Ny forskning: Patienter med blodsygdomme er særligt sårbare over for corona smitte
Den nye undersøgelse er baseret på 66 danske patienter med blodsygdomme, som i løbet af foråret blev diagnosticeret med COVID-19.
Forskerne har registreret, hvor mange af patienterne der blev indlagt på intensivafdeling, og hvor mange der var i live efter en måned. Her viser undersøgelsen, at 21,2 pct. af patienterne blev indlagt på intensivafdeling, og 24,2 pct. af de 66 patienter, døde under deres ophold på hospitalet. Tal, som er væsentligt højere end den gennemsnitlige risiko blandt andre coronapatienter.
– Heldigvis blev forårets bølge af epidemien ikke så voldsom i Danmark som frygtet. Men vi kan se, at COVID-19 er en alvorlig sygdom for patienter med sygdomme i blodet. Kræftpatienter er særligt udsatte, men generelt må vi sige, at dødeligheden var betydelig blandt alle patienter med blodsygdomme, siger Henrik Frederiksen.
Han er professor og overlæge ved Odense Universitetshospital, og har stået i spidsen for den nye undersøgelse, som er udført i et samarbejde med alle landets hæmatologiske afdelinger.
Dødeligheden var særligt høj blandt de ældste patienter, hos patienter med en alvorlig COVID-19 infektion og blandt patienter, som i forvejen var alvorligt syge af en anden, kronisk sygdom. Desuden var patienter med akut leukæmi eller myelodysplastisk syndrom (MDS) i særlig risikogruppe, især hvis sygdommen var aktiv. Dette er kendetegn, der også er fundet i tidligere, mindre undersøgelser af patienter med blodkræft.
Patienter skal være opmærksomme på selv svage symptomer
Forskerne har arbejdet ekstra hurtigt med at analysere forårets resultater for at sikre, at den nye viden var klar til efteråret og vinteren, hvor risikoen for nye udbrud af coronavirus forventes at stige. I den forbindelse er særligt et af de nye resultater interessante. Forskerne kunne nemlig konstatere, at cirka 20 pct. af patienterne i undersøgelsen, der blev inficeret med coronavirus, ikke havde feber.
– Det viser, at det er vigtigt, at patienter med blodsygdomme er opmærksomme på selv svage symptomer på COVID-19 og tager kontakt til deres læge, selv om de eksempelvis ikke har feber. Kombinationen med en anden sygdom kan nemlig føre til, at symptomerne på COVID-19 er anderledes for disse patienter end for andre. Det understreger også, at den nuværende tilgang med omfattende brug af test særligt blandt sårbare patienter som eksempelvis dem med blodsygdomme, er en rigtig god idé, siger Henrik Frederiksen.
I den nye undersøgelse har forskerne også set på, hvordan det går patienterne i tiden efter de var syge med COVID-19. Nogle patienter, der har været syge med en virusset, fortæller som bekendt, at de lider af senfølger i form af blandt andet udpræget træthed. Det samme gør sig gældende blandt patienterne med blodsygdomme i den nye danske undersøgelse. Her var der godt 57 pct., som efterfølgende beskrev, at de led mere af træthed end før. Knap 46 pct. havde nedsat funktionsevne, og omkring 33 pct. havde problemer med vejrtrækningen efter infektion med COVID-19.
Forskerne fortsætter med at opsamle data om de patienter med blodsygdomme, der rammes af COVID-19. Resultaterne fra denne større undersøgelse forventes at ligge klar sidst på året.
Resultaterne er offentliggjort her: Glenthøj A. et al.: SARS-CoV-2 infection among patients with haematological disorders: Severity and one-month outcome in 66 Danish patients in a nationwide cohort study. Eur J Haematol. 2020;00:1–10.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
Det nye forskningsprojekt er støttet af Kræftens Bekæmpelse med 150.000 kr.
Mere om forskningen
Patienterne i undersøgelsen var i gennemsnit godt 66 år, og tæt ved 91 pct. af dem havde samtidig andre, kroniske sygdomme, hvoraf de hyppigste var lungesygdomme eller sukkersyge.
De hyppigste diagnoser var kronisk lymfatisk leukæmi/lymfom (47 pct.), myelomatose (16,7 pct) og akut leukæmi/myelodyplastisk syndrom (12,1 pct.). 59,1 pct. af de indlagte var i behandling for deres kræftsygdom, da de blev indlagt. I alt blev 49 ud af de 66 patienter (74,2 pct) indlagt på grund af COVID-19.
Spørgsmål om kræft og corona?
Læs Kræftens Bekæmpelses spørgsmål og svar her
Er du kræftpatient og i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, så kontakt egen læge eller behandlende læge.
Du er også velkommen til at ringe til Kræftlinjens rådgivere på 80301030
Kontakter
Henrik Frederiksen, professor ved Odense Universitetshospital, tlf: 2184 9307
Thomas Rysgaard Jensen, kommunikationsrådgiver ved Odense Universitetshospital, tlf: 4038 4190
Mef Nilbert, forskningschef ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, tlf: 3525 7654, mobil: 2899 0119, e-mail: nilbert@cancer.dk
Mette Weber, kommunikationsrådgiver ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, tlf: 2895 2828
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse og Tønder Kommune sammen om hjælp til kræftramte16.12.2024 13:08:46 CET | Pressemeddelelse
I 2025 kan kræftpatienter og pårørende som noget nyt få gratis rådgivningssamtaler i Tønder.
Syv projekter får millionstøtte til nytænkende forebyggelse10.12.2024 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse har netop uddelt midler fra den første pulje i Prevention Lab. Læs om de syv projekter, der alle vil knække koden til forebyggelse af kræft.
Næsten hver tiende er under 14 år ved første solarietur3.12.2024 09:08:11 CET | Pressemeddelelse
Størstedelen af solariebrugere er under 18 år første gang, de går i solarium. Alarmerende, mener Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse roser ny reform: Vil gøre det bedre at være patient i Danmark15.11.2024 11:40:57 CET | Pressemeddelelse
Patienter får lettere adgang til en praktiserende læge, og dermed kan flere kræfttilfælde opdages tidligere, siger adm. direktør Jesper Fisker.
Ny forskning er beroligende nyt for kvinder i fertilitetsbehandling14.11.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brugen af de fleste fertilitetshormoner øger ikke risikoen for æggestokkræft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum