Ny genteknologi kan forudsige, hvor godt medicin vil virke mod brystkræft
Når lægerne finder en genetisk mutation hos en kvinde med brystkræft, vil de forsøge at finde ud af, om mutationen er årsag til kræften.
Ofte finder lægerne mutationen i de såkaldte BRCA-gener. En mutation i et BRCA-gen kan øge risikoen for brystkræft og æggestokkræft voldsomt. Men faktisk findes der tusindvis af forskellige typer mutationer alene i BRCA-generne, og det er langt fra alle mutationerne, der øger risikoen for en kræftsygdom.
”Når man som yngre kvinde kommer ind med brystkræft, så analyserer lægerne patientens genom og ser, om der er en mutation. Men faktisk ved man i mere end halvdelen af tilfældene ikke, om den mutation, man finder, har noget med sygdom at gøre,” forklarer Morten Frödin, der er lektor på Biotech Research & Innovation Centre og en af forskerne bag den nye genteknologi CRISPR-Select, som de netop har offentliggjort i Nature Genetics, det vigtigste videnskabelige tidsskrift for genetik på verdensplan.
Med teknologien har forskerne fra Københavns Universitet nu knækket koden om mutationers betydning. De kan nemlig undersøge, om en bestemt mutation har været det, der har fået kræften til at udvikle sig. I samme omgang kan de finde ud af, om sygdommen kan blive slået ned af en særlig effektiv form for kræftbehandling.
”Genteknologien er vigtig, fordi den meget hurtigt kan fortælle, om mutationen i kræftsvulsten er følsom overfor præcisionsmedicin. Det har man været lidt påpasselig med at bruge, fordi det er omkostningsfuldt, og man ikke ved, om det overhovedet ville have effekt på netop den kræftsvulst, man står med,” forklarer lektor Claus Storgaard Sørensen på Biotech Research & Innovation Centre, der også står bag den nyeteknologi.
Den såkaldte præcisionsmedicin kalder man også ’personlig medicin’ og er en type behandling, der er skræddersyet til bestemte genetiske mutationer, der forårsager kræft. Den personlige medicin for brystkræft stopper ofte et bestemt protein, som vores celler bruger til at reparere skader på vores DNA, og det vil slå kræftcellerne ihjel. Men det virker kun, hvis man ved, at mutationen er sygdomsfremkaldende.
Kan forbedre behandlingen af brystkræft
Den nye teknologi løser et mangeårigt problem i kræftbehandlingen. For selvom der findes gode muligheder i behandling med den personlige medicin, så har der ikke tidligere været en teknologi, der så hurtigt og præcist kan bestemme, om medicinen vil virke.
”I cirka 15% af tilfældene kan man sige, at den BRCA-mutation, man fandt i en brystkræftpatient, er sygdomsfremkaldende. For cirka 15% kan man sige, at den ikke var årsag til sygdommen. I den store resterende gruppe kan man finde en mutation, men lægen ved ikke, hvad den betyder. Med andre ord om den er harmløs eller skadelig og årsag til kræften,” siger Morten Frödin.
På Rigshospitalet i København er lægerne allerede i gang med at teste den nye teknolog. I dag er det nemlig en stor udfordring for behandlingen, at der er en så stor gruppe af mutationer, hvor man ikke umiddelbart kan afgøre om mutationen er harmløs eller kræftfremkaldende.
”Vi vil gerne være med til, at så mange som muligt får en målrettet og effektiv behandling. Men man skal kun have behandlingen, hvis man tror, den virker. Og det ved vi kun, hvis vi kan afgøre, om mutationen er patogen (sygdomsfremkaldende, red.),” forklarer Maria Rossing, der er overlæge på Afdeling for Genomisk Medicin på Rigshospitalet.
”Størstedelen af mutationerne, vi finder, kender vi ikke betydningen af. Det er ikke tilfredsstillende, og vi finder mutationer med ukendt betydning hver eneste dag. Så vi håber, at det er en metode, vi kan få gjort klar til klinisk brug inden længe, og at det kan sætte et større apparat i gang, så vi hurtigere kan afgøre, om mutationen hos den enkelte patient er patogen, og om behandlingen vil virke,” fortsætter Maria Rossing.
Forskerne håber, at teknologien gør det muligt for lægerne at bruge den effektive personlige medicin, der allerede findes, på flere patienter, end det er muligt i dag.
Store perspektiver
Kræft kommer af mutationer, som er små fejl, der opstår i cellernes gener, når de deler sig og bliver til nye celler, som de gør gennem hele livet. Derfor vil teknologien også hjælpe i andre former for kræft, end når det handler om de kendte mutationer i for eksempel BRCA-generne ved brystkræft.
”Man står med de samme spørgsmål ved mange andre kræftformer. Med teknologien kan vi gå ind og undersøge, om en mutation er skadelig også i disse kræftformer, og så kan vi lave et forsøg, der viser, om en behandling kan ramme den mutation, man nu har fundet. Det er det samme princip, der kan bredes ud i mange forskellige kræft-cases og give et helt præcist svar,” siger Claus Storgaard Sørensen.
Morten Frödin tilføjer, at perspektivet ved genteknologien faktisk er endnu større
”Mennesket kan få en sygdom som følge af en mutation i cirka en fjerdedel af alle vores gener. I alt drejer det sig om op til 5000 sygdomme. Her står lægerne med det samme problem. Ofte ved man ikke, hvilken mutation, der skaber sygdommene, men det kan metoden her i de fleste tilfælde fortælle,” siger Morten Frödin og fortsætter.
”Det er det helt store perspektiv. Det er det, der gør, at metoden har så mange anvendelsesmuligheder.”
Studiet "Multiparametric and accurate functional analysis of genetic sequence variants using CRISPR-Select" er publiceret i Nature Genetics.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkBilleder
Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Ny teknik afslører ilts rejse i hjernen28.3.2024 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere kan nu følge med i, hvordan ilt bevæger sig rundt i hjernen på mus. Det kan være med til at give indsigt i sygdomme som Alzheimers, slag- og hjertetilfælde.
Retsmediciner i Ukraine: "Spor sætter sig i kroppen mange år efter"15.3.2024 10:54:49 CET | Pressemeddelelse
Sammen med et dansk team af kriminalteknikere har retsmediciner Steen Holger Hansen været i Ukraine. Her har han hjulpet i efterforskningen af krigsforbrydelser, som Vladimir Putin er anklaget for at have begået.
Coronavirus udnytter overraskende del af kroppen til at sprede sig27.2.2024 11:32:25 CET | Pressemeddelelse
Forskere har fundet en overraskende sammenhæng mellem coronavirus og Fragile X-syndrom, der er den mest almindelige arvelige årsag til psykisk udviklingshæmning.
Ny 3D-model af mikroskopisk celledel: Sådan bliver kroppens byggesten til23.2.2024 09:37:34 CET | Pressemeddelelse
I de menneskelige celler findes ribosomet, et komplekst maskineri, der producerer proteiner til resten af kroppen. Nu er forskere blevet klogere på, hvordan det kan lade sig gøre.
Nyopdaget gruppe af hjerneceller er med til at styre højre- og venstredrejning22.2.2024 13:06:57 CET | Pressemeddelelse
Forskere har fundet en gruppe af nerveceller i hjernen på mus, der spiller en central rolle, når vi drejer til højre eller venstre. Opdagelsen kan potentielt hjælpe Parkinsons-patienter i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum