Ny institutleder på et af verdens førende forsknings- og uddannelsesinstitutter

Professor Jens Troelsen overdrages et stort ansvar som leder af en af verdens absolut førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner inden for idræt, biomekanik og fysioterapi. Instituttet er således ranglistet som det 7.-bedste institut af sin art. Instituttet beskæftiger over 180 højt estimerede forskere og undervisere og har ca. 1.400 studerende.
Jens Troelsen er cand.scient. i idræt og historie (1999) og har en ph.d. i sundhedsvidenskab (2004) Han har tidligere haft ansættelse som post.doc, adjunkt og lektor på Institut for Idræt og Biomekanik, og har siden 2013 fungeret som forskningsleder for forskningsenheden Active Living. Et nyetableret forskningsområde, der skal bringe mere bevægelse ind i hverdagen, og som har sat præg på flere byudviklingsområder og senest har været med til at tegne udformningen af det nye byggeri ved SDU’s campus i Odense, Nyt SUND og Nyt OUH.
”Det er et ærefuldt hverv at stå i spidsen for et institut, som på 50 år har udviklet sig fra en satellituddannelse til i dag at være en internationalt førende og toneangivende vidensinstitution. Det er min ambition som ny leder at videreføre stafetten ved i tæt samarbejde med de dygtige medarbejdere at løfte instituttet til nye højder” udtaler Jens Troelsen.
Instituttet rummer kandidatuddannelsen i fysioterapi, der er en overbygning til fysioterapeutuddannelsen, uddannelsen i idræt og sundhed, som er en helt opdateret idrætsuddannelse, der rummer fem specialiseringsspor, som gør den brugbar i store dele af samfundet, og endelig uddannelsen, klinisk biomekanik, der er Nordens eneste universitetsuddannelse i kiropraktik. Herudover er flere af instituttets forskere blandt verdens førende indenfor deres forskningsfelter.
”Som dekan ser jeg meget lyst på fremtiden med Jens Troelsen som ny institutleder,” udtaler dekan Ole Skøtt, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. ” Han har over en årrække vist sig som en samlende og nytænkende leder, som jeg er sikker på, kan bære instituttet videre i samarbejde med de ansatte. Han afløser institutleder Jørgen Povlsen, der i godt 20 år har været leder af instituttet, og dermed været med til i den grad at udvikle instituttet til noget af det ypperste indenfor sit felt.”
Jens Troelsen er 50 år og bor i Odense med sin kone og fire hjemmeboende sønner på hhv. 11, 14, 17 og 20 år. Han er selv aktiv med løb, mountainbike og landevejscykling og har i mere end 20 år været instruktør for en række drengegymnastikhold.
Kontakter
Professsor, ph.d. Jens Troelsen
Mail: JTroelsen@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3493
Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Mette Juel Rothmann udnævnt til professor i diabetesomsorg og brugerinvolvering2.7.2025 11:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Et professorat med fokus på livet med diabetes: Styrket forskning i psykosociale aspekter af diabetes skal bane vejen for nye patientnære løsninger og bedre egenomsorg
Researchers develop new robot: The future of scaffolding is here2.7.2025 09:35:44 CEST | Press release
Together with the German scaffolding manufacturer PERI and several other European partners, researchers from SDU’s Centre for Large Structure Production (LSP) have developed a robot that can relieve scaffolders. The robot will be tested in real-life conditions over the next years.
SDU-forskere udvikler ny robot: Det bliver fremtiden for stilladsarbejde2.7.2025 09:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med den tyske stilladsproducent PERI og en række europæiske kollegaer har forskere fra SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) udviklet en robot, der kan aflaste stilladsarbejdere. I løbet af de næste par år skal robotten testes på byggepladser.
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
Første læger fra SDU i Esbjerg har aflagt lægeløfte25.6.2025 18:51:24 CEST | Pressemeddelelse
Historisk dag på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital: De første kandidater i medicin er færdiguddannede
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum