Ny dom fra Højesteret er et nederlag for lønmodtagerne

Krifa har været i Højesteret med en principiel sag, hvor to nøglemedarbejdere i en legetøjsgigant blev lovet en fastholdelsesbonus for at hjælpe virksomheden med at undgå konkurs. Men da virksomheden alligevel gik konkurs, og kurator tog over, var der pludselig ingen aftale længere.
Tidligere på ugen blev dommen afsagt, og det var ikke til fordel for lønmodtagerne, hvilket er til stor ærgrelse for Carl S. Madsen, der er Krifas advokat i sagen.
- Det er et nederlag for lønmodtagerne, at de ikke kan gøre aftalen gældende. Afgørelsen får helt sikkert betydning for, hvordan vi vil rådgive vores medlemmer fremover, hvis de får tilbudt en fastholdelsesbonus med henblik på at støtte en virksomhed, der er på økonomisk svage fødder, lyder det fra Carl S. Madsen, der understreger, at sagen handlede om fortolkningen af konkurslovens §56 i forhold til fastholdelsesklausuler.
Lønmodtagerne skal være ekstra opmærksom nu
Sagen har været igennem både Sø- og Handelsretten og Østre Landsret inden den sluttede i Højesteret. Alle tre instanser gav medhold i kurators synspunkt og det har stor betydning for forståelsen af konkursloven – især §56 i forhold til fastholdelsesklausuler.
- Ifølge afgørelsen er en fastholdelsesbonus hverken et honorar eller en del af den ansattes løn. Det er derimod en præmie, som ikke er dækket af konkursloven. Det er et stort nederlag for lønmodtagerne, fordi de ikke får den bonus, de var lovet for deres loyalitet, selvom de hjalp kurator med at afvikle konkursboet, fortæller Carl S. Madsen.
Krifa og andre fagforeninger skal nu finde ud af, hvordan fastholdelsesklausuler skal formuleres fremover. Der må nemlig ikke være tvivl om, at klausulen skal formuleres sådan, at den falder inden for konkurslovens §56. Den del kan man ifølge Carl S. Madsen formulere sig ud af, og derfor er advokaten optimistisk på trods af udfaldet i Højesteret.
- Det skal tydeligt fremgå, at der er tale om løn og ikke en præmie. Vi skal selvfølgelig finde ud af, hvordan vi helt konkret formulerer det, når vi fremover rådgiver vores medlemmer, men det kan for eksempel være en god idé at skrive, at den aftalte bonus er en løndel, som både er feriepenge- og pensionsberettiget, siger Carl S. Madsen.
Er man det mindste i tvivl om, hvordan man er stillet rent juridisk med en fastholdelsesklausul, er det efter afsigelse af højesteretsdommen vigtigt, at man kontakter sin fagforening, slår Krifas advokat fast.
Sagen kort fortalt
Det hele begyndte i 2017, hvor legetøjsgiganten Top-Toy kæmpede for sin overlevelse. I et forsøg på at redde virksomheden blev der indgået en aftale med udvalgte nøglemedarbejdere om en fastholdelsesbonus på op til tre måneders løn, hvis de blev i deres stillinger frem til udgangen af januar 2019.
I slutningen af december 2018 blev Top-Toy taget under konkursbehandling, og kort tid efter indtrådte konkursboet i medarbejdernes ansættelsesforhold. To af nøglepersonerne, der er medlem af Krifa, blev og arbejdede i virksomheden helt frem til den 1. marts 2019, men uden at modtage deres fastholdelsesbonus.
Krifas advokat vurderede, at kurator var forpligtet til at betale medarbejdernes fastholdelsesbonus, fordi konkursboet var indtrådt i hele ansættelsesforholdet. Det afviste kurator, og sagen gik derfor hele vejen til Højesteret.
Nøgleord
Kontakter
Mette A. ChristiansenPressekontaktKrifa
Tlf:28344319mech@krifa.dkBilleder

Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Vigtigt princip om individuel indsats til ledige knæsættes9.4.2025 12:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede aftale om en ny beskæftigelsesreform indeholder en banebrydende og meget principiel ændring i beskæftigelsesindsatsen. For første gang introduceres en individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den lediges egne forudsætninger for hurtigt at komme tilbage på arbejdsmarkedet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
Regeringen vil ikke digitalisere og sender milliardregning til a-kassemedlemmerne20.3.2025 14:40:49 CET | Pressemeddelelse
Digitale samtaler er lige så effektive som fysiske, når det gælder om at få dagpengemodtagerne tilbage på arbejdsmarkedet. Alligevel fastholder regeringen i sit udspil til de igangværende forhandlinger om fremtidens beskæftigelsessystem, at dagpengemodtagernes første samtale med a-kassen skal gennemføres som et gammeldags fysisk møde. Det politiske krav om fysiske møder med alle ledige dagpengemodtagere tvinger a-kasserne til at opretholde et fintmasket net af filialer, hvilket koster op mod 400 millioner kroner årligt i mistede produktivitetsgevinster, viser ny Krifa-analyse.
Betalt frihed til fertilitetsbehandling er nybrud i ny overenskomst19.2.2025 11:07:00 CET | Pressemeddelelse
Ny overenskomst indeholder familiemæssigt nybrud på arbejdsmarkedet med betalt frihed til fertilitetsbehandling.
Krifa: Obligatoriske samtaler giver underskud – ny reform må sikre individuelt kontaktforløb og metodefrihed til a-kasserne18.2.2025 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Fundamentet i den danske beskæftigelsesindsats har været samtaler. Under mantraet ”samtaler virker” har jobcentre og a-kasser i årtier holdt millioner af obligatoriske samtaler med ledige. Men hovedparten af samtalerne har været en decideret underskudsforretning for samfundet, viser ny Krifa-analyse, baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriet gældende for alle a-kasser.
Regeringen sætter en halv million lønmodtagere uden for indflydelse19.12.2024 13:46:21 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har sammen med et flertal i Folketinget sendt den danske model mod sit endeligt. Med vedtagelsen af et nyt magtfuldt Arbejdsmarkedsråd, der skal rådgive regeringen om beskæftigelsespolitikken generelt, sættes en halv million organiserede lønmodtagere i strid med intentionerne bag den danske model uden for indflydelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum