Ny hjemmeside gør det nemt for alle at lære om havet
10.2.2023 10:31:48 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

IT afdelingen på Aarhus Universitet har sammen med biologer fra projekt ’Hovedet i Havet’ navigeret rundt om mange faldgrupper og lagt kursen mod et nyt produkt, der giver nem adgang til alt det undervisningsmateriale, som Danmarks havformidlingsinstitutioner har tilgængeligt online.
Resultatet er blevet en flot og meget brugbar hjemmeside, hvor brugerne nemt og enkelt kan filtrere efter specifikke ønsker.
Mere end 20 samarbejdspartnere
Projekt ’Hovedet i Havet’ er et formidlingsprojekt, der giver elever og lærer et bedre indblik i livet under havets overflade. Projektet har ophæng på Aarhus Universitet og er støttet af Nordea-fonden.
’Hovedet i Havet’ har været rundt på rigtig mange skoler i hele landet og talt med rigtig mange lærere og lærerstuderende. Der er desværre ikke tradition for at undervise om livet i havet, selv om ingen af os i Danmark har mere end 50 kilometer til havet.
”Lærerne mangler simpelthen nogle gode og nemme indgange til godt materiale om havet. De har ikke tid til at skøjte rundt på mange forskellige hjemmesider,” siger Morten Rud, der har ansvaret for færdiggørelsen af platformen ’Havet i skolen’.
Siden har lige nu 90 undervisningsforløb, 130 aktiviteter og 30 videoer, som kommer fra mere end 20 forskellige samarbejdspartnere – eksempelvis alle danske akvarier.
”Projektet begyndte som et udviklingsprojekt, hvor studerende fra AU IT gik i gang med at opbygge siden uden helt at kende projektets omfang. Efterfølgende har vores medarbejdere Anders Fagerland Krogsager og Vahid Baluch gjort projektet færdigt,” fortæller Teamleder Martin Smith, fra AU IT, Aarhus Universitet.
Elever kan arbejde med rigtige data
Ud over de mange forløb og aktiviteter omkring havbiologi har AU IT udviklet et helt nyt kort med datapunkter fra hele Danmark. Datapunkterne kommer fra Danmarks Miljøportal og indeholder målinger med salt, temperatur, ilt og kvælstof fra hele Danmark.
”Vi ønsker at gøre det enkelt for elever og lærere at arbejde med data fra det virkelige overvågningsprogram. De mange data på siden kan let sorteres, så brugerne eksempelvis hurtigt kan finde områder med springlag (lagdeling af vandsøjlen) eller sammenligne parametre mellem en sommer- og vintersæson. Her kan man se at teorierne virker i praksis,” siger Morten Rud.
Både AU IT og projekt ’Hovedet i Havet’ er selv meget tilfredse med resultatet af de fælles anstrengelser, og siden har da heldigvis fået en rigtig god modtagelse rundt omkring i landet.
Gå på opdagelse på ’Havet på Skolen’: www.havetiskolen.dk
Yderligere oplysninger om hjemmesiden:
Projektmedarbejder, Morten Rud, Institut for Biologi; mail: mr@bio.au.dk; tlf.: 2674 7108
Teamleder, Martin Smith, AU IT – udvikling; mail: martin.smith@au.dk; tlf.: 9352 1866
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger om hjemmesiden:
Projektmedarbejder, Morten Rud, Institut for Biologi; mail: mr@bio.au.dk; tlf.: 2674 7108
Teamleder, Martin Smith, AU IT – udvikling; mail: martin.smith@au.dk; tlf.: 9352 1866
Billeder



Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet retter fejl i datasæt til ny kvælstofregulering13.10.2026 21:27:01 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet har fundet en teknisk fejl i et af de datasæt, universitetet har leveret til fastsættelsen af braklægningspunktet i den nye kvælstofregulering. Universitetet beklager og retter nu datasættet i samarbejde med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Cybersikkerhed kan blive en dansk konkurrencefordel. I Aarhus samles brikkerne7.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal ikke kun forsvare sig mod cyberangreb. Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan også blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser – og unge hackere, der bruger deres fritid på at blive bedre.
Et digitalt escape room: Sådan lærer unge at hacke30.9.2026 10:04:06 CEST | Pressemeddelelse
I uge 42 skal Danmarks ti bedste unge cybertalenter dyste mod Europas bedste ved EM i cybersikkerhed. Her skal de bryde ind i systemer, finde skjulte sårbarheder og tænke som hackere. Det kan ligne et ondsindet spil, men i virkeligheden træner de i at beskytte et af verdens mest digitaliserede samfund.
Ny hvalperekord for danske ulve24.9.2026 09:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i 11 revirer i 2026, viser en foreløbig status fra ulveovervågningen.
Mikroskopiske "solceller" kan bane vej for kunstigt syn23.9.2026 09:35:36 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet lysfølsomme nanopartikler, der kan sprøjtes ind i øjet, og som aktiverer nerveceller i degenererede nethinder, når de rammes af lys. Teknologien, som netop er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering, peger mod en ny type nethindeprotese, som forskerne nu arbejder på at bringe tættere på klinisk anvendelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
