Ny forstander på Blå Kors Rold Skov
19.8.2021 14:16:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Den 1. september tiltræder Jacob Kjærgaard Andersen som forstander på Blå Kors Rold Skov.
Blå Kors Rold Skov er et bo- og behandlingstilbud for mennesker med hjemløshed, misbrug og psykiske og sociale udfordringer og er beliggende i Arden. Botilbuddet drives af den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark.
Mødet med Blå Kors er langt fra hans første. Jacob Kjærgaard Andersen har tidligere arbejdet seks år som socialpædagog på Blå Kors Minibo i Hobro, som er et mindre botilbud for mennesker, som kæmper med både misbrug og psykisk sygdom.
Derudover har han været teamleder på Blå Kors Hjemmet i Hobro, hvor han havde ansvar for en del af hjemløseindsatsen, inden han for halvandet år siden startede som afdelingsleder i en integreret vuggestue og børnehave under Randers Kristne Friskole.
"Jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang. På mange måder føles det som at vende hjem til det, jeg kender. Jeg har været halvandet år væk inden for et helt nyt område. Det har været meget lærerigt, men jeg ser frem til at komme tilbage til området for socialt udsatte, som jeg brænder meget for," siger Jacob Kjærgaard Andersen og fortsætter:
"Det betyder meget for mig at skulle være leder et sted, hvor vi både skal arbejde med faglighed og retning inden for udsatteområdet, men også at være en diakonal institution og med det menneskesyn, der følger med. Det er jeg meget glad for."
Daglig leder for stort botilbud
Jacob Kjærgaard Andersen er uddannet diakon og er i øjeblikket i gang med en diplomuddannelse i ledelse, som han snart er færdig med.
På Blå Kors Rold Skov skal han være øverste daglige leder for et botilbud med plads til 44 beboere, der er indskrevet på enten midlertidige eller længerevarende ophold. Medarbejderstaben tæller blandt andet socialrådgivere, pædagoger, diakoner, sygeplejersker og servicemedarbejdere.
"Jeg ser frem til at møde medarbejderne og beboerne på Blå Kors Rold Skov. Mit indtryk er, at det er et sted med liv og mange aktiviteter. Man vil gerne være en aktiv del af lokalområdet. Det, synes jeg, er rigtig fedt," siger Jacob Kjærgaard Andersen og henviser til, at man på Blå Kors Rold Skov er meget aktive naturen og har deltaget i flere arrangementer i lokalsamfundet.
Han overtager jobbet som forstander efter Hanne Thomsen, da hun ikke længere har mulighed for at varetage et fuldtidsjob.
Jacob Kjærgaard Andersen er 35 år gammel og bor i Randers sammen med sin kone og deres tre børn.
Kontakter
Anette HelligsøJournalist
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Kun hver fjerde dansker kender til gratis alkoholbehandling21.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 procent af danskerne ved, at man kan få gratis alkoholbehandling med en behandlingsgaranti på 14 dage, viser en ny Voxmeter-undersøgelse. Blå Kors Danmark efterlyser større viden om hjælpen, så flere kan få hjælp tidligere.
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

