Syddansk Universitet

Ny forskning: Idrættens medlemstal følger antallet af kommunale idrætsfaciliteter

Del

Antallet af faciliteter i de danske kommuner hænger positivt sammen med antallet af medlemmer i idrætsforeningerne, viser ny forskning fra SDU.

Det er i særlig grad store idrætshaller og græsbaner, som har en positiv sammenhæng med medlemstallene. Til gengæld kan studiet ikke påvise en sammenhæng mellem størrelsen af kommunernes direkte medlemstilskud og medlemstallet i foreningerne.

Forskere fra SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik har undersøgt, hvilken betydning kommunale rammebetingelser har for foreningsdeltagelsen.

Resultaterne viser, at jo flere idrætsanlæg en kommune har i forhold til indbyggertal, jo flere foreningsaktive borgere har kommunen. Det giver også mere aktivitet i foreningerne, når kommunen indirekte støtter foreningerne gennem tilskud til drift og vedligehold.

- Resultaterne antyder, at kommunerne kan øge idrætsdeltagelsen i foreningerne ved at sørge for, at der er en tilstrækkelig mængde faciliteter til rådighed, fortælle Karsten Elmose-Østerlund, en af forskerne bag undersøgelsen.

Potentiale for bedre udnyttelse

Det er dog vigtigt, at kommunerne er meget bevidste om, hvilke faciliteter der er behov for, og at de tager udgangspunkt i lokale behov.

- Vi kan ikke nødvendigvis konkludere, at flere faciliteter altid automatisk vil føre til flere medlemmer. Den tætte sammenhæng mellem facilitetsudbud og foreningsdeltagelse kunne skyldes, at kommunerne har tilpasset udbuddet af faciliteter til efterspørgslen blandt foreningerne, udtaler Evald Bundgård Iversen, den anden forsker bag undersøgelsen.

- Desuden ved vi fra andre analyser, at der er et betydeligt potentiale for bedre kapacitetsudnyttelse i de eksisterende faciliteter, siger han.

Støder hovedet mod anlægsloft

I Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI glæder man sig over den ny forskning og særligt den tydelige sammenhæng mellem kommunernes faciliteter og medlemstal. Samtidig er der enighed om, at resultaterne skal behandles varsomt.

- Det er virkelig tiltrængt med mere viden om faciliteternes betydning for idrætsdeltagelsen. Investeringer i faciliteter er en god investering for kommuner både i forhold til det lokale liv, sundheden og at gøre kommunen attraktiv for nye borgere, forklarer Poul Broberg, chef for Public Affairs i DIF.

- Derfor bør politisk prioritering af idrætsfaciliteter komme fra flere udvalgsbudgetter end blot kommunernes budgetter til kultur- og fritid, understreger han.

Et bredt flertal af folketingets partier bakker op om idrættens vision Bevæg dig for livet. Derfor mener DIF og DGI også, at der er behov for at kigge på den statslige rolle i at styrke idrættens rammebetingelser.

- For mange kommuner er det ikke manglende lyst, der står i vejen for at styrke faciliteterne. Det er det kommunale anlægsloft, der har skabt et stort efterslæb på området. Her er en oplagt mulighed for regeringen for at følge opbakningen til Bevæg dig for livet op med handling og et genbesøg af anlægsloftet, siger Poul Broberg.

Større effekt blandt børn

Undersøgelsen viser desuden, at de kommunale rammebetingelser har størst betydning for foreningsdeltagelsen blandt børn og unge (under 25 år), mens betydningen for voksne er mere beskeden.

- Forklaringen på dette er formentlig, at børn og unge oftere end voksne dyrker idræt i traditionelle faciliteter som eksempelvis idrætshaller og boldbaner. Derudover forpligter folkeoplysningsloven kommunerne på at understøtte foreningsdeltagelsen blandt børn og unge. Det er ikke tilfældet for voksne, forklarer Evald Bundgård Iversen.

Ingen påvist effekt af medlemstilskud

Undersøgelsen har ligeledes undersøgt betydningen af de direkte kommunale medlemstilskud, og her har det ikke været muligt at påvise en sammenhæng mellem støtteniveauet og medlemstallet i foreningerne.

- På den baggrund kan man diskutere, om de penge kommunerne bruger på direkte medlemstilskud kunne anvendes bedre. , og de ser ikke ud til at have betydning for foreningsdeltagelsen”, udtaler Karsten Elmose-Østerlund.

Undersøgelsens resultater er udgivet i det internationale videnskabelige tidsskrift Sport Management Review.

Nøgleord

Kontakter

Karsten Elmose-Østerlund, lektor
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
Tlf. 21 35 62 94

Poul Broberg, chef for Public Affairs
Danmarks Idrætsforbund
Tlf. 51 26 55 52

Billeder

Links

Information om Syddansk Universitet

Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M

https://www.sdu.dk/

Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) er et forskningscenter under SDU's Institut for Idræt og Biomekanik.

CISC beskæftiger sig med samfundsvidenskabelig forskning i bevægelser og de sociale og samfundsmæssige vilkår herfor:

Fysiske bevægelser - i form af idræt, leg og anden form for fysisk aktivitet.
Sociale bevægelser - i form af foreninger, frivilligt arbejde og det civile samfund.

CISC gennemfører forskningsprojekter og evalueringer for kommuner, offentlige institutioner og organisationer.

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Danskerne vil uddanne sig, mens de arbejder25.6.2020 10:30:31 CESTPressemeddelelse

Ny SDU-undersøgelse viser, at danskerne er meget optaget af, at alle skal have adgang til livslang læring. Langt de fleste peger på, at arbejdsgiverne skal betale. Og universiteterne skal være med til at løse opgaven. - Vi har en befolkning, som gerne vil den livslange læring. Alligevel viser det sig, at udgifterne til videregående efteruddannelse er halveret siden 2009, siger professor Peter Bro fra Syddansk Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum