Ny forskning: Landkommunen klarer sig godt trods det negative ry som udkantsdanmark

Landkommunen skildres som et affolket område langt væk fra byerne og civiliserede samfund. Derudover er landkommunen gennem de senere årtier opfattet som et område med mangel på arbejdskraft samt et sted, hvor de unge flytter fra for aldrig at vende tilbage.
Men ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at den typisk negative skildring af landkommunen ikke stemmer overens med virkeligheden i Danmarks landkommuner.
COHSMO-projektet handler om at sætte perspektiv på, at landkommunen ikke nødvendigvis er ’left behind’, bare fordi det er en landkommune, der pr. definition ligger i udkantsdanmark og har et faldende indbyggertal og problemer med at skaffe arbejdskraft.
- Der er tit en fastlåst tankefigur om, at når de unge flytter fra landkommunen, så er der kun tomme huse tilbage. Det er der også nogle steder, men andre steder flytter der bare nogle andre ind, f.eks. migrant-arbejdere. Vores forskning kan derfor være med til at ændre på fortællingen om udkantsdanmark og landområderne som triste steder med sociale problemer, siger Anja Jørgensen, der er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.
Anja Jørgensen har været co-projektleder på COHSMO-projektet, som har haft til formål at kortlægge sammenhængen mellem social ulighed i forhold til forskellige geografiske områder. Projektet har undersøgt den sociale sammenhængskraft i Danmark og seks andre EU-lande for både at vurdere forskellene internt i landene og forskellene mellem landene.
Ved at zoome helt ind på de forskellige områdetyper, som i projektet er defineret som ’landområder, forstæder og storbyer’, får man flere perspektiver på de sociale og økonomiske forskelle i forskellige områder.
Lemvig Kommune er en positiv historie
Projektet har i Danmark undersøgt Aarhus Kommune, Horsens Kommune og Lemvig Kommune, og de danske resultater i COHSMO-projektet viser, at Lemvig Kommune klarer sig særligt godt ved hjælp af en særlig stedskultur, der er et produkt af det særlige samspil mellem erhvervsstrukturer, størrelsesforhold, historisk-kulturelle stiafhængigheder samt et aktivt lokalt miljø.
Det sker på trods af stærke urbaniseringskræfter, som gennem de seneste årtier har medført en affolkningstendens og mangel på arbejdskraft. Når Lemvig Kommune på trods af urbaniseringen alligevel klarer sig overraskende godt, så er det ifølge resultaterne i COHSMO-projektet et udtryk for, at landkommunen har en stærk tradition for et tæt samarbejde mellem erhvervsliv, kommune og civilsamfund. I tilfældet med Lemvig viser forskningsresultaterne, at man i kommunen hurtigt og effektivt kan etablere et bredt og sammensat netværk. Det betyder, at det er nemt for tilflyttere at få job og blive godt integreret i samfundet.
Ifølge Anja Jørgensen er fortællingen om de levende landdistrikter en vigtig historie at få fortalt i en tid, hvor vi hele tiden bliver konfronteret med stigende forskel mellem by- og landområder.
FAKTA:
Syv lande har deltaget i COHSMO-projektet. Udover Danmark har Polen, England, Litauen, Østrig, Italien og Grækenland medvirket i projektet.
Tre kommuner fra Region Midtjylland udgør de tre case-kommuner fra Danmark. Det er henholdsvis Lemvig-Kommune, Horsens Kommune og Aarhus Kommune.
Udover at zoome ind på, hvad Lemvig Kommune opnår på trods af den negative skildring som landkommune og som en del af udkantsdanmark, så sætter projektet også fokus på de generelle og strukturelle forskellene mellem landkommuner, forstadskommuner og bykommuner.
Kontakter
Professor Anja Jørgensen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
+45 2383 6626
anjaj@socsci.aau.dk
Pressekontakt:
Jane Grønning Johansen, journalist og presserådgiver ved Aalborg Universitet
+45 9356 2377
janegj@adm.aau.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny forskning: "Vi straffer mere, flere og hårdere"1.7.2025 14:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra AAU har for første gang kortlagt alle ændringer af den danske straffelov siden 1980. Resultatet viser over 900 lovændringer. De fleste ændringer har fundet sted efter år 2000 og har en skærpende karakter.
Forsker: Bonusklubber og nye regnemodeller kan redde den kollektive trafik1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet vurderer, at det vil koste fire trafikdræbte mere hvert år, når 17-årige i dag får lov til at køre bil uden ledsager. Lektor Laura Bang Lindegaard fra Aalborg Universitet peger på nye økonomimodeller og bonusklubber som tiltag, der kan bringe busser og tog ud af den nedadgående spiral.
Undseelig fisk fra 500 mio. år gammel slægt fundet i stort antal i nordjysk bæk30.6.2025 10:09:54 CEST | Pressemeddelelse
Fisken stammer fra de allerførste hvirveldyr, der kom til verden før dinosaurerne. Navnet er bæklampret, og forskere fra Aalborg Universitet har fundet den lille fisk i stort antal i en nordjysk bæk, hvor den ikke tidligere er fundet.
Ny chatbot hjælper unge med at vælge det rette studie30.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forud for ansøgningsfristen til videregående uddannelser på kvote 1 den 5. juli er mange unge i syv sind over deres uddannelsesvalg. Aalborg Universitet præsenterer nu en ny AI-studievælger, som skal hjælpe unge i deres søgen efter den rette karrierevej.
Ny database fra AAU skal hjælpe myndigheder, virksomheder og andre med klimaberegninger26.6.2025 07:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt gratis værktøj udviklet af forskere fra bl.a. Aalborg Universitet skal gøre det nemmere for en række organisationer at sikre bæredygtighed i deres arbejde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum