Ny hjælpepakke: Stadig overset! Virksomheder brænder inde med julemad
Det er helt utroligt, at regeringen og Folketinget stadig ikke har forståelse for, at der er virksomheder, som brænder inde med en masse julemad, som de ikke kan sælge, fordi restauranterne er lukkede, og som er helt værdiløs den 4. januar.

Sådan lyder kommentaren fra FødevareDanmark til den nye hjælpepakke, som regeringen i dag er blevet enig med en række partier i Folketinget om.
- Vi har så sent som i sidste uge, da de nye nedlukninger begyndte, gjort regeringen og Folketinget opmærksomme på, at der er et særligt problem med den gode julemad, som virksomhederne har produceret i forventning om at kunne sælge til restauranter og cafeer o.lign. Og nu står de med en masse sylte og blodpølse og risalamande og andre julelækkerier, som de ikke kan komme af med som følge af nedlukningerne. Det er politikerne åbenbart kolde overfor, og det kaster en stor, sort skygge ud over den hjælpsomhed, som de heldigvis udviser på andre områder, lyder fra Leif Wilson Laustsen, formand for FødevareDanmark og Danske Slagtermestre.
Da nedlukningerne begyndte i sidste uge, råbte bl.a. Nørre Søby Slagteren på Fyn ellers vagt i gevær:
- Nu står vi med et lager, som vi ikke kan sælge, fordi kunderne er tvangslukkede. Det er staten, der har lukket dem, og derfor er det uanstændigt, hvis den ikke kompenserer os for, at vore kunder ikke kan aftage de varer, som vi nu har produceret til dem, sagde Ronni Black Nielsen, der ejer Nørre Søby Slagteren, som ikke har detailsalg, men lever af at sælge engros til bl.a. restauranter.
Ved samme lejlighed påpegede FødevareDanmark, at det ikke er en løsning, at restauranter m.v. må holde åbnet for take-away. Distributionsomkostningerne står sjældent mål med mængderne af aftagne varer fra disse udsalgssteder. De aftager således langt mindre mængder til take-away, end de normalt gør til servering.
Ronni Back Nielsen er medlem af bestyrelsen i Danske Slagtermestre, der en del af FødevareDanmark.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
• Formand Leif Wilson Laustsen, FødevareDanmark og Danske Slagtermestre,
tlf.nr. 23 25 14 06.
• Adm. direktør Ronni Black Nielsen, Nørre Søby Slagteren A/S, tlf.nr. 21 68 20 21.
Billeder
Information om FødevareDanmark
FødevareDanmark er paraplyorganisation for Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerne i Danmark, KonditorBager og foreningen SMV Fødevarer. Formålet med FødevareDanmark er at skabe et fælles talerør for små og mellemstore virksomheder og butikker inden for fødevareområdet.
FødevareDanmark arbejder samtidig for, at gøre det enkelt og attraktivt at drive ansvarlig fødevarevirksomhed i hele Danmark. Sammen er vi stærkest.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Hjælp! Virksomheder brænder inde med julemad10.12.2020 13:53:11 CET | Pressemeddelelse
Når restauranter m.v. lukker, kommer de, der leverer til køkkenerne i klemme. Det gælder i særdeleshed her op til jul, for meget af maden er julemad, og den kan ikke sælges efter jul.
Brancheorganisation opruster: Nu går bagerne, slagterne og fiskehandlerne sammen17.6.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den landsdækkende bagerkæde KonditorBager træder ind i FødevareDanmark, der i forvejen huser landets slagtere, fiskehandlere, ostehandlere m.fl. Formålet er at få danskerne til at købe kød, brød, fisk og ost hos specialisterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum