Kraks Fond

Ny forskning i nabolagseffekter fra Kraks Fond

Del
Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed. Sandsynligheden for at tage psykofarmaka stiger, hvis du er mand og flytter til et udsat boligområde. Det viser ny forskning i nabolagseffekter fra Kraks Fond.

I Danmark har vi en regional ulige fordeling af ledighed, indkomst og formue. Den selv samme geografiske ulighed findes for psykiske problemer og psykiske sygdomme, når man kigger på forbruget af receptpligtige psykofarmaka. Hos Kraks Fond har forskerne derfor undersøgt, om en del af den geografiske ulighed skyldes, at vi bliver påvirket af vores nærmiljø.

Nabolaget har betydning

Flere studier viser, at en blanding af genetik, personlige karakteristika og stressende hændelser kan have betydning for udvikling af psykiske sygdomme. Med vores studie ved vi nu, at det nabolag, man bor i, også har betydning”, siger Lars Pico Geerdsen, Direktør for Kraks Fond.

Sandsynligheden for at tage psykofarmaka stiger særligt for mænd, når de flytter til et udsat boligområde. Det gælder specielt for de boligområder, der har en høj andel af beboere med lav tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet og lav indkomst samt en høj andel, som tager psykofarmaka.Studiet finder ingen tilsvarende nabolagseffekt blandt kvinder.

En særlig undersøgelsesgruppe

Det registerbaserede effektstudie er blandt andet baseret på data fra Københavns Kommunes Boligsociale Anvisning (fra 2000-2007), hvilket har givet en unik mulighed for at måle nabolagets effekt på mental sundhed:

”Stikprøven, vi har undersøgt, består af personer, der har været i akut boligmangel og derfor har fået tildelt bolig igennem den boligsociale anvisning. Det har gjort det muligt at sammenligne, hvad der sker med forbruget af psykofarmaka, når man flytter til hhv. et udsat og et ikke-udsat boligområde, som vist i figuren. De personer, vi undersøger, har typisk haft det svært i livet. Og vi kan derfor ikke konkludere, at resultaterne gælder for hele befolkningen”, forklarer en af forskerne bag studiet Cecilie Dohlmann Weatherall.

EVALUERINGSDESIGN

Hos Kraks Fond vurderer man, at undersøgelsesresultaterne er relevante for ca. 85.000 mænd i den danske befolkning, der har nogenlunde samme karakteristika som undersøgelsesgruppen, hvis de flytter til et udsat boligområde

Forskningsresultaterne udgives af Kraks Fond den 19. sept. 2018 i publikationen "Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed"

Kontakter

For yderligere oplysninger eller udtalelser kontakt:


Carina Liesk, Kommunikationsleder ved Kraks Fond
53 82 11 33 / cli@kraksfond.dk


Forskerne:


Cecilie Dohlmann Weatherall, Seniorforsker ved Kraks Fond
cdw@kraksfond.dk


Bence Boje-Kovacs, Forsker ved Kraks Fond
bbk@kraksfond.dk


Jane Greve, Seniorforsker ved VIVE- Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Jagr@vive.dk

Billeder

Information om Kraks Fond

Kraks Fond
Kraks Fond
Frederiksholms Kanal 30
1220 København K

+45 21 28 62 73http://kraksfondbyforskning.dk/

Følg pressemeddelelser fra Kraks Fond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kraks Fond

Den lokale virksomhed lukker, og hvad gør man så?24.5.2017 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nyt forskningsstudie fra Kraks Fond Byforskning viser, at folk der mister deres job, når den lokale virksomhed lukker, i høj grad finder et nyt arbejde i land- og yderkommuner, selvom væksten i disse kommuner er udfordret. De danske land- og yderkommuner har den laveste andel af indbyggere i den arbejdsdygtige alder, den laveste beskæftigelsesandel, det laveste uddannelsesniveau, og der er flere fraflyttere end tilflyttere.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye