Ny digital platform inviterer alle med til at gøre klimaplanen til virkelighed
21.4.2023 09:36:53 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Fredensborg Kommune inviterer med sin nye digitale samarbejdsplatform KlimaForum Fredensborg alle interesserede med til at gøre kommunens ambitiøse klimaplan til virkelighed.
”Hvis vi skal nå i mål med vores ambitioner på klimaområdet, er det afgørende, at vi får alle gode ideer og erfaringer på banen. For vi har hverken tid eller kræfter til at vente på, at alle skal opfinde den dybe tallerken, før vi kan komme i gang med konkrete handlinger til gavn for klimaet. Derfor håber jeg, at alle - såvel ildsjæle som almindelige nysgerrige - går ind på siden og deltager”, siger Hanne Berg, formand for Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig udvikling.
Den ambition deler udvalgsformand Lars Simonsen:
”Klimaindsatsen skal være konkret, og derfor bygges KlimaForum Fredensborg også op om konkrete projekter og arrangementer. De første projekter på siden giver bl.a. mulighed for at påvirke fordelingen af kommunens pulje til forbedringer af cykelforhold inden den 26. april. Tilsvarende kan borgerne også se et kort over, hvilke tagarealer i kommunen der er særligt gode til etablering af solceller, når man ser på, hvordan de er orienteret i forhold til solen. Man kan zoome helt ind på ens egen adresse”, slutter Plan-, Trafik- og Klimaudvalgets formand.
KlimaForum er en interaktiv platform, hvor kommunen inviterer alle interesserede til at bidrage med inputs, idéer, kommentarer og i øvrigt interagere med diverse projekter, kommunen og hinanden. Platformen bliver løbende opdateret med nye projekter og inspiration til en mere klimavenlig hverdag.
Platformen skal også fungere som et møde- og inspirationssted for borgerne om klimavenlige initiativer, grønne fællesskaber og begivenhedskalender for inspirerende events og oplæg om en bæredygtug udvikling. Det er derfor muligt selv at lægge en idé ind på siden med en beskrivelse af et initiativ og med en opfordring til, at andre kan melde sig på i et kommentarspor.
Det er kommunens ambition at nå ud til borgere, der i en travl hverdag kan have svært ved at deltage i andre borgerrettede initiativer og udvalg. Med platformen får borgerne dermed mulighed for at mødes virtuelt, bidrage til planlagte projekter og dele deres egne initiativer med hinanden.
KlimaForum Fredensborg åbner i dag og kan ses her:
Kontakter
Udvalgsformand Lars Simonsen (B) tlf. 27 36 56 68
Udvalgsformand Hanne Berg (F) tlf. 50 83 63 44
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
Ny byudviklingsdirektør i Fredensborg Kommune25.2.2026 09:00:21 CET | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg og byråd står bag ansættelsen af Katrine Buhl Møller som ny direktør
Enigt kulturudvalg anbefaler, at der ikke opsættes flag i byrådssalen17.2.2026 10:27:39 CET | Pressemeddelelse
Kulturudvalget anbefaler, at byrådssalen ikke udsmykkes med Dannebrog og andre flag fremover
Borgere med usynlige handicap får nu bedre støtte i kommunen12.2.2026 12:07:43 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune har tilsluttet sig Solsikkeprogrammet, så borgere med usynlige handicap fremover mødes af medarbejdere, der kender til borgernes udfordringer
Flygtninge i Fredensborg Kommune hjælpes hurtigt i job4.2.2026 08:51:05 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune introducerer over 80 pct. af nye flygtninge hurtigt til arbejdsmarkedet. Det er langt bedre end landsgennemsnittet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
