Ny HR-ledelse i GF Forsikring
28.5.2021 14:28:27 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Det medlemsejede GF Forsikring har fået nyt HR-chef. Han hedder Jacob Hørdum, og han kommer fra en stilling som global HR-chef i virksomheden A. Espersen A/S, der forædler fødevarer. Tidligere har han været ti år i Topdanmark som HR-partner og skadeleder. Så forsikringsbranchen er særdeles velkendt for Jacob Hørdum.
- GF Forsikring er et anderledes forsikringsselskab, der er ejet af medlemmerne. GF's særlige decentrale struktur betyder, at vi har et stort medejerskab, og jeg glæder mig til at yde mit bidrag til fællesskabet, siger Jacob Hørdum og fortsætter:
- Som HR-chef ser jeg mig selv som et tandhjul, der er med til at få maskineriet til at køre bedst muligt for organisationen og for medlemmerne.
Jacob Hørdum er 42 år og bor delvist på Vestsjælland og Bornholm. Han er kæreste med Signe Heimdal, der er hestedyrlæge, og han er far til to piger på otte og ti år, som han har med sin ekskone. Når HR-chefen holder fri, er de store fritidsinteresser natur, madlavning, mountainbike og snowboard.
Referer til stabsdirektøren
Jacob Hørdums faste base er HR-afdelingen i GF Huset i Odense, hvor han bliver nærmeste leder for afdelingens medarbejdere. Han refererer til Keld Gryholm, der fortsat har det overordnede ansvar for HR og er blevet udnævnt til stabsdirektør i forbindelse med en organisationsændring tidligere på året.
- Vi er meget glade for at have fået Jacob ombord. Vi har valgt ham efter grundig rekrutteringsproces, og vi er sikre på, at han vil være med til at videreudvikle HR-området til gavn for medarbejderne og i sidste ende vores mere end 300.000 medlemmer, siger stabdirektør Keld Gryholm, der har været ansat i GF gennem snart otte år.
Ud over HR har Keld Gryholm også ansvaret for Risikostyring, Compliance, Databeskyttelse (DPO), Jura og Direktionssekretariatet.
GF Forsikring beskæftiger på landsplan over 600 medarbejdere, fordelt på 43 lokale kontorer og GF Huset.
Kontakter
Rasmus GadePresse og kommunikation
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
Din nye cykel kan være ulovlig, uden du ved det3.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber i stigende grad cykler på nettet – men det kan være svært at gennemskue, om den cykel, man klikker hjem, overhovedet er lovlig i Danmark. Og er den ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dækningen – og i værste fald ende med både store regninger og bøder.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU).
Fire unge kvinder løb med den kvarte million kroner28.8.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse kårede i samarbejde med GF Forsikring for syvende gang Årets Klimaiværksætter, der blev 250.000 kroner rigere på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Der blev ligeledes uddelt en publikumspris på 75.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
