FødevareDanmark

Fødevareorganisation retter skarp kritik af kommunalt udbud

Del
FødevareDanmark retter nu en skarp kritik af nyt fødevareudbud, der forpligter 77 kommuner og to regioner til at købe alle fødevarer via to centrale aktører. Udbuddet afskærer små- og mellemstore fødevarevirksomheder fra at byde ind på opgaver i det offentlige, lyder kritikken.

Små- og mellemstore fødevarevirksomheder i 77 kommuner bliver fremover afskåret fra at byde ind på kontrakter med de kommunale storkøkkener og institutioner. 

Sådan lyder det fra FødevareDanmark, der er paraplyorganisation for små og mellemstore virksomheder inden for fødevaresektoren.

Udmeldingen kommer i forbindelse med, at Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) netop har afsluttet et nyt udbud for fødevareområdet målrettet de kommunale storkøkkener.

77 kommuner og to regioner har tilsluttet sig udbuddet, der fremover vil samle alle fødevareindkøb hos to centrale totalleverandører, som skal levere alle fødevarer til de kommunale storkøkkener i henholdsvis Østdanmark (Sjælland) og Vestdanmark (Jylland og Fyn).

- Fødevareudbuddet er meget langt fra de intentioner, som både regeringen, Folketinget og kommunerne har for udviklingen af det lokale erhvervsliv i de mindre byer. Når man tager fødevareindkøb til en samlet værdi af 3,5 milliarder kroner og placerer det hos to centrale virksomheder, modarbejder det i den grad hensigten om at sikre liv og arbejdspladser i yderområderne, siger Leif Wilson Laustsen, bestyrelsesformand i FødevareDanmark. 

Krav om delkontrakter

For at komme i betragtning til at byde ind på SKI’s udbud skal tilbudsgiveren havde en årlig omsætning på mindst en halv milliard kroner, hvilket selvsagt afholder langt de fleste fødevarevirksomheder i landet fra at byde ind på opgaven. 

Samtidig skal virksomheden kunne håndtere samtlige varekategorier inden for fødevaresektoren, hvilket ifølge Leif Wilson Laustsen kan være i strid med udbudsloven. 

- Det er et krav i udbudsloven om, at offentlige udbud skal opdeles i delkontrakter – medmindre man har en god forklaring på at lade være. Formålet med det krav er at øge antallet af virksomheder, der har mulighed for at byde ind på opgaven, siger Leif Wilson Laustsen og fortsætter:

- SKI hævder, at udbuddet er opdelt, da man har opdelt det i Øst- og Vestdanmark, men det er tæt på at være en parodi, når man reelt sammensætter udbuddet på en måde, som gør, at der kun er en lille håndfuld af virksomheder, der har mulighed for at byde ind på opgaven, siger han. 

Ingen positiv særbehandling

Leif Wilson Laustsen afviser, at FødevareDanmarks kritik handler om, at de små- og mellemstore fødevarevirksomheder skal have positiv særbehandling i forhold til udbud af lokale fødevarekontrakter. Han ønsker blot, at de små og mellemstore fødevarevirksomheder skal have mulighed for at byde ind på lige fod med de store virksomheder. 

- Det handler ikke, at vores medlemmer skal have lettere adgang til fødevarekontrakter i deres hjemkommuner. Men de små- og mellemstore fødevarevirksomheder bør have mulighed for at byde ind på opgaver i det offentlige på lige fod med de store virksomheder, siger han. 

FødevareDanmark overvejer nu, om organisationen skal anlægge en sag ved de rette instanser om udbuddets lovlighed.

Nøgleord

Information om FødevareDanmark

FødevareDanmark
FødevareDanmark
Poppelvej 83
5230 Odense

63 73 00 00http://www.fodevaredanmark.dk/

FødevareDanmark er paraplyorganisation for Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerne i Danmark, Smagen af Danmark, KonditorBager og foreningen SMV Fødevarer. Formålet med FødevareDanmark er at skabe et fælles talerør for små og mellemstore virksomheder og butikker inden for fødevareområdet. 

FødevareDanmark arbejder samtidig for, at gøre det enkelt og attraktivt at drive ansvarlig fødevarevirksomhed i hele Danmark. Sammen er vi stærkest

Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark

Synspunkt: Dejlige dage på Lolland21.6.2022 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse

”Det er jeg helt enig i.” Cirka sådan lød den mest anvendte replik under debatterne på Madens Folkemøde i år, hvor det gennemgående tema var klimaet. Alle var enige med hinanden om, at vi skal spise mindre kød og flere grøntsager, og at landbruget skal omstille sig i pagt hermed. For så vidt kunne debattørerne lige så godt have diskuteret, om Jorden er flad eller rund – de kunne ikke have været mere enige.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye