TDC Brands

Fiber vokser markant og styrker TDC Brands' halvårsresultat

28.8.2026 07:32:00 CEST | TDC Brands | Pressemeddelelse

Del

TDC Brands styrker fortsat toplinjen, vinder markedsandele på det faste bredbåndsmarked for første gang i ti år og fortsætter investeringerne i fremtidssikrede teknologier og digitale kundeoplevelser.

Illustration af Teglholmen
Illustration af Teglholmen PR

TDC Brands fortsatte den positive udvikling i første halvår 2026 med vækst i serviceomsætningen og stærk fremgang inden for fiber, mobil og avancerede sikkerhedsløsninger. Samtidig udviklede forretningen sig stabilt og i tråd med selskabets langsigtede transformationsplan. 

Serviceomsætningen steg med 0,5 pct. fra DKK 6.816 mio. i første halvår 2025 til DKK 6.849 mio. i første halvår 2026. Væksten var primært drevet af indsatsen om at flytte kunderne over på fremtidssikrede teknologier i takt med udfasningen af kobbernettet og fastnettelefoni. Omsætningen fra fiberforbindelser voksede med 19,6 pct. i første halvår og udgør nu mere end halvdelen af selskabets samlede bredbåndsportefølje. Samtidig steg mobilomsætningen med 4 pct. i forhold til samme periode sidste år.  

Fremgangen inden for fiber og mobil opvejede ligeledes i vid udstrækning tilbagegangen i traditionelle produkter som kobberbaseret bredbånd og fastnettelefoni og understøttede dermed selskabets langsigtede udvikling og strategiske indsats på at flytte kunderne over på de bedste fremtidssikre forbindelser.  

I juli 2026 offentliggjorde Digitaliseringsstyrelsen sin årlige telestatistik for 2025, der viste, at TDC Brands for første gang i ti år lykkedes med at øge sin markedsandel med 0,1 procent af det samlede faste bredbåndsmarked – på trods af en overeksponering af kunder på kobberforbindelser.  

”Det er positivt, at TDC Brands bliver valgt til i et voksende marked og er udtryk for, at vores investeringer i IT og stærke kundeoplevelser bærer frugt," siger Christian Thrane, CEO i TDC Brands.  

TDC Brands stod ifølge rapporten for 85 pct. af væksten i fibermarkedet i 2025. Fremgangen er ligeledes resultat af den målrettede indsats på salg af fiberforbindelser. Med en tilgang på 65.000 nye fiberkunder i 2025 konsoliderede TDC Brands sin position som Danmarks største tele- og connectivity-udbyder ved nu også at være Danmarks største fiberudbyder.  

EBITDA udgjorde DKK 702 mio. mod DKK 715 mio. i første halvår 2025. Det begrænsede fald på 1,8 pct. var i tråd med selskabets forventninger og langsigtede plan og afspejler målrettede investeringer i vækst inden for fremtidssikrede teknologier og digitale tjenester.  

For 11. år i træk løb TDC NETs mobilnetværk med sejren, der betyder, at TDC Brands kunder fortsat har adgang til Danmarks bedste mobilnet, målt af Teknologisk Institut. 

Navneskifte
I andet kvartal gennemgik selskabet et navneskifte fra Nuuday til TDC Brands for at vende tilbage til et af de mest kendte navne i dansk telehistorie og for at tydeliggøre, hvem der står bag brands som YouSee og TDC Erhverv. Det har både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere taget rigtig godt imod. I en tid præget af stigende cybertrusler og geopolitisk usikkerhed er tillid, troværdighed og erfaring blevet vigtigere end nogensinde. TDC-navnet bærer 145 års erfaring og har været med i alle store digitale revolutioner. Med den erfaring i ryggen fortsætter TDC Brands arbejdet med at tage Danmark sikkert i fremtiden. 

TDC Erhverv styrker sin position på sikkerhed
På erhvervsmarkedet styrkede TDC Erhverv yderligere sin position som Danmarks førende leverandør af løsninger på tværs af connectivity, cybersikkerhed og digital infrastruktur.  

Med ambitionen om at være danske virksomheders mest sikre teknologipartner fortsatte TDC Erhverv den stærke udvikling inden for cybersikkerhed. I første halvår steg omsætningen fra cybersikkerhedsprodukter med 41 procent.   

Samtidig lancerede TDC Erhverv flere nye banebrydende sikkerhedsløsninger til virksomheder. Fx ’Cyber Alert’, som gør det muligt at opdage angreb på få minutter mod et tidligere internationalt gennemsnit på 11 dage og ’Interact’ – en ny cloudbaseret callcenterløsning, der samler telefoni, kundedialog og data på én platform. Løsningen leveres fra en dansk cloud, mens TDC Erhverv står for driften, og gør det lettere for virksomheder at håndtere kundekontakt på tværs af kanaler på en sikker og sammenhængende måde. 

I marts stod TDC Erhverv for fjerde år i træk bag Cyber Security Dagen, der har udviklet sig til at være Nordens største cybersikkerhedskonference med rekordmange deltagere i både Aarhus og København.  Konferencen samlede erhvervsliv, myndigheder og sikkerhedseksperter om Danmarks digitale robusthed og de stigende cybertrusler. 

YouSee skruer op for kundefordelene 
YouSee styrkede yderligere sin position i H1 som det foretrukne valg for husstande og familier ved at tilbyde endnu flere fordele, når kunderne samler mobil, internet og underholdning. Underholdningsuniverset blev udvidet med flere valgmuligheder – samtidig fik kunderne endnu større fleksibilitet med en markant udvidelse af antallet af roamingdestinationer, særligt i Latinamerika, Asien og Afrika, op til sommerferien. Det betyder, at over en halv million kunder nu har roaming inkluderet i deres abonnement i mere end 100 lande. 

I første halvår satte YouSee igen fokus på børns digitale liv og den første mobiltelefon. En ny undersøgelse, Wilke har foretaget for YouSee viste, at danske børn i gennemsnit får deres første mobil som 8,5-årige, mens forældrene vurderer den ideelle alder til 10,4 år. Sammen med Børns Vilkår lancerede YouSee derfor en landsdækkende kampagne, der skal hjælpe forældre med at tage samtalen tidligere og skabe en tryggere start på barnets digitale liv. 

Telmore udvidede Telmore Play med sport og livestreaming, og Hiper blev for syvende år i træk kåret som ”Best Value for Money” i Loyalty Group’s Branche Index.  

”Resultaterne i første halvår giver os et stærkt udgangspunkt for at fortsætte den strategiske udvikling af TDC Brands. Vi glæder os over vores fortsatte vækst, at vi for første gang i ti år har øget vores markedsandel på trods af et hårdt konkurrerende bredbåndsmarked, at vi oplever en stigende efterspørgsel på vores sikkerhedsløsninger – og at vi for 11. år i træk kan tilbyde vores kunder Danmarks bedste mobilnetværk. Det er alle initiativer, der bidrager til, at vi fortsat kan tage Danmark sikkert ind i fremtiden," siger Christian Thrane, CEO i TDC Brands. 

Kontakter

Billeder

Christian Thrane, CEO
Christian Thrane, CEO
Philip Flindt
Download

Om TDC Brands

TDC Brands består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer TDC Brands mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. TDC Brands beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.

Læs mere om TDC Brands på tdcbrands.dk

Følg pressemeddelelser fra TDC Brands

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Brands

Nummeroplysningstjenesten 118 lukkes den 1. januar 20265.12.2025 08:59:00 CET | Pressemeddelelse

Nuuday lukker den offentlige nummeroplysningstjeneste 118 den 1. januar 2026 og hjemmesiden 118.dk den 28. februar 2026. Beslutningen følger af et markant fald i brugen af tjenesten gennem en årrække. I 2006 modtog 118-tjenesten omkring 18,5 millioner opkald. I 2024 er tallet faldet til godt 200.000 og forventes at blive endnu lavere i 2025. Samtidig ventes ny lovgivning i 2026 at indføre krav om aktivt samtykke fra slutbrugerne, før deres oplysninger må deles i nummeroplysningsdatabaser. Det vil forventeligt reducere antallet af registrerede numre betydeligt og dermed også kvaliteten af den service, som 118-tjenesten kan levere. Udviklingen betyder, at det ikke længere er bæredygtigt at fortsætte driften af tjenesten. Før oktober 2022 var nummeroplysningstjenesten omfattet af en forsyningspligt, og Nuuday var udpeget som den lovmæssigt forpligtede udbyder af en landsdækkende nummeroplysningstjeneste. Forsyningspligten blev imidlertid ophævet i oktober 2022, hvorefter Nuuday har drevet

Nuuday henter ny Chief Strategy & Transformation Officer22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nuuday har ansat Thomas Sørensen som ny Chief Strategy & Transformation Officer, der skal lede udviklingen og eksekveringen af selskabets strategi og Nuudays virksomhedstransformation. Thomas Sørensen kommer fra en stilling som Head of Commercial Strategy & Planning hos du TELECOM i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater, og har 20 års erfaring fra en række stillinger som leder af strategi og transformation hos internationale teleselskaber, strategisk rådgivning af telekommunikationskunder hos Bain & Company og Kearney, samt en baggrund inden for finans. “Vi er meget glade for at byde Thomas Sørensen velkommen til Nuuday. Han har dyb ekspertise inden for kommerciel strategi, data og digital transformation kombineret med bred erfaring fra både B2C og B2B i den internationale telekommunikationsbranche. Jeg er overbevist om, at han er den rette person til at lede udviklingen og eksekveringen af Nuudays strategi i den næste fase af vores transformation,” siger Christian Thrane, CEO for Nuuda

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye