Ny eesy-direktør vil fortsætte væksten
3.11.2022 11:00:00 CET | TDC Brands | Pressemeddelelse
Lars Blach er pr. 1. december ny direktør for Nuuday-virksomheden eesy. Han kommer fra Telia, hvor han har været kommercielt ansvarlig for deres consumer-forretning og bringer omfattende digitale kompetencer ind i stillingen fra fem års vækstrejse med EasyPark i starten af karrieren.
Lars Blach overtager tøjlerne fra Anders Kjær-Jensen, der i august blev annonceret som ny direktør for B2B-virksomheden Relatel - som også er en del af Nuuday - og nu kan koncentrere sig fuldt ud om den nye opgave. Han har ifølge EVP i Nuuday, Jens Grønlund, der er ansvarlig for Nuudays digitale brands herunder Relatel og eesy, den helt rette profil til jobbet:
”Jeg er utrolig glad for at byde Lars Blach velkommen til eesy. Med hans erfaring fra telebranchen forstår han fuldt ud dynamikkerne i et kompetitivt dansk telemarked, og med hans baggrund fra EasyPark, der har skabt stærke digitale kunderejser, kan han bidrage til at realisere de høje ambitioner, vi har for eesys digitale kundeoplevelse. Samtidig passer hans ledelsestilgang og ungdommelige sind godt til eesys uformelle kultur, hvor det handler om at være tæt på kunderne og deres behov,” udtaler Jens Grønlund.
Fuld fart på endnu mere digitalisering
Størstedelen af alle salg i eesy bliver gennemført fuldt ud digitalt, og nye digitale initiativer er i støbeskeen til næste år, som skal forbedre kundeoplevelsen yderligere, hvilket Lars Blach glæder sig til at være med til at realisere.
”Jeg skal bygge videre på det stærke fundament, der er lagt de sidste to år og bidrage til at booste den succes, Anders Kjær-Jensen og hans team allerede har skabt. Her ser jeg særligt frem til at kunne løfte sløret for flere af de tiltag, vi vil søsætte til næste år, som alle vil bidrage til at gøre det så enkelt og nemt at være kunde hos eesy som overhovedet muligt,” uddyber Lars Blach.
Skal fortsætte med at vækste
På kun lidt over to år er eesy skaleret til at have en stærk kundebase, og ifølge Lars Blach er der mange flere danskere, der skal have den gode eesy-mobiloplevelse, der bl.a. resulterer i en Trustpilot-score på 4.7. Ambitionen er, at kundevæksten skal fortsætte i en stejl opadgående kurve.
”Vi vil være det foretrukne valg til de danskere, der bare gerne vil have et simkort med tale og data uden alt muligt overflødigt fyld, og vi er sat i verden for at vækste kunder. Jeg ser frem til sammen med teamet at fortsætte med at tage markedsandele og kæmpe om kunderne i et mobilmarked med intens konkurrence,” slutter Lars Blach.
Om eesy
Eesy er Nuudays digitale lavprismobilselskab, der gør det nemt, enkelt og ligetil at have et mobilabonnement på Danmarks bedste mobilnetværk. Ingen ekstra tilvalg. Ingen binding. Ingen gebyrer. Bare mobil. Det er eesy.
Om Lars Blach
Lars Blach er 32 år gammel og uddannet fra CBS. Han har seneste været kommercielt ansvarlig for Telias consumer-forretning og før det var han Group Marketing Manager i EasyPark Group. Privat er Lars forlovet og har en lille datter.
For yderligere information, kontakt:
Pressechef Mikkel Riis-Jørgensen, tlf.: 3044 2244, mail: mikri@nuuday.dk
Billeder
Information om TDC Brands
Om TDC Brands
TDC Brands består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer TDC Brands mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. TDC Brands beskæftiger omkring 3000 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.
Læs mere om TDC Brands på tdcbrands.dk.
Følg pressemeddelelser fra TDC Brands
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Brands
Nuuday skifter navn til TDC Brands8.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med navneskiftet til TDC Brands anvender virksomheden igen det mest kendte navn og logo i dansk telehistorie. Formålet er at styrke sin position som erfaren og sikker digital partner i en verden præget af geopolitisk uro. TDC-navnet bliver fremover tydeliggjort som afsender for både YouSee og TDC Erhverv i mødet med kunderne.
Nuuday vækster top- og bundlinje5.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 leverede Nuuday solide finansielle resultater drevet af vækst i fremtidssikrede produkter, samtidig med at virksomheden nåede centrale milepæle i sin flerårige transformation.
Nummeroplysningstjenesten 118 lukkes den 1. januar 20265.12.2025 08:59:00 CET | Pressemeddelelse
Nuuday lukker den offentlige nummeroplysningstjeneste 118 den 1. januar 2026 og hjemmesiden 118.dk den 28. februar 2026. Beslutningen følger af et markant fald i brugen af tjenesten gennem en årrække. I 2006 modtog 118-tjenesten omkring 18,5 millioner opkald. I 2024 er tallet faldet til godt 200.000 og forventes at blive endnu lavere i 2025. Samtidig ventes ny lovgivning i 2026 at indføre krav om aktivt samtykke fra slutbrugerne, før deres oplysninger må deles i nummeroplysningsdatabaser. Det vil forventeligt reducere antallet af registrerede numre betydeligt og dermed også kvaliteten af den service, som 118-tjenesten kan levere. Udviklingen betyder, at det ikke længere er bæredygtigt at fortsætte driften af tjenesten. Før oktober 2022 var nummeroplysningstjenesten omfattet af en forsyningspligt, og Nuuday var udpeget som den lovmæssigt forpligtede udbyder af en landsdækkende nummeroplysningstjeneste. Forsyningspligten blev imidlertid ophævet i oktober 2022, hvorefter Nuuday har drevet
Nuuday henter ny Chief Strategy & Transformation Officer22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nuuday har ansat Thomas Sørensen som ny Chief Strategy & Transformation Officer, der skal lede udviklingen og eksekveringen af selskabets strategi og Nuudays virksomhedstransformation. Thomas Sørensen kommer fra en stilling som Head of Commercial Strategy & Planning hos du TELECOM i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater, og har 20 års erfaring fra en række stillinger som leder af strategi og transformation hos internationale teleselskaber, strategisk rådgivning af telekommunikationskunder hos Bain & Company og Kearney, samt en baggrund inden for finans. “Vi er meget glade for at byde Thomas Sørensen velkommen til Nuuday. Han har dyb ekspertise inden for kommerciel strategi, data og digital transformation kombineret med bred erfaring fra både B2C og B2B i den internationale telekommunikationsbranche. Jeg er overbevist om, at han er den rette person til at lede udviklingen og eksekveringen af Nuudays strategi i den næste fase af vores transformation,” siger Christian Thrane, CEO for Nuuda
Nuuday henter international top-profil som ny CTIO10.9.2025 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nuuday styrker sin digitale transformation med ansættelsen af spanske Carlos Moreno Alonso som ny Chief Technology and Information Officer (CTIO). Han afløser Monika Gullin på posten, der med implementeringen af den nye IT-platform Dawn i YouSee, har færdiggjort første vigtige fase af Nuudays digitale rejse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum