Hver fjerde vil spise mindre ultraforarbejdet, men har opgivet at finde ud af, hvordan de gør
19.1.2026 06:00:00 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Det viser en ny undersøgelse om ultraforarbejdede fødevarer.

Flere er blevet opmærksomme på, at et højt indtag af ultraforarbejdet mad kan skade sundheden, men alligevel fylder disse fødevarer mere og mere i vores kost. Mange oplever, at det er svært at gennemskue, hvilke fødevarer de egentlig bør vælge fra.
En ny spørgeskemaundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 28 pct. gerne vil spise mindre ultraforarbejdet mad, men samtidig har opgivet at finde ud af, hvilke fødevarer de skal undgå.
- I mange tilfælde kan det være kompliceret at gennemskue, om en fødevare er ultraforarbejdet eller ej. Hvis man som forbruger skal have en chance for at vælge, kræver det mere viden, siger seniorforsker Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse.
Næsten alle klassiske usunde produkter som fastfood, snacks, slik, kager og søde drikkevarer, der købes færdiglavede, kan klassificeres som ultraforarbejdede fødevarer.
- Men også på de hylder, hvor der står fødevarer som opfattes som sunde, findes der i mange tilfælde også ultraforarbejdede versioner, og her bliver det ekstra svært at være forbruger, siger Anja Olsen.
Bekymring fylder hos mange
Et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer er forbundet med sundhedsrisici, og det afspejler sig også i befolkningens bekymring. Halvdelen af de adspurgte svarer, at de er bekymrede for at spise eller drikke ultraforarbejdede fødevarer.
Ultraforarbejdede fødevarer er blandt andet forbundet med overvægt, vægtstigning, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme. Der er også stigende evidens for en sammenhæng med kræft, særligt i tyktarmen og endetarmen.
- Forskningen er usædvanlig klar, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt de ultraforarbejdede fødevarer er et problem for folkesundheden. Samtidigt er indtaget af disse fødevarer i stigning. Det kedelige scenarie er altså, at endnu flere bliver syge, hvis vi bare fortsætter udviklingen, siger seniorforsker Anja Olsen.
Gode råd til hverdagen
Undersøgelsen viser, at mange savner viden på området. 61 pct. af de adspurgte ønsker mere information om ultraforarbejdede fødevarer og om, hvordan de kan undgå dem i hverdagen.
Derfor har seniorforsker Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse en række råd til, hvordan man kan skære ned på ultraforarbejdet mad i kosten.
- De hele råvarer som grøntsager, havregryn, fisk, mælk og æg skal fylde mest i indkøbskurven. Det er også helt fint med fødevarer, hvor producenten blot har haft gang i ingredienser og metoder, der også kunne have foregået i et almindeligt køkken. Men styr uden om varer med lange ingredienslister, hvor der står ord, du ikke genkender. Og overvej, om fødevaren ligner noget, du kunne have lavet selv, siger Anja Olsen.
--------
Resultater fra undersøgelsen
Herunder kan du læse om udvalgte resultater fra undersøgelsen, samt hvilke data undersøgelsen bygger på.
- Halvdelen af de adspurgte er bekymrede for at spise eller drikke ultraforarbejdede fødevarer.
- 28 pct. svarer, at de gerne vil undgå ultraforarbejdede fødevarer, men har opgivet at finde ud af, hvordan de gør.
- 61 pct. voksne danskere gerne vil have mere viden om ultraforarbejdede fødevarer.
- Knap en tredjedel af respondenterne, svarer, at de i vidt omfang undgår at købe ultraforarbejdede fødevarer (32 pct.).
- Der er et højt kendskab i befolkningen til ultraforarbejde fødevarer, idet 80 pct. svarer, at de har hørt om dem.
Resultaterne fra undersøgelsen bygger på data fra en online spørgeskemaundersøgelse gennemført af analysebureauet Norstat foretaget for Kræftens Bekæmpelse i perioden 9. september til 16. september 2025.
I undersøgelsen indgår svar fra 1265 voksne danskere på 18 år eller derover. Fordelingen af respondenter er repræsentativ for den danske befolkning i forhold til køn, alder, region og uddannelseslængde.
Nøgleord
Kontakter
Stine RøhePresse- og kommunikationsmedarbejderKræftens Bekæmpelse
Tlf:+45 35 25 77 37stiroh@cancer.dkOm Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse: Alt for mange ryger stadig – sæt prisen op til mindst 120 kr.5.3.2026 09:18:35 CET | Pressemeddelelse
Den Nationale Sundhedsprofil viser fald i andelen af rygere i Danmark. Positivt, men udviklingen går for langsomt, siger Kræftens Bekæmpelse, som vil have prisen på cigaretter og nikotin ind i valgkampen.
Forskning giver for første gang svar på generel kræftrisiko hos børn af fædre med testikelkræft3.3.2026 15:35:44 CET | Pressemeddelelse
Forskning mindsker bekymring for kræft.
Nye kræfttal: Flere overlever - men alt for mange får stadig kræft26.2.2026 10:40:23 CET | Pressemeddelelse
Bedre forebyggelse skal sikre, at færre får kræft.
Kræftens Bekæmpelse efter ny politisk aftale: Vi anbefaler nulmoms på frisk frugt og grønt28.1.2026 14:10:59 CET | Pressemeddelelse
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, opfordrer til at styrke befolkningens sundhed ved at gøre det sunde fødevarevalg billigere og fjerne moms på frugt og grønt.
Støt Brysterne samler flot beløb på næsten 25 millioner kroner28.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er det største resultat i mere end fem år. Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen er både stolt og taknemmelig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum