Ny forskning: Protein kan måske forudsige effekten af immunterapi
10.5.2023 08:21:17 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Et bestemt protein har stor betydning for, hvordan immunforsvaret opfører sig overfor kræften og for, om immunterapi er effektiv. Det viser resultaterne af en ny undersøgelse, hvor forskerne har målt mængden af proteinet Ambra1 i modermærkekræftknuder.
Hver tumor har sit eget mikromiljø, hvor mængden af forskellige immunceller har betydning for kræftcellernes mulighed for at vokse og sprede sig. Mikromiljøet har også stor betydning for, hvordan immunforsvaret reagerer på kræften, forklarer lektor og seniorforsker Daniela De Zio fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har ledet den nye undersøgelse i samarbejde med blandt andre Professor Per Guldberg.
Hun håber, at resultaterne kan føre til, at proteinet Ambra1 kan bruges til at forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af behandling med immunterapi med såkaldte checkpoint-hæmmere. der ophæver nogle blokeringer – eller ’bremseklodser’, som kræftcellerne lægger på immunforsvaret og forhindrer det i at arbejde.
– Hvis mængden af Ambra1 er lav i kræftcellerne, opstår der et mikromiljø, som gør, at checkpoint-hæmmere er særligt effektive. Vores fund skal undersøges nærmere, men vi håber, det kan føre til at Ambra1 kan blive brugt som en markør, der kan forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af behandlingen, siger hun
Ændringer i immunforsvar baner vej for behandling
Forskningen viser, at når mængden af Ambra1 i kræftcellerne er lav, er der samtidig færre af de såkaldt regulatoriske T-celler i tumorens mikromiljø. De regulatoriske T-celler er en del af kroppens immunforsvar, og de dæmper immunforsvarets angreb på kræftcellerne. Hvis niveauet af dem er lavt, vil der derfor være en særlig god effekt af at aktivere immunforsvaret gennem immunterapi.
– I forsøg med mus så vi, at når vi fjernede Ambra1, virkede behandling med checkpoint-hæmmere særligt effektivt, siger Daniela De Zio.
Indtil videre er forsøgene udført i laboratoriet, men forskerne arbejder videre for at bekræfte effekten af Ambra1 i patienter. Selv om immunterapi har vist særligt gode resultater i behandling af modermærkekræft, er der stadig patienter, hvor behandlingen ikke virker, enten fra starten eller fordi kræften bliver modstandsdygtig med tiden:
– Der er stadig brug for mere viden om, hvordan man vælger den bedste behandling til den enkelte patient. Hvis Ambra1 kan bruges som biomarkør, vil det bane vejen for en bedre brug af den eksisterende behandling med checkpoint-hæmmere. Det vil spare de patienter, der ikke har gavn af behandlingen, for bivirkninger og give en mulighed for at disse patienter hurtigt kan få tilbudt en anden og potentielt mere effektiv behandling, siger Daniela De Zio.
Flere undersøgelser fra blandt andet Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har vist, at Ambra1 påvirker, hvordan kræft vokser, og har betydning for, om kræftcellerne spreder sig i kroppen.
Resultaterne er offentliggjort her: Frias A et al.: Ambra1 modulates the tumor immune microenvironment and response to PD-1 blocade in melanoma. J Immunother Cancer 2023, 11. doi: 10.1136
Kontakter
Mette Weber, kommunikationsrådgiver Kræftens Bekæmpelse, mobil 2895 2828, e-mail: mvw@cancer.dk
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse efter ny politisk aftale: Vi anbefaler nulmoms på frisk frugt og grønt28.1.2026 14:10:59 CET | Pressemeddelelse
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, opfordrer til at styrke befolkningens sundhed ved at gøre det sunde fødevarevalg billigere og fjerne moms på frugt og grønt.
Støt Brysterne samler flot beløb på næsten 25 millioner kroner28.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er det største resultat i mere end fem år. Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen er både stolt og taknemmelig.
Hver fjerde vil spise mindre ultraforarbejdet, men har opgivet at finde ud af, hvordan de gør19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det viser en ny undersøgelse om ultraforarbejdede fødevarer.
Lavere priser på frugt og grønt vil være et vigtigt skridt for folkesundheden1.1.2026 18:50:58 CET | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksens nye udmelding om mulig nulmoms på frugt og grønt får ros af Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.
Nye tal: 8 ud af 10 foretrækker røgfri værtshuse20.12.2025 07:30:02 CET | Pressemeddelelse
Hullet i loven om røgfri miljøer skal lukkes, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
