Københavns Professionshøjskole

Ny indsats får unge i mistrivsel i job og uddannelse

Del
Det hjælper at bruge en særlig metode med individuel støtte, når unge i psykisk mistrivsel skal i arbejde eller uddannelse, viser de foreløbige resultater fra et seksårigt forskningsstudie fra Københavns Professionshøjskole. Men de gode resultater kræver, at metoden bliver fulgt nøje, lyder det fra forskerne bag.

De seneste fire år har flere hundrede unge på Bornholm og i Rødovre og København afprøvet en metode, som skal hjælpe unge med tegn på psykisk mistrivsel videre i job eller uddannelse. Kernen i metoden er at hjælpe de unge ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse på samme vilkår som alle andre – men med intens træning og støtte, så længe der er behov for det. De unge bliver koblet sammen med en konsulent, der er uddannet til at arbejde med metoden og deltager i en løbende evaluering.  

Projektet har fået navnet Reconnect og er blevet fulgt at forskere fra Københavns Professionshøjskole, RUC og analyseinstituttet VIVE, som netop har fremlagt de foreløbige resultater på projektets midtvejskonference.

”De unge i projekt Reconnect kommer i højere grad i arbejde end kontrolgruppen, ifølge de foreløbige resultater,” fortæller Julia Salado-Rasmussen, som er docent på Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og en af forskerne bag projektet. Metoden kaldes IPS (Individuelt planlagt job med støtte) og er en evidensbaserede metode udviklet i USA inden for behandlingspsykiatrien. Metoden er i flere år blevet brugt til at støtte borgere med svære psykiske problemer og misbrug også i Danmark.

De positive resultater med den nye målgruppe falder på et tørt sted.

”Det har længe været en helt grundlæggende udfordring inden for beskæftigelsesindsatsen at finde nogle metoder, som virker godt på gruppen af udsatte ledige. Her har vi en metode, som virker både i Danmark og internationalt”, siger Julia Salado-Rasmussen.

Allerede i foråret 21 viste en undersøgelse gennemført af STAR, at 32 ud af landets 94 jobcentre arbejdede med IPS og flere er sandsynligvis gået i gang siden, vurderer Julia Salado-Rasmussen.

”En af styrkerne ved metoden er, at den på den ene side er meget åben, fordi konsulenterne tager udgangspunkt i den enkelte unges ønsker og behov og følger dem tæt. Men på den anden side er metoden også meget fast, fordi man følger en række principper og en manual med kriterier for metoden,” forklarer Julia Salado-Rasmussen.  

Tro mod metoden

Et af kriterierne i projekt Reconnect er fx, at den enkelte konsulent højst må have 25 unge borgere i sin portefølje ad gangen, så der er tid til regelmæssig kontakt med den unge. Et andet er, at de ikke må arbejde med andre opgaver ved siden af, fx administration eller hjælpe med boligsøgning, fordi det tager tid fra det beskæftigelsesrettede arbejde med borgeren. Et tredje er, at de skal lave opsøgende arbejde og have kontakt med lokale virksomheder for at finde jobåbninger.

”Ud over at måle på, om indsatsen virker, måler vi også, i hvor høj grad konsulenterne følger manualen i deres arbejde – om de implementerer metoden, som de skal. Studier viser meget tydeligt, at metoden virker bedst, hvis man er tro mod den,” fortæller Julia Salado-Rasmussen.

Forskningen peger også på, at der især er to områder, der har effekt. Det ene er konsulenternes arbejde med at tage virksomhedskontakt og udvikle jobmuligheder til den unge, og det andet er deres arbejde med kontinuerligt at støtte de unge i at fastholde jobbet.

”Det er så vigtigt, at konsulenterne bruger rigtig meget tid på at besøge arbejdspladser og virksomheder. De skal helt ud og gå ned ad gaderne og ind i butikkerne, og de skal hjælpe de unge med at få og beholde jobbet – ikke bare støtte dem i at søge det. Når vi ved fra forskning, at det kan lade sig gøre at få borgere med svære psykiske lidelser og misbrug i job, skal det også kunne lade sig gøre for borgere med meget færre problemer,” siger Julia Salado-Rasmussen.

Det er altså det udadgående arbejde, der virker – men det er også ofte det, der bliver nedprioriteret, hvis der skal spares på ressourcerne i kommunerne, siger Julia Salado-Rasmussen. Og det bekymrer hende.

”Man er nødt til at følge metoden og været metodetrofast for at få de gode resultater. Hvis IPS som metode bliver udbredt bredt kun af navn og ikke af gavn, så kan det potentiale, der er, lynhurtigt blive udvandet, fordi det ikke giver de resultater man håber på. Der er en risiko for at metoden bliver justeret så meget, at det vi laver i sidste ende er business as usual,” siger Julia Salado-Rasmussen.

Den bekymring deler hun med sin kollega Inge Storgaard Bonfils, der er docent på Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og projektleder for projekt Reconnect. Inge Storgaard Bonfils har i sin forskning fulgt IPS-metodens vej ind i de danske jobcentre siden den blev introduceret i Danmark i 2012 og har været med til at udvikle metoden til den nye målgruppe i Reconnect-projektet.

”Det, der især adskiller IPS-metoden fra den traditionelle danske beskæftigelsesindsats, er, at man som borger bliver koblet sammen med en konsulent, der også er der efter, man er kommet i job eller uddannelse, og ikke bare i søgningsfasen. Man lukker ikke sagen ned, før det går godt gennem en længere periode, selv om den unge bliver selvforsørgende. Det er tidsubegrænset,” fortæller Inge Storgaard Bonfils.

