Aalborg Universitet

Ny forskning: Landkommunen klarer sig godt trods det negative ry som udkantsdanmark

Del

Stort EU-forskningsprojekt med AAU-forsker i spidsen har undersøgt sammenhængskraften i land-, forstad- og byområder samt forskellene mellem de geografisk forskellige områder. Resultaterne viser, at landkommunerne klarer sig godt trods det negative ry som udkantsdanmark.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Landkommunen skildres som et affolket område langt væk fra byerne og civiliserede samfund. Derudover er landkommunen gennem de senere årtier opfattet som et område med mangel på arbejdskraft samt et sted, hvor de unge flytter fra for aldrig at vende tilbage.

Men ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at den typisk negative skildring af landkommunen ikke stemmer overens med virkeligheden i Danmarks landkommuner.

COHSMO-projektet handler om at sætte perspektiv på, at landkommunen ikke nødvendigvis er ’left behind’, bare fordi det er en landkommune, der pr. definition ligger i udkantsdanmark og har et faldende indbyggertal og problemer med at skaffe arbejdskraft.

- Der er tit en fastlåst tankefigur om, at når de unge flytter fra landkommunen, så er der kun tomme huse tilbage. Det er der også nogle steder, men andre steder flytter der bare nogle andre ind, f.eks. migrant-arbejdere. Vores forskning kan derfor være med til at ændre på fortællingen om udkantsdanmark og landområderne som triste steder med sociale problemer, siger Anja Jørgensen, der er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.

Anja Jørgensen har været co-projektleder på COHSMO-projektet, som har haft til formål at kortlægge sammenhængen mellem social ulighed i forhold til forskellige geografiske områder. Projektet har undersøgt den sociale sammenhængskraft i Danmark og seks andre EU-lande for både at vurdere forskellene internt i landene og forskellene mellem landene.

Ved at zoome helt ind på de forskellige områdetyper, som i projektet er defineret som ’landområder, forstæder og storbyer’, får man flere perspektiver på de sociale og økonomiske forskelle i forskellige områder.

Lemvig Kommune er en positiv historie

Projektet har i Danmark undersøgt Aarhus Kommune, Horsens Kommune og Lemvig Kommune, og de danske resultater i COHSMO-projektet viser, at Lemvig Kommune klarer sig særligt godt ved hjælp af en særlig stedskultur, der er et produkt af det særlige samspil mellem erhvervsstrukturer, størrelsesforhold, historisk-kulturelle stiafhængigheder samt et aktivt lokalt miljø.

Det sker på trods af stærke urbaniseringskræfter, som gennem de seneste årtier har medført en affolkningstendens og mangel på arbejdskraft. Når Lemvig Kommune på trods af urbaniseringen alligevel klarer sig overraskende godt, så er det ifølge resultaterne i COHSMO-projektet et udtryk for, at landkommunen har en stærk tradition for et tæt samarbejde mellem erhvervsliv, kommune og civilsamfund. I tilfældet med Lemvig viser forskningsresultaterne, at man i kommunen hurtigt og effektivt kan etablere et bredt og sammensat netværk. Det betyder, at det er nemt for tilflyttere at få job og blive godt integreret i samfundet.

Ifølge Anja Jørgensen er fortællingen om de levende landdistrikter en vigtig historie at få fortalt i en tid, hvor vi hele tiden bliver konfronteret med stigende forskel mellem by- og landområder.  

FAKTA:

Syv lande har deltaget i COHSMO-projektet. Udover Danmark har Polen, England, Litauen, Østrig, Italien og Grækenland medvirket i projektet.

Tre kommuner fra Region Midtjylland udgør de tre case-kommuner fra Danmark. Det er henholdsvis Lemvig-Kommune, Horsens Kommune og Aarhus Kommune.

Udover at zoome ind på, hvad Lemvig Kommune opnår på trods af den negative skildring som landkommune og som en del af udkantsdanmark, så sætter projektet også fokus på de generelle og strukturelle forskellene mellem landkommuner, forstadskommuner og bykommuner.

Kontakter

Professor Anja Jørgensen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
+45 2383 6626
anjaj@socsci.aau.dk

Pressekontakt:
Jane Grønning Johansen, journalist og presserådgiver ved Aalborg Universitet
+45 9356 2377
janegj@adm.aau.dk

Billeder

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Download

Vedhæftede filer

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Biogene materialer: Eksporteventyr og løsningen på fremtidens bæredygtige byggeri5.4.2022 08:43:01 CEST | Pressemeddelelse

Forskere fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet har sammen med forskere fra andre universiteter undersøgt, om halm, hør, tang og andre biogene ressourcer kan blive fremtidens byggevarer for at mindske udledningen af CO2 fra byggeriet. Svaret er klart og positivt. Biogene byggevarer er velegnede til byggeri – og de nødvendige biogene ressourcer kan vi selv dyrke i Danmark. Et nyt eksporteventyr kan være på vej.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum