Lokale boligpriser påvirker dit kryds ved valget
En lang forskningstradition har undersøgt om forskellige aspekter af økonomien – både privatøkonomien og samfundsøkonomien som helhed – påvirker støtten til den siddende regering. I de senere år har der været et stigende fokus på økonomien i det lokalområde, hvor man bor.
De ekstremt detaljerede registerdata, vi har adgang til i Danmark, gør det muligt at svare fyldestgørende på spørgsmålet om lokaløkonomiens betydning for støtten til den siddende regering.
STIGENDE BOLIGPRISER BETYDER OPBAKNING TIL DEN SIDDENDE REGERING
Et forskerteam fra Statskundskab på Københavns Universitet og Aarhus Universitet har med støtte fra Kraks Fond Byforskning undersøgt, om udviklingen på det lokale boligmarked påvirker vores tilbøjelighed til at stemme på den siddende regering. Og i tillæg, om boligmarkedet er særligt vigtigt, når det fylder mere i folks bevidsthed – fx hvis vi skal sælge vores bolig, og derfor må formodes at være ekstra opmærksomme på boligmarkedet.
Konklusionen er klar: Stigende boligpriser øger vores tilbøjelighed til at stemme på den siddende regering.
Sammenhængen gælder særligt, når boligmarkedet er meget aktivt (og dermed mere synligt for os), og når vi selv interagerer med boligmarkedet. Og vi belønner den siddende regering for husprisstigninger lige meget hvilken farve, den siddende regering har.
Forskningsresultaterne er udgivet den 12. april 2019 i rapporten
Lokale boligpriser påvirker dit kryds til valget
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Kraks Fond Byforskning, Professor Peter Thisted Dinesen (Institut for Statskundskab, Københavns Universitet), adjunkt Frederik Hjorth, (Institut for Statskundskab, Københavns Universitet) professor Kim Mannemar Sønderskov (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet), og adjunkt Martin Vinæs Larsen, (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet).
Kontakter
Carina LieskKommunikationsleder
Tlf:53821133cli@kraksfond.dkLars Pico GeerdsenDirektør
lpg@kraksfond.dkBilleder
Information om Kraks Fond
Kraks Fond
I Kraks Fond Byforskning udvikler og formidler vi uafhængig viden om, hvordan initiativer og vilkår i byer kan skabe velstand og vækst i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Kraks Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kraks Fond
Gymnasieuddannelse flytter unge fra land til by25.6.2019 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt fra Kraks Fond Byforskning har undersøgt, hvilke faktorer der har betydning for, at unge flytter væk fra Danmarks mindste byer og landområder. Studiet dokumenterer, at det at tage en gymnasieuddannelse i sig selv, er langt den vigtigste årsag til, at de unge ”landsbyboere” flytter mod byen. Forskningsprojektet er det første af sin art både i international og dansk kontekst.
Ny forskning i nabolagseffekter fra Kraks Fond18.9.2018 20:43:28 CEST | Pressemeddelelse
Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed. Sandsynligheden for at tage psykofarmaka stiger, hvis du er mand og flytter til et udsat boligområde. Det viser ny forskning i nabolagseffekter fra Kraks Fond.
Økonomisk vækst i Danmark gør, at vi flytter tættere sammen i byerne14.12.2017 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når velstanden stiger, vil de fleste hellere bo tæt på deres arbejde, end at bruge deres tid på at pendle.
Et nyt boligprisindeks25.9.2017 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsstudie fra Kraks Fond Byforskning viser, at det normalt brugte boligprisindeks ikke er tilstrækkeligt til at afdække prisudviklingen på boligmarkedet. Forskningsprojektet ”Et nyt boligprisindeks for Storkøbenhavn” afdækker mangler og udsving med op til 50% ved det traditionelle boligprisindeks.
Den lokale virksomhed lukker, og hvad gør man så?24.5.2017 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsstudie fra Kraks Fond Byforskning viser, at folk der mister deres job, når den lokale virksomhed lukker, i høj grad finder et nyt arbejde i land- og yderkommuner, selvom væksten i disse kommuner er udfordret. De danske land- og yderkommuner har den laveste andel af indbyggere i den arbejdsdygtige alder, den laveste beskæftigelsesandel, det laveste uddannelsesniveau, og der er flere fraflyttere end tilflyttere.