Ny forskning: Landbruget er hovedårsag til fuglenes tilbagegang
15.5.2023 09:00:00 CEST | DOF BirdLife | Pressemeddelelse

Det intensive landbrug med blandt andet brug af enorme mængder pesticider og gødning er den direkte årsag til voldsomme tilbagegange i de europæiske fuglebestande.
Det bliver slået fast i et nyt samarbejdsprojekt fra det europæiske fugleovervågningssamarbejde (PECBMS), der for første gang vurderer, hvordan almindelige fuglearter har reageret på menneskeskabte belastninger af fuglebestandene på tværs af 28 europæiske lande.
- Et af de vigtigste resultater af undersøgelsen viser den skadelige virkning, landbrugets intensivering har på fuglelivet i hele Europa. Det er også et billede, vi kender fra Danmark, hvor vores egne data fra Punkttællingsprogrammet viser den samme kedelige udvikling for landbrugslandets fugle, som nu er dokumenteret med data fra hele Europa, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF BirdLife og medforfatter til undersøgelsen.
57 procent tilbagegang
Det omfattende datasæt består af overvågning af 170 fuglearter på 20.000 lokaliteter over 37 år. Og resultaterne viser at bestanden af fugle i Europa er faldet med 25 procent, mens fuglebestandene i landbrugslandet er gået tilbage med 57 procent i Europa. Herhjemme er de tilsvarende tal en tilbagegang på 17 procent for alle fugle og 31 procent for fuglene i landbrugslandet.
Det kalder i høj grad på handling fra både de danske og europæiske politikere, mener Egon Østergaard, formand i DOF BirdLife.
- Resultaterne er ikke overraskende, men det er næsten det mest tragiske. Det gør det bare endnu mere afgørende, at beslutningstagerne begynder at reagere på de utallige vidnesbyrd om, at menneskelige aktiviteter og i særdeleshed det intensive landbrug er godt i gang med at decimere fuglebestandene, siger formanden.
Kontakter
Egon ØstergaardFormandDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:31 16 20 30egon.ostergaard@dof.dkThomas VikstrømBiologDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:33 28 38 22thomas.vikstroem@dof.dkBilleder

Information om DOF BirdLife
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en forening for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. DOF BirdLife arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Kongeørnen har ynglesucces og indtager nye områder23.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne weekend mødes kongeørne-eksperter fra hele Norden i Lille Vildmose for at udveksle erfaringer, og årets resultater fra Danmark tegner lyst. Flere par kongeørne har indtaget nye territorier, hvor de forhåbentlig vil yngle i fremtiden.
Nyt forbud mod blyhagl er stor sejr for fuglene9.10.2026 11:25:18 CEST | Pressemeddelelse
Det er stort fremskridt for både Europas fugleliv og miljøet generelt, at bly nu bliver forbudt i hagl i hele EU. Forbuddet er resultatet af mange års arbejde fra DOF BirdLife og BirdLife International
Ny app gør efterårsferien til et fugleeventyr8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem siger pip-pip udenfor vinduet? I DOF BirdLifes nye Børnenes Fugleunivers og fuglespil kan børn spille, lytte, quizze og komme tættere på fuglene – oplagt som aktivitet i efterårsferien.
DOF BirdLife håber, at naturministeren vil følge Vildtforvaltningsrådets anbefaling om stop for udsætning af gråænder30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For tre år siden indgik DOF BirdLife sammen med øvrige organisationer i Vildtforvaltningsrådet et forlig om udsætninger, hvori man anbefalede den daværende miljøminister at stoppe udsætning af gråænder til jagt og stramme kontrollen med udsætning af fasaner. Intet er sket siden. DOF BirdLife’s formand efterlyser snarlig handling
Sensation: topskarv yngler for første gang nogensinde i Danmark14.8.2026 09:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Et par topskarver på den fredede øgruppe Hirsholmene i Kattegat har fostret to unger i år. Skarvens nære slægtning har aldrig før ynglet i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