Griber de unges håb

Det er også væsentligt for metoden, at den tager udgangspunkt i, hvad de unge selv har lyst til. Det er heller ikke konsulenterne, der vurderer, om de unge er egnede til at deltage i en indsats.

”Hvis de unge selv har et ønske om noget, går konsulenten ikke ind og vurderer, at det ikke går på grund af nogle problemer med rusmidler, tidligere kriminalitet eller noget syvende. De griber de unges præferencer og valg og er nysgerrige og spørger til de unges håb og drømme for fremtiden,” fortæller hun.

Inge Storgaard Bonfils vurderer også, at det har en stor betydning for de unge, at de i Reconnect-projektet er koblet til den samme konsulent – og kun den ene.

”Unge i kontakt med myndighederne har typisk prøvet at møde mange forskellige, de skal åbne sig overfor og fortælle deres historie til. Det kan godt være udfordrende. I Reconnect kommer de unge ind, fordi de har en psykisk mistrivsel, og så folder de deres historie ud hen ad vejen. Det minder om den alliance mellem borgeren og den professionelle, som vi kender bedre fra en psykoterapeutiske sammenhæng end fra en job- og uddannelsessammenhæng. De her konsulenter, der arbejder med de unge i Reconnect, kender de unge og deres historik godt,” fortæller Inge Storgaard Bonfils.

Hun har også hæftet sig ved, at mange af de unge i projektet gerne vil i arbejde, hvilket godt kan stå lidt i kontrast til, at der igennem tiden har været meget stort fokus på uddannelse til unge.

”Det er måske noget, vi skal overveje mere – at uddannelse ikke er svaret på alt, og at det at tjene nogle penge lige nu og her kan være meget motiverende og en måde for unge at bygge sig op på,” siger hun.

Farvel til beskyttende vilkår

Inge Storgaard Bonfils peger også på, at det afgørende i Reconnect-projektet og IPS-metoden er, at de unge kommer i ordinær beskæftigelse og får et job på samme vilkår som alle andre. Det er et stort skift for mange af konsulenterne, som har arbejdet med virksomhedspraktikker og løntilskud.

Hun tilføjer, at hele baggrunden for arbejdet med IPS-metoden i højere grad er et udtryk for et skift i tankegang end en genvej til at spare penge ved at få flere i job.  

”Argumentet for at arbejde med IPS-metoden og hjælpe udsatte borgere til at være på job eller i uddannelse på samme vilkår som andre handler om identitet og menneskesyn. Det betyder meget for mennesker at blive værdsat og få en ordentlig løn for det, de laver, eller være ligestillede med andre i en uddannelsessammenhæng. Set fra samfundets side handler det også om at få de unge i gang og få dem ud af det offentlige system, så de ikke er kontanthjælpsmodtagere. Det er et opgør med beskyttede beskæftigelsesmiljøer og særlige aktiveringstilbud til bestemte grupper,” fortæller Inge Storgaard Bonfils.

De kvantitative resultater fra forskningsprojektet knyttet til Reconnect lægger klar i 2024-25. Foreløbig har 461 unge været igennem et forløb.

”Vi kan se i de foreløbige studier, at de unge i projektet får det psykisk bedre. De bliver screenet hvert halve år for tegn på angst og depression, og det viser sig, at de får det ret hurtigt bedre. De har stadigvæk ting, de skal arbejde med, men de får det bedre. De kvalitative studier viser også, de er glade for indsatsen og for konsulenten og den ubegrænsede tid. Det giver dem en ro på,” fortæller Inge Storgaard Bonfils.

Fakta:  

I Reconnect afprøves og evalueres en integreret uddannelses-, beskæftigelses-, og psykosocial indsats målrettet unge (18-29 år) med tegn på angst eller depression. Indsatsen er udviklet med afsæt i IPS-metoden (Individuelt Planlagt job med Støtte), der oprindeligt er målrettet voksne med svære psykiske lidelser.

Metoden testets i samarbejde med ungeenheder i jobcentrene på Bornholm og i Rødovre og København.

Reconnect tilbyder de unge et individuelt tilrettelagt forløb målrettet ordinært job eller uddannelse koblet med støtte til at forbedre den unges generelle trivsel. Projektet skal bidrage til, at flere unge kommer i uddannelse eller arbejde. Projektet gennemføres i samarbejde med tre kommunale jobcentre.

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og laves i samarbejde med analyseinstituttet VIVE, og RUC.

Nøgleord

Kontakter

Maj Juni, journalist, maju@kp.dk, +45 41 89 81 45


Inge Storgaard Bonfils, Docent, inbo@kp.dk, +45 51 38 04 76


Julia Salado-Rasmussen, Docent, jusr@kp.dk, +45 51 38 02 65

Billeder

Links

Information om Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V

http://www.kp.dk

Fakta om Københavns Professionshøjskole

– Har cirka 22.000 studerende.

– Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.300 studerende, største læreruddannelse med ca. 4.700 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.100 studerende.

– Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.

– Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.

– Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

– Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Nyt forskningsprojekt skal forebygge vold og overgreb mod kvindelige stofbrugere18.4.2024 12:20:10 CEST | Nyhed

Forskere fra Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole skal i et nyt projekt med støtte fra Offerfonden se nærmere på, hvordan volds- og seksualforbrydelser mod udsatte kvinder i marginaliserede stofmiljøer bedre kan håndteres og forebygges. For selv om kvinderne i stort omfang udsættes for overgreb, anmelder de dem sjældent og ser ofte volden som selvforskyldt og en selvfølge.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye