær med, når den verdensberømte amerikanske filosof og kulturteoretiker, Kwame Anthony Appiah, gæster Aarhus. Det sker, når han åbner årets første Futures Lecture Series-arrangement på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
To nye bøger om diagnoser klæder lærere og pædagoger på til svær opgave27.4.2023 11:01:18 CEST | Pressemeddelelse
Den voldsomme stigning i antallet af børn og unge med diagnoser er en af de største pædagogiske udfordringer i både skoler og dagtilbud. De fagprofessionelle i de almene tilbud kan opleve at stå usikre over for en meget kompleks opgave. To nye antologier, redigeret af forskere ved DPU, skal nu klæde lærere og pædagoger bedre på til at kunne løfte opgaverne.
Klimakrisen kræver verdensomsorg17.4.2023 11:22:20 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne og biodiversitetskrisen er de største globale problemer, og de kommer til at sætte rammerne for hele den verden, som nutidens børn vokser op i. Derfor bliver målet om at skabe bæredygtighed også en pædagogisk udfordring, men hvordan griber vi den an? DPU sætter fokus på udfordringerne som UNESCO CHAIR og er til maj medarrangør af forskningsfestivalen CApE om Verdensomsorg og klimakrise.
Meningsfulde fællesskaber giver udsatte unge livsmod og holder dem fra banderne12.4.2023 10:48:47 CEST | Nyhed
Gadepulsen på Nørrebro og Street-Lab i Hillerød samler meget forskellige børn og unge om aktiviteter, de selv er med til at forme og give mening. For nogle bliver fællesskaberne en vej ud af ensomhed og mistrivsel; for andre er de et alternativ til bandemiljøet. Nyt forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet, viser potentialerne i fællesskabende praksisser på gadeplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum