Ny dommertrio i 'X Factor' på TV 2
30.8.2023 14:12:04 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Når 'X Factor' ruller over skærmen i januar 2024 på TV 2 og TV 2 Play, bliver det med en ny dommertrio ved bordet. Thomas Blachman og Simon Kvamm er begge klar til endnu en sæson, og de får følgeskab af sanger og sangskriver Oh Land, der vender tilbage som 'X Factor'-dommer på TV 2.

I den kommende sæson af 'X Factor' bliver det et velkendt ansigt, der sætter sig ved dommerbordet sammen med Simon Kvamm og Thomas Blachman. Nanna Øland Fabricius, som de fleste kender under kunstnernavnet Oh Land, vender tilbage til 'X Factor' efter to års pause. I mellemtiden har Oh Land udgivet ny musik, stået på scenen som opening act ved to udsolgte Coldplay-koncerter i Parken og er inden længe igen albumaktuel.
Det bliver dermed tre erfarne dommere, der i den kommende sæson skal forsøge at hjælpe deres deltagere hele vejen gennem 15 programmer fra auditions, 6 Chair Challenge og Bootcamp til liveshows.
-Det er ingen overdrivelse at sige, at vi i år stiller med en meget stærk dommertrio. De har alle tre vundet ’X Factor’ med hver deres deltager, så det er virkelig tre yderst kompetente, stilsikre og dybt musikalske dommere, der kan talentudvikle og skabe store momenter med deres deltagere,” siger underholdningsredaktør på TV 2, Dorte Borregaard.
Maria Fantino indtager værtsrollen
Foruden den nye dommertrio byder 'X Factor' også velkommen til Maria Fantino, der er ny vært, når Danmarks største underholdningsprogram vender tilbage på TV 2 og TV 2 Play i 2024. Maria Fantino er kendt som en del af værtsduoen bag podcasten 'Curlingklubben'. Her har den 28-årige vært siden 2018 været med til at levere public service til særligt den unge målgruppe. Senest har Maria Fantino været en del af lørdagsunderholdningsprogrammet 'Fantino mod Bonde' på DR.
Den kommende sæson af 'X Factor' er den sjette på TV 2. Thomas Blachman har været dommer i alle seks sæsoner på TV 2, det bliver Oh Lands fjerde sæson som dommer, mens Simon Kwamm står foran sin anden sæson.
Dommertrio i 'X Factor' 2024
Oh Land (Nanna Øland Fabricius)
Bor i København
38 år
Sanger og sangskriver, blandt andet til balletterne 'Askepot' og 'Snedronningen', og udgav senest singlen 'Bleed' i april 2023.
Tidligere dommer i 'Voice Junior' på TV 2 og dommer i 'X Factor' første gang i 2019
Simon Kvamm
Bor i København
48 år
Sanger, sangskriver, manuskriptforfatter og skuespiller
Medlem af elektro-rockgruppen Hugorm
Dommer i 'X Factor' første gang i 2023
Thomas Blachman
Bor i København
60 år
Bachelorgrad i jazzkomposition og arrangement fra Berklee College of Music, Boston
Jazzmusiker, komponist, producer og forfatter
Dommer i 'X Factor' første gang i 2008
Henvendelser vedr. vært, dommere og deltagere
HAVE Kommunikation & PR
Julie Qvick Nielsen
julie@have.dk, 22 72 75 56
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Amtrup KjærPR-konsulent
TV 2 Play og events
Billeder





TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 undskylder for 'Alle elsker Rasmus'31.10.2026 15:30:25 CET | Pressemeddelelse
Udtalelse fra Dorthe Thirstrup, programdirektør på TV 2, om ’Alle elsker Rasmus’:
Halvdelen af TV 2s omsætning er nu digital28.10.2026 13:08:34 CET | Pressemeddelelse
TV 2 passerer en vigtig milepæl i transformationen fra traditionelt tv til streaming: For første gang kommer halvdelen af omsætningen fra den digitale abonnements- og reklameforretning. Samtidig fastholder TV 2 en stærk position hos danskerne og leverer et solidt økonomisk resultat, der giver finansiel styrke til at møde et mediemarked i hastig forandring.
Knæk Cancer samler 135.277.630 kroner ind24.10.2026 23:44:26 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står sammen om Knæk Cancer og samler 135.277.630 kroner ind til kræftsagen. Lørdag kulminerede årets indsamling med 'Knæk Cancer - et show for sagen'.
Du skal støtte for at høre ny sang fra 15 af Danmarks største kunstnere9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knæk Cancer får sin første officielle støttesang. Du kan kun høre den ved at støtte med et valgfrit beløb.
Nyt TV 2-program følger 11 voksne, der aldrig har haft sex8.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11 unge voksne, der aldrig har haft sex, åbner i 'Jomfruernes Ø' op om, hvad der har stået i vejen for intimitet, dating og nære relationer. Med værterne Amalie Klæstrup og Otto Olrik ved deres side udfordrer de hver især det, der har holdt dem tilbage – på deres egne præmisser og med vidt forskellige mål for, hvor de gerne vil hen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum