Ny festival på Københavns Professionshøjskole skal styrke de studerendes sammenhold
3.10.2019 10:46:24 CEST | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse

Et godt studiemiljø er helt afgørende for, at man som studerende føler sig godt til rette på sin uddannelse. Men når man som Københavns Professionshøjskole har spredt vores 20.000 studerende ud over 21 studieretninger og flere campusser, så giver det visse udfordringer i hverdagen at skabe et stærkt sammenhold på tværs af årgange og studieretninger.
Derfor går Københavns Professionshøjskole nu drastisk til værks og giver samtlige studerende undervisningsfri fredag den 4. oktober. Samme dag går en ny opfindelse i luften – KP Festival – som skal styrke det sociale miljø på alle uddannelsesinstitutionerne.
”Medierne flyder ofte over med historier om studerende på videregående uddannelser, der føler sig ensomme og stressede. Vi vil som uddannelsesinstitution gerne skabe rammerne for et stærkt sammenhold mellem de studerende og en fælles forståelse mellem de enkelte studieretninger”, siger rektor Stefan Hermann fra Københavns Professionshøjskole.
”Det sker frem for alt i hverdagen i nære miljøer med faglig identitet og fællesskab i centrum. Men vores dimittender skal også ud og virke som f.eks. lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, når de er færdiguddannede. Og i virkeligheden er professionerne dybt afhænge af hinanden. Derfor er det naturligt, at de studerende finder sammen i sociale aktiviteter på tværs af uddannelserne”.
KP Festivalen begynder med morgenmad på de studerendes ”eget campus”, og derfra deles de studerende op i mindre grupper, der deltager i en stafet, så man i løbet af dagen kommer rundt på fem forskellige campusser. Så lærerstuderende fra Campus Carlsberg f.eks. kommer på besøg hos jordemoderstuderende på Campus Nørrebro, hvor de skal løse en opgave.
De seneste tal fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at knap hver 8. studerende på videregående uddannelser føler sig ensom, når de bliver spurgt efter de første seks måneder på uddannelsen. Og Studenterrådgivningen, der er en landsdækkende institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, melder om markant flere studerende med stress og depression.
Forperson for Studenterrådet ved Københavns Professionshøjskole, Thor George Sayers, håber i det lys, at mange studerende vil bakke op om dagen og tage del i sammenholdet.
”Vi vil gerne skabe en ny tradition på Københavns Professionshøjskole, som får alle os studerende til at rykke tættere sammen. Knap så meget fremdriftsreform og karakterræs og mere fokus på trivsel og det gode studiemiljø”, siger Thor George Sayers.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har i flere interviews fastslået, at bedre trivslen og stærkere studiemiljø på de videregående uddannelser ligger højt på regeringens dagsorden.
For yderligere oplysninger:
Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, tlf.: 26137397
Thor George Sayers, forperson for Studenterrådet ved Københavns Professionshøjskole, tlf.: 26712412
Michael Andersen, presseansvarlig på Københavns Professionshøjskole, tlf.: 23445383
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole er hovedstadsregionens nye uddannelsesinstitution. Vi leverer praksisnær uddannelse og forskning til hele velfærdssamfundet og har en ambition om at tilbyde de studerende uddannelse af højeste kvalitet.
Københavns Professionshøjskole blev officielt en realitet pr. 1. marts 2018 som følge af en fusion mellem Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC.
Vi har mere end 20.000 studerende og kursister fordelt på bl.a. 21 videregående uddannelser og mere end 40 diplomuddannelser.
Knap 2.000 ansatte driver og udvikler uddannelserne og forskningsindsatsen på 11 adresser i hovedstadsområdet, i Nordsjælland, på Bornholm og i Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Årets Underviser 2026: God undervisning opstår, når der sker noget mellem mennesker i rummet4.6.2026 11:08:40 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Isa Neimann Thomasen fra bioanalytikeruddannelsen modtager KP-prisen for Fremragende Undervisning 2026. Hun hyldes blandt andet for sin evne til at skabe et trygt, engagerende og fagligt stærkt læringsmiljø for de studerende.
Enighed på tværs af skoler, forskning og erhvervsliv: Ny regering sætter stærk retning for teknologiforståelse3.6.2026 07:11:56 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre vil udarbejde en national strategi for brugen af kunstig intelligens i skole- og uddannelsessektoren. Det vækker stor opbakning blandt elever, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt erhvervslivet.
Efter 36 år på læreruddannelsen: “Det her er den bedste læreruddannelse, jeg har oplevet”13.5.2026 05:30:00 CEST | Aktuelt
Efter mere end tre årtier på læreruddannelsen siger institutchef Lis Madsen farvel til KP. Hun forlader en sektor, der har forandret sig markant – men hun gør det med en klar overbevisning: Den nye læreruddannelse er den stærkeste, hun har oplevet.
Ny rapport: Hver anden offentlige mellemleder overvejer at stoppe12.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lederne har et stort ansvar for medarbejdere og for børn, patienter og andre borgere – men alt for lidt indflydelse på deres arbejde.
Ny bestyrelse på Københavns Professionshøjskole5.5.2026 08:11:15 CEST | Pressemeddelelse
Trine Ladekarl Nellemann ny formand – fokus på den gode undervisning og dagligdag for KP’s studerende og medarbejdere samt på brobygning og flere studerende til professionsuddannelserne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

