Ny forskning: Arbejdslyst giver bonus på bundlinjen

God arbejdslyst er god forretning. Det slår Krifas Videncenter for God Arbejdslyst og Kraka Advisory fast i anden delrapport i et større forskningsprojekt. I første delrapport er der fokus på værdien af god arbejdslyst for den enkelte lønmodtager, og i anden del er turen kommet til virksomhedernes bundlinje.

Forskningen viser, at i virksomheder, hvor medarbejdernes arbejdslystscore er under 50 point på en 100-skala, er det ordinære resultat pr. ansat omkring 41.000 kr., mens det er omkring 67.000 kr. for virksomheder, hvor arbejdslysten er i top.

- Først satte vi to, tykke streger under værdien af god arbejdslyst for medarbejderne. Der var ingen tvivl: Trivsel betaler sig. I år slår vores forskning fast, at god arbejdslyst også er god forretning. Så hvis det ikke er nok for arbejdsgiverne, at de skal gøre det for medarbejdernes skyld, kan det være, at en bedre bundlinje lokker, lyder det fra Krifas formand Eik Dahl Bidstrup.

Stor samfundsværdi
Hvis vi som samfund kunne øge arbejdslysten med 1 point på en skala fra 0-100, ville det samlede overskud hos danske virksomheder stige med 7,4 mia. kr. ifølge rapporten fra Kraka Advisory og Krifas Videncenter for God Arbejdslyst.

- Det er jo et tydeligt bevis på, at det kan give et stort afkast for både samfundet og virksomhederne, når der investeres i medarbejdernes trivsel og arbejdslyst, siger Eik Dahl Bidstrup, som samtidig pointerer, at det derfor også bør være i Folketingspolitikernes interesse at sikre rammerne for de danske lønmodtageres trivsel.

Lav arbejdslyst giver højt sygefravær
Forskningen viser, at lav arbejdslyst kan ses på sygefraværet. Medarbejdere med den laveste arbejdslyst har i gennemsnit 12 sygedage mere om året end medarbejdere med den højeste arbejdslyst.

- Det taler jo for sig selv. Selvfølgelig kan en høj arbejdslyst ikke forhindre en medarbejder i at hive en virus til sig, men oplever man et sundt og godt arbejdsmiljø med høj trivsel, smitter det af på helbredet både fysisk og psykisk, siger Krifa-formanden.

Det er særligt arbejdslystfaktorerne medbestemmelse og balance i arbejdslivet, der har en tydelig sammenhæng med sygefraværet, viser forskningen. Derudover tæller faktorer som mening, kolleger, mestring, resultater og ledelse.

Ifølge rapporten har lønmodtagere med lav grad af medbestemmelse på jobbet 3,6 årlige sygedage mere end dem, der scorer deres mulighed for medbestemmelse på et gennemsnitligt niveau. Derudover har medarbejdere med lav grad af balance i arbejdslivet 3,9 årlige sygedage mere end dem, der oplever et gennemsnitligt niveau af balance.

- Vores forskningsprojekt viser tydeligt, at vi i Krifa har fat i den lange ende, når vi fokuserer på trivsel og arbejdslyst, og vi tror på, at mere viden om værdien af god arbejdslyst for både arbejdstager og -giver kan få flere til at sætte det øverst på prioriteringslisten, lyder det fra Krifas formand Eik Dahl Bidstrup.