Ny energianalyse viser, at vigtig elforsyning udfases hurtigere end forventet
26.10.2022 07:00:00 CEST | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse

Midt i en energikrise, den grønne omstilling og fokus på den danske forsyningssikkerhed, viser en ny analyse lavet af Energy Modelling Lab på vegne af Dansk Fjernvarme og dets medlemmer med termiske værker, at udviklingen på elkapaciteten leveret af termiske værker (kraftvarmeværker) falder hurtigere end tidligere antaget.
Tendensen og den reelle risiko er en lurende trussel mod ønsket om en høj, grøn og sikker elforsyningssikkerhed i et fremtidigt elektrificeret Danmark. Termiske værker er nemlig en vigtig del af elforsyningen ved at producere el, når sol og vind ikke kan dække efterspørgslen, samt værkerne bidrager til at stabilisere elnettet mod høje udsving.
Helt konkret viser analysen, at kapaciteten falder hurtigere, end myndighederne tidligere har antaget. Energistyrelsen antog i deres analyseforudsætninger 2021, at der i 2025 vil være 5,0 GW elproduktionskapacitet til rådighed og i 2030 4,4 GW. I den nye analyse af Energy Modelling Lab, fastslås den reelle kapacitet i 2025 at blive 4,7 GW og i 2030 blot 3,5, altså tæt ved en tredjedel mindre end myndighederne antager.
Mangel på termisk el kapacitet vil få konsekvenser for elektrificeringen
Hvis den udvikling fortsætter, vil efterspørgslen på el hurtigere overstige udbuddet og skabe en usikker elforsyning. Derfor skal der sættes ind nu, hvis Danmark skal nå ambitionen om øget elektrificering, grøn omstilling og elforsyningssikkerhed, mener Dansk Fjernvarme.
- Der er en meget begrænset tendens til investering i nye termiske værker og eksisterende værker udfases i takt med eller hurtigere end værkernes levetid og varmeaftaler ophører. Termiske værker leverer let regulerbar og fleksibel elproduktion, som er afgørende for en høj forsyningssikkerhed i fremtidens energisektor. Elforsyningssikkerhed er rygraden af en øget elektrificering af samfundet, og derfor er der behov for de termiske værker i infrastrukturen i fremtiden, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, der er interesseorganisation for fjernvarmeselskaber og kraftvarmeværker.
En af grundene til, at analysen vurderer, at termiske værker udfases hurtigere end antaget er, at der en meget lav reinvestering i nye værker, fordi der ikke er incitament eller økonomi i at fortsætte driften af værkerne.
- Der har været et politisk fokus på at udbygge vind og solenergi, så den nødvendige termiske kapacitet helt er blevet overset. Hvis vi skal have en stærk elforsyningssektor i fremtiden, skal et fremtidigt elmarked afspejle værdien af, at værkerne står til rådighed til elproduktionen, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme
Elsystemet skal have en høj diversitet
Frem mod 2030 vil Danmarks efterspørgsel på el stige med øget elektrificering gennem blandt andet elbiler, PtX-anlæg, datacentre og både små og store elbaserede varmepumper. Danmark leverer lige nu elforsyningssikkerhed i verdensklasse, fordi der er en vigtig kombination af den regulerbare elproduktion i de termiske værker, og vind- og solenergien. samt elektriske udlandsforbindelser.
- Danmark har en høj elforsyning nu, men et fremtidigt elmarked i Danmark – og i resten af EU – der primært er båret af vind- og solenergi udgør en risiko på grund af den lave diversitet i elsystemet. Termiske værker kan levere el når sol og vind svigter ved blandt andet at producere el på brændsler som bæredygtigt biomasse og affald, siger Kim Mortensen.
Fakta: Termiske værker
- Et termisk værk er enten et central eller decentral kraftvarmeværk som producerer el og varme i samproduktion.
- Siden åbningen af elmarkedet og den grønne omstilling er incitamenterne for etablering og opretholdelse af termisk elproduktionskapacitet i Danmark faldet betydeligt.
- Sol og vind overtager elproduktionen, og det vil medføre at elkapaciteten på termiske værker udfases hurtigere end den vedvarende elforsyning kan følge med.
- Det gør fremtidens grønne elforsyningssikkerhed og kapacitet usikker og kan i værste fald betyde, at der vil mangle el i fremtidens elektrificerede Danmark.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Folketingsvalg: Sæt forsyningssikkerhed og stabilitet på valgkortet2.3.2026 14:52:48 CET | Pressemeddelelse
Fortsat høje og ustabile gaspriser, krig på det europæiske kontinent og med blot knap 4 år til 2030, hvor vores el- og varmeforsyning skal være helt grøn. Der er rigelig med udfordringer som vores energi- og forsyningssektor skal håndtere. Det kommende Folketing skal sikre stabilitet og sikkerhed, så alle danskere kan få en grøn forsyning og ikke skal frygte strømsvigt og kolde stuer.
CCS skal sikre CO2-reduktioner langt udover 203026.2.2026 11:03:27 CET | Pressemeddelelse
Klimarådet tvivler i sin nye statusrapport på, at klimamålet på 70 procents CO2-reduktion i 2030 vil blive indfriet, blandt andet på grund af CCS-puljens udfald. CCS bør dog stadig spille en væsentlig rolle i at indfri vores klimaambitioner, mener Dansk Fjernvarme.
CCS-pulje lukker med to bydere – godt for klimaet4.2.2026 14:50:15 CET | Pressemeddelelse
Der er nu sat punktum i statens milliardudbud til CCS. Udbuddet lukkede med to bud på CO2-fangst fra henholdsvis en fjernvarmeaktør og industri. En positiv udvikling for CCS i Danmark, men der følger stadig en evaluering og dialog om, hvordan udviklingen kan fortsætte for den grønne omstilling og klimamål, siger Dansk Fjernvarme.
Fortvivl ej! Fjernvarmen sørger for strømmen i juletiden22.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når der skal steges and og brunes kartofler, står fjernvarmens kraftvarmeværker klar til at sikre julefreden ved at sørge for strøm nok til danskerne, så ovnen ikke går ud og induktionskomfuret ikke slukker. For fjernvarmen er meget mere end varmt vand i radiatoren.
2035-klimamål: God plads til højere ambitioner18.12.2025 10:36:35 CET | Pressemeddelelse
Fjernvarmesektoren står klar til at bidrage og arbejde for at opnå en klimaneutral fremtid. Dermed er sektorens brancheorganisation, Dansk Fjernvarme, også ærgerlig over, at Regeringens fremsatte klimamål for 2035 kun ender på 82 procent, da et højere og mere ambitiøst mål hurtigere ville kunne sikre den nødvendige udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

