Ny forskningsoversigt: Skarpere forståelse af børns læselyst efterlyses

Børns læselyst eller mangel på samme har over de seneste årtier haft stor politisk bevågenhed i Danmark. Fra både kultur- og undervisningspolitisk side er der iværksat læselystkampagner og lanceret puljer, som har ført til nye læselystinitiativer på mange skoler og biblioteker. I indskolingen finder mange elever bogen frem frivilligt, men i takt med at de bliver ældre, er der en tendens til, at det sker sjældnere og sjældnere. Ifølge Henriette Romme Lund og Anna Karlskov Skyggebjerg, de to DPU-forskere bag den nye forskningsoversigt om børns læselyst, taler man om ’læseknækket’.  Det er det tidspunkt, hvor hyppigheden af læsning for alvor begynder at falde, typisk mellem 5. og 6. klasse – og herfra går det hurtigt ned ad bakke.

”At kunne læse er en meget væsentlig kompetence i et informationssamfund. Når børn bliver gode til at læse, bliver de bedre i stand at deltage i samfundet og klare sig på arbejdsmarkedet senere hen. Men vi anser også læsning for mere end en kompetence. Læselyst forstået som det frivillige tilvalg af læsning af litteratur i bredeste forstand giver adgang til kulturforståelser og -oplevelser, som vi gerne vil have, at alle børn, unge og voksne får andel i,” siger Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor og viceinstitutleder for uddannelse ved DPU, Aarhus Universitet.

Læselystforskningen er da også præget af et stort ønske om at fremme børns læselyst og har derfor fokus på, hvad man kan gøre. I forskningsoversigten gennemgår de to forfattere 74 skandinaviske og internationale studier om børns læselyst.

”Forskerne sidder ikke med hænderne i skødet, men udvikler, afprøver, undersøger og diskuterer interventioner og læseprogrammer med det formål at stimulere børns læselyst. Men problemet med dette fokus på handling er, at det ofte forbliver uafklaret, hvad vi skal forstå ved læselyst.  Vi vil derfor gerne opfordre til, at interessenter og aktører inden for uddannelsessystemet og kulturverdenen inviterer nysgerrighed, diskussion og eftertænksomhed inden for, inden nye læseinitiativer bliver søsat: Hvad er det egentlig, vi taler om, når vi taler om børns læselyst – og hvilket aspekt af børns læselyst vil vi sætte fokus på i netop denne indsats?” siger Henriette Romme Lund, ph.d.-studerende ved DPU, Aarhus Universitet.

Ikke kun hvor tit og hvor længe

I læselystforskningen undersøges børns læselyst som regel via spørgeskemaer. Det gælder fx i de internationale PISA- og PIRLS-undersøgelser af skoleelevers læsefærdigheder, og det betyder, at studier af børns læselyst domineres af kvantitative forskningsresultater.

”Studierne taler typisk om læselyst som noget, der handler om, hvor længe ad gangen og hvor ofte børn læser – og at begge dele er i frit fald. Men med forskningsoversigten vil vi gerne inspirere til, at denne tilgang suppleres med en mere kvalitativ tilgang til børns læselyst. Vi peger fx på, hvordan psykologisk læsemotivationsforskning kan være frugtbar ift. at forstå og arbejde med børns læselyst,” siger Henriette Romme Lund.  

Læs derhjemme

Spørgsmålet er så, hvad forældre, lærere, skoler og biblioteker kan gøre for at motivere børn til at læse frivilligt. Ifølge de to forfattere handler det bl.a. om, at bøger skal være nemt tilgængelige for børnene, og at der skal være mange valgmuligheder. Desuden skal de fagprofessionelle have viden, ikke blot om børne- og ungdomslitteratur, men også om, hvad der kendetegner børns læsevaner og deres motivation. I skolen er det vigtigt at etablere dialoger om det, børnene læser – hvad enten de læser den samme litteratur eller sidder med hver deres bog.  Og så handler det om skabe miljøer, der inviterer til at læse.

”Det skal føles rart at læse, og det kan rummet omkring bogmediet understøtte, fx ved at eleverne sidder i puder og sofaer, måske med dæmpet lys og en video med pejs på whiteboardet. Nogle gange er det bare små greb, der skal til, for at ændre klasselokalet til et læserum,” siger Henriette Romme Lund.

Forskningsoversigten belyser en række centrale aspekter af børns læselyst, fx sammenhængen mellem læsekompetencer og læselyst. Derudover ser det ud til, at hjemmet og de nære relationer har stor betydning for børns udvikling af læselyst.

”Det giver næsten sig selv, at man i højere grad får lyst til at læse selv, hvis man i hjemmet befinder sig i et læsestimulerende miljø. Men det understreger betydningen af, at litteratur er tilgængelig, og at læsning er synlig. Hvis man som barn oplever, at andre omkring én læser og får noget godt ud af det, så er der en større chance for, at man også selv får lyst til at læse. Men der er ingen direkte årsagssammenhæng mellem, at hvis man som forælder læser så og så mange minutter hver dag, så bliver ens barn også læser,” siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

Læs for hunden

Forskningsoversigten gennemgår en række konkrete initiativer og indsatser til at stimulere børns læselyst, deriblandt stillelæsning og højtlæsning. Den omtaler også et svensk studie om et læseprogram, hvor børn læser højt for specialtrænede såkaldte ’læsehunde’.

”Dette program er interessant, fordi det siger noget om, hvad der kendetegner den læsesituation, hvor børn oplever læselyst. Når barnet læser højt for hunden, møder det ikke modstand i form af fx rettelser. Barnet forklarer svære passager for hunden, dvs. det sætter ord på sin læseoplevelse og artikulerer en bestemt forståelse af teksten. Samtidig giver og får barnet omsorg. Læsning er en intim oplevelse, man kan have med sig selv, men i høj grad også sammen med andre, hvad enten det er højtlæsning sammen med forældrene eller læsning sammen med kammeraterne i skolen. Selve omsorgsaspektet ser ud til at være motiverende for læsning,” siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

Seriebogen hitter

Ser man på, hvad det er for genrer, børn kaster sig over, når de læser frivilligt, er seriebogen blandt deres favoritter.

”Børnene er glade for den fortløbende fortælling med kendte karakterer. Seriebogen knytter an til noget, de allerede kender. Når J.K. Rowling har haft så stor succes med Harry Potter-bøgerne, handler det selvfølgelig om, at selve historien er fascinerende, men også om, at det er et univers, alle efterhånden kender. Man får credit for at have læst bøgerne, og man kan snakke med kammerater og voksne om det. Desuden kan man se Harry Potter-filmene og bygge Harry Potter-Lego, og denne sammenhæng på tværs af livssfærer ser ud til at virke stimulerende på læselysten,” siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

”Et paradoks, at vi prøver at fremme læselyst gennem læsetvang”

Sammen med forskningsoversigten udgiver DPU en podcast, hvor Henriette Romme Lund og Anna Karlskov Skyggebjerg fortæller om børns læselyst og om forskningen på området. Du møder også tre elever fra 7. klasse på Søborg skole i Gladsaxe og deres dansklærer Naja Lundgren, der fortæller, hvordan hun og hendes kolleger arbejder med at fremme elevernes læselyst.

Som lærer og læsevejleder for 5.- 9. klasse møder hun frustrerede forældre, der fortæller, at de 20 minutters daglige læsning, der har været anbefalet i mange år, nærmest kan føre til krig på hjemmefronten. Det er et paradoks, at vi prøver at fremme læselyst gennem læsetvang. Hvis vi fokuserer på læsning som en teknisk færdighed, hvor børnene skal træne læsehastighed og afkodning, blokerer det for dét, læsning egentlig handler om: indlevelse, fortryllelse, chok, viden og selvgenkendelse. Opgaven er derfor at skabe rammer for læsningen, der appellerer til børnene og sætter oplevelsen i højsædet.

Og det er i høj grad noget, der skal ske i skolen. Det er de allerfærreste elever, der frivilligt sætter sig med en bog derhjemme i fritiden. Pilen peger derfor på læreren, der får en afgørende rolle ift. at fremme elevernes læselyst gennem sin viden og sine didaktiske valg.

For eleverne handler læselyst om at blive grebet og komme ind i en helt anden verden. De foretrækker krimier, science fiction og fantasy, hvor de kan opleve et spændende univers langt fra den normale hverdag. Og så fremmer det læselysten, når man kan læse hurtigere og forstå flere ord og ikke må nøjes med sætninger a la ’Ib ser en ko’.

Hent forskningsoversigt og lyt til podcast

Fakta

’Børns læselyst’ af Henriette Romme Lund og Anna Karlskov Skyggebjerg er den 13.  forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’. ’Pædagogisk indblik’ er skrevet direkte til lærere, undervisere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten om børns læselyst giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning på området og henvender sig især til lærere og læsevejledere, PLC-medarbejdere, bibliotekarer, studerende, lærings- og fagkonsulenter, kommunale læsekonsulenter samt andre med interesse for læsning og børns læselyst.

Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

dpu.au.dk/pædagogiskindblik