Ny institutleder med store visioner for fremtidens byggeri
1.2.2021 11:51:03 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Vores bygninger skal være bæredygtige, energieffektive, smukke og skabe rammer omkring det gode og sunde menneskeliv. Samtidig skal Aarhus Universitet være med til at sikre, at den danske byggesektor kan måle sig med verdens bedste, når det gælder udvikling i produktivitet og innovationsevne.
Det er visionen, der skal tegne retningen for det nyetablerede Institut for Byggeri og Bygningsdesign, når Mikkel K. Kragh sætter sig i institutlederstolen d. 1. marts 2021.
“Vi har en ambitiøs ingeniørsatsning, et institut med nogle markante forskningsmæssige styrkepositioner og både diplom- og civilingeniøruddannelser af meget høj kvalitet. Samtidig har vi en lang tradition for at samarbejde med erhvervslivet og gode muligheder for at arbejde tværfagligt og trække på viden fra andre af universitetets fagområder. Det er et fremragende udgangspunkt, og jeg tror, vi kan komme til at få markant, positiv indflydelse på både nutidens og fremtidens bebyggede miljø,” siger Mikkel K. Kragh.
Mikkel K. Kragh er uddannet civilingeniør og har en ph.d.-grad fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han kommer fra en stilling som professor og sektionsleder ved Civil and Architectural Engineering på Institut for Teknologi og Innovation ved Syddansk Universitet (SDU), hvor han har været ansat siden 2017.
Han har desuden tidligere været programchef for BUILD ved Dansk Arkitektur Center, hvor han blandt andet har stået i spidsen for at fremme anvendelsen af bæredygtige materialer og cirkulære forretningsmodeller i byggeriet.
Mange års erfaring fra industrien
Den nye institutleder har et CV, der ikke ligner en helt almindelig universitetskarriere. I næsten 20 år har han haft sin læringskurve i erhvervslivet, hvor han har arbejdet som specialentreprenør, rådgivende ingeniør og materialeproducent i forskellige virksomheder i den internationale byggeindustri med base i Belgien, England og Italien.
Blandt andet har han været global leder af Facade and Architectural Design i Dow Corning og facade engineering leder i Arup.
Han kan sætte sit navn på en række prestigefyldte byggeprojekter og en lang liste af videnskabelige publikationer, men spørger man ham om, hvad han selv vil fremhæve som det vigtigste, svarer han:
“Jeg vil gerne være kendt som manden, der tør stille de gode spørgsmål, tænke nyt og udfordre byggeriets gængse praksis.”
Mikkel K. Kragh ved godt, at der også venter ham en stor intern opgave med forandringsledelse i det nye job:
“Vi har store ambitioner og en tydelig ekstern vision, men vi har også brug for en intern vision og en samlende kultur, hvor der er plads til de forskellige styrker, vi har med os fra Ingeniørhøjskolen og Institut for Ingeniørvidenskab. Jeg er meget ydmyg overfor den opgave, og jeg vil lægge mig i selen for at skabe rammerne om en rigtig god arbejdsplads for instituttets medarbejdere. Det er en forudsætning for, at vi kan lykkes med alt det, vi gerne vil,” siger han.
Studerende skal være forandringsagenter
Og der bliver nok at tage fat på i rollen som institutleder, hvor de vigtigste opgaver bliver at videreudvikle et internationalt synligt forskningsmiljø og uddanne ingeniører til byggesektoren.
“Vi har en global byggesektor med nye standarder, nye entreprise- og udbudsformer, nye teknologiske muligheder, et stærkt voksende samfundsfokus på bæredygtighed og dermed et akut behov for viden og innovation. Her skal vi som universitet ind og spille en vigtig rolle, og vi kan faktisk langt hen ad vejen selv definere den,” siger Mikkel K. Kragh.
Han understreger, at byggeriets bæredygtige og digitale transformation ikke kan ske uden høj kvalitet i forskning, men også i uddannelse.
“Vi skal rette blikket imod vores ingeniøruddannelser. Her starter den dannelsesrejse, der skal sikre byggesektoren et tilstrækkeligt stort og velkvalificeret udbud af arbejdskraft. Vores studerende skal bære den grønne dagsorden og deres viden om ny teknologi - herunder digitale teknologier - med sig ud på arbejdsmarkedet og implementere den i hele byggeriets værdikæde med respekt for vores naturresurser, historie og kulturarv,” siger Mikkel K. Kragh.
OM MIKKEL K. KRAGH
Mikkel K. Kragh er født i Gentofte i 1966.
Han er specialis i facade engineering og har arbejdet det meste af sit liv virksomheder i udlandet .
Siden 2015 har han boet i en lille by tæt på Kerteminde på Fyn. Han er gift og har to børn.
I sin fritid dyrker han sin store have. Han er desuden sportsmand og løber maraton.
Nøgleord
Kontakter
Kim Harel
Chefkonsulent
Mail: kimh@au.dk
Tlf.: +4541893302
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Grundfos Fonden donerer 40 millioner kroner til Aarhus Universitet18.3.2026 08:50:19 CET | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden har bevilget en indledende donation på 40 millioner DKK til Aarhus Universitet for at støtte opstarten af EIT Water – det nyeste Knowledge and Innovation Community (KIC) under European Institute of Innovation and Technology (EIT), et organ under Den Europæiske Union.
Færre miljøgifte i danske marsvin12.3.2026 07:38:23 CET | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Aarhus Universitet viser faldende niveauer af miljøfremmede stoffer og effekter i marsvin i den indre danske farvande.
AU uddanner nye cyberingeniører11.3.2026 06:46:45 CET | Pressemeddelelse
Til august starter de første civilingeniørstuderende på en ny specialisering i cybersikkerhed på Aarhus Universitet. De skal styrke Danmarks modstandskraft i en tid med hybride angreb og stigende geopolitisk pres.
Sammenlægning skal styrke den forskningsbaserede rådgivning fra Aarhus Universitet10.3.2026 14:11:46 CET | Pressemeddelelse
To centerenheder lægges sammen og får fælles ledelse og organisation.
Forskere fra Aarhus Universitet stiller faglig viden om svineproduktion til rådighed2.3.2026 08:39:48 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med det kommende ”Svinestopmøde” på Christiansborg d. 3. marts 2026 og den aktuelle debat om svineproduktion stiller forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet sig til rådighed for medierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
