Ny forpagter fundet til Kosmorama

Snart kan man igen nyde en god film i biografmørket i Frederiksværk. Halsnæs Kommune har nemlig indgået en midlertidig aftale med en forpagter om at drive Kosmorama videre, indtil et fornyet længerevarende udbud om driften af biografen er på plads.
Den nye forpagter er Biografkompagniet, der i forvejen driver tre lokale biografer i Haslev, Faxe og Næstved.
Jesper Larsen fra Biografkompagniet glæder sig til at overtage filmfremviseren i Kosmorama. Det sker 11. august, hvor den danske komedie ”Alle for fire” er på programmet.
”I Biografkompagniet har vi stor erfaring med at drive lokale biografer i byer, der minder om Frederiksværk. Vi kunne på den baggrund se, at der er et stort potentiale i en biograf som Kosmorama, så det var helt oplagt for os at melde os på banen, da muligheden for at drive biografen videre opstod. Lige nu er vi ved at få frisket lokalerne op, og en ny popcornmaskine er også på vej. Vi har undervejs haft en god dialog med Halsnæs Kommune, og nu glæder vi os bare rigtig meget til, at der atter kan vises film på det store lærred i Frederiksværk,” siger Jesper Larsen.
Forpagtning sendes i udbud
Den tidligere forpagter af Kosmorama opsagde sin kontrakt i juni og viste sidste film søndag den 3. juli. Den nye aftale, der er indgået med Biografkompagniet om midlertidig drift af biografen, løber frem til 31. maj 2023. I den mellemliggende periode vil Halsnæs Kommune sætte gang i et udbud af forpagtningsaftalen på mere permanent basis.
”En lokal biograf giver et vigtigt bidrag til et levende kulturliv i ens nærområde. Derfor er jeg også meget glad for, at det er lykkedes at lave en aftale, så Kosmorama hurtigt kan slå dørene op for besøgende igen. Jeg ved, at biografen har stor betydning for mange i Frederiksværk, der gennem tiderne har nydt gode film i Kosmoramas sæder. Derfor er det også dejligt, at vi har fundet en midlertidig forpagter, der deler begejstringen for stedet. Jeg ser frem til, at biografen nu kan komme tilbage i drift, og så ser jeg også frem til, at vi i den kommende tid skal have en god proces omkring en permanent løsning for driften af Kosmorama, så der forhåbentlig i mange år frem kan vises film i Frederiksværk,” siger Helle Lunderød, formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati.
Halsnæs Kommune ejer bygningen i Nørregade i Frederiksværk, hvor Kosmorama holder til. Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati vil på sit næste møde drøfte situationen omkring Kosmorama og tage de næste skridt til at sende forpagtningsaftalen i udbud.
Indtil videre kan program og åbningstider for Kosmorama i Frederiksværk ses på www.biografkompagniet.dk.
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum