Ny forskning: Kemoterapi ser ikke ud til at forværre corona-forløb

Hvis man er kræftsyg, kan det være en ekstra bekymring at risikere at blive smittet med coronavirus. Men hidtil har forskerne ikke med sikkerhed vidst, hvordan det går kræftpatienter, der bliver smittet med virusset. Det kaster den nye undersøgelse nu lys over, og her er der også lidt godt nyt at hente. Det forklarer Annette Raskov Kodahl, der er afdelingslæge på kræftafdelingen på Odense Universitetshospital og ansvarlig for undersøgelsen:

– Kræftpatienter, der er i behandling med kemoterapi, når de bliver smittet med coronavirus, ser ikke ud til at have større risiko for at blive alvorligt syge af virusset end kræftpatienter der ikke modtager kemo. Det er godt nyt, og man kan altså roligt fortsætte sin kræftbehandling, selv om man er bekymret for corona, siger hun.

Undersøgelsen viser dog også, at der er nogle kræftpatienter, som er i særlig risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med coronavirus. Det gælder patienter, som er ældre (over 70 år), patienter som har andre kroniske sygdomme, og patienter, hvor kræftsygdommen er meget fremskreden.

– Resultaterne viser, at det er vigtigt, at vi stadig beskytter og skærmer de ældste kræftpatienter og især dem, hvor sygdommen er fremskreden. Til gengæld behøver vi altså ikke være bekymrede for at give kræftpatienter kemoterapi under coronapandemien, og det er en rigtig god nyhed, siger Annette Raskov Kodahl.

Alder og fremskreden sygdom øger risikoen for alvorligt forløb

Den nye undersøgelse er blevet til i et samarbejde mellem alle danske kræftafdelinger og bygger på data indsamlet i perioden 10. marts til 15. juni 2020. Alle kræftpatienter, på nær patienter med blod- og lymfekræft, som blev testet positive for coronavirus i perioden, er med i undersøgelsen. Det er i alt 112 patienter.

Forskerne har undersøgt, hvor syge kræftpatienterne blev, og har blandt andet set på, om de blev indlagt som følge af corona-infektionen, og om de havde brug for ilt under indlæggelsen. Patienterne er fulgt i en måned, efter at de blev testet positive.

I alt 54 pct. af kræftpatienterne i undersøgelsen havde behov for indlæggelse, og de fleste var over 70 år. Mens ingen kræftpatienter under 50 år døde, var det også blandt de kræftpatienter, som var over 70 år, at der sås flest dødsfald. Mere præcist var 17 pct. af de kræftpatienter, der var mellem 50-69 år, døde en måned efter de var testet positive for coronavirus, mens tallet var 29 pct. for kræftpatienter over 70 år.

– Antallet af dødsfald overrasker os desværre ikke så meget, idet vi ved, at kræftpatienter generelt er ældre og ofte fejler flere andre ting. Vi kan se, at dødeligheden for den ældste gruppe kræftpatienter ikke adskiller sig væsentligt fra den dødelighed Statens Serum Institut har rapporteret blandt de første mere end 11.000 smittede danskere. Her har tidligere undersøgelser vist, at omkring 26 pct. af de COVID-19 patienter, der var over 70 år, døde, siger Annette Raskov Kodahl.

Også sandsynligheden for at få brug for ilttilskud, steg, jo ældre patienterne var. Samlet set havde 28 pct. af kræftpatienterne i undersøgelsen behov for at få ilttilskud, mens tallet var 45 pct. for gruppen over 70 år.

– Resultaterne viser også, at jo dårligere patienterne var, inden de blev syge af COVID-19, jo større var deres risiko for at blive indlagt. De kræftpatienter, som var yngre og ved godt helbred, fik for de flestes vedkommende kun milde COVID-19 symptomer. Mange af patienterne i vores undersøgelse blev testet for coronavirus, fordi de skulle ind på hospitalet, så der er sandsynligvis også kræftpatienter der, ligesom andre i befolkningen, har været smittet med coronavirus uden overhovedet at blive syge, siger Annette Kodahl.

Resultaterne er offentliggjort her: Ehmsen S. et al.: Severity and 1-month outcome of SARS-CoV-2 infection in patients with solid cancers: a Danish nationwide cohort study. Acta Oncol. 2021 Mar 1;1-7. Online ahead of print.