Ny formand for Moesgaards bestyrelse
7.1.2020 00:00:00 CET | Moesgaard | Pressemeddelelse

Moesgaard Museum har fra årsskiftet fået ny bestyrelsesformand. Det er Anne-Marie Dohm, der er direktør for Radio4 og tidligere direktør i DR, der overtager formandsposten efter forhenværende amtsborgmester, Johannes Flensted Jensen, der har siddet i bestyrelsen for museet siden 2002.
Johannes Flensted-Jensen har som formand for Moesgaards bestyrelse været med til at gennemføre opførelsen af museets store udstillingsbygning tegnet af Henning Larsen Architects. Siden åbningen af udstillingsbygningen i 2014 har Moesgaard Museum tiltrukket et overvældende stort antal gæster til museets nye permanente udstillinger og ikke mindst til de store, anmelderroste særudstillinger, som er blevet Moesgaards kendetegn.
Anne-Marie Dohm har siddet i bestyrelsen for Moesgaard i et år, og har taget del i arbejdet med museets nye strategi, som lanceres samtidig med formandsskiftet.
Moesgaard vil gøre de store, dybe verdenshistorier og globale sammenhænge til sit kendetegn og samtidig øge museets internationale engagement. De langsigtede forskningssatsninger og samarbejdet med Aarhus Universitet, som i hele Moesgaards historie har været et særligt omdrejningspunkt, skal styrkes yderligere og det samme skal museets synlighed og digitale tilbud.
”Jeg glæder mig til at bidrage til, at Moesgaard Museum i de kommende år udnytter museets helt unikke position til at sætte Danmark og nordisk kulturhistorie ind i en global sammenhæng. Med en stor satsning ønsker vi at tilbyde en større del af befolkningen indsigt i vores fælles fortid og forståelse for vores position i verden i dag,” siger Anne-Marie Dohm.
”Jeg ser meget frem til et tæt samarbejde med Anne-Marie Dohm om den fortsatte udvikling af Moesgaard. Vi er nu på et sted, hvor museet har fået etableret sig godt i de fantastiske, nye udstillingsrammer, og vi kan begynde at sætte store mål for fremtiden. Det er et arbejde, som Anne-Marie Dohm allerede har været dybt involveret i i bestyrelsen, og som jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet om,” siger direktør for Moesgaard Museum, Mads Kähler Holst.
Moesgaard Museum omfatter udover herregården og udstillingsbygningen i Højbjerg ved Aarhus også Vikingemuseet i Aarhus og lokalmuseerne i Odder og på Samsø. Moesgaard havde i 2019 et samlet besøgstal på 452.489.
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Bestyrelsesformand Anne-Marie Dohm, mobil 5150 2990, mail amd@radio4.dk
Direktør for Moesgaard Museum, Mads Kähler Holst, mobil 2299 4915, mail mkh@moesgaardmuseum.dk
Nøgleord
Kontakter
Bodil JensenKommunikationschef
Tlf:20 46 63 73bj@moesgaardmuseum.dkBilleder

Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
PRESSEINVITATION: Oplev mayaernes skjulte verden20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Moesgaard inviterer til reception på særudstillingen Maya – Riget under junglen
Henrik Bo Nielsen bliver ny bestyrelsesleder for Moesgaard12.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet får Moesgaard ny bestyrelsesleder, når Henrik Bo Nielsen overtager posten efter Anne-Marie Dohm, der som følge af museets vedtægter træder tilbage efter otte år på posten.
Moesgaard genopliver vikingernes vildeste styrkeprøver13.7.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra hæsblæsende bersærkerbaner til mystiske offerlunde: Prøv kræfter med historien på Moesgaard Vikingedage den 23-26. juli.
Moesgaard udgraver produktionsplads fra vikingetiden nord for Aarhus24.6.2026 06:48:32 CEST | Pressemeddelelse
Ny udgravning ved Søften viser et omfattende produktionsmiljø, der kan have forsynet vikingetidens Aarhus med tekstiler og håndværksprodukter.
Ny studenterudstilling på Moesgaard fortæller om relationen mellem mennesker om jord22.6.2026 10:14:45 CEST | Pressemeddelelse
Antropologistuderende fra Aarhus Universitet åbner 23. juni studenterudstillingen Mellem menneske og jord i samarbejde med Moesgaard. Udstillingen belyser relationen mellem jord og mennesker fra seks forskellige perspektiver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
