Flygtninge i Fredensborg Kommune hjælpes hurtigt i job
4.2.2026 08:51:05 CET | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune introducerer over 80 pct. af nye flygtninge hurtigt til arbejdsmarkedet. Det er langt bedre end landsgennemsnittet
Integrationsloven er klar: Kommunerne skal hurtigt introducere nye flygtninge til det danske arbejdsmarked, så de kan få et job og forsørge sig selv snarest muligt. Og det lykkes i høj grad i Fredensborg Kommune, som indtager en 2. plads i sammenligning med landets 97 øvrige kommuner. Det viser en opgørelse fra Rigsrevisionen.
“Det er vigtigt, at vores nye flygtninge så hurtigt som muligt får tilbud, der retter sig mod arbejdsmarkedet. Dermed baner vi bedst vejen for et job til dem. I udvalget glæder vi os derfor over, at Fredensborg Kommunes aktive beskæftigelsesindsats igen skaber så gode resultater”, siger Jesper Tvilde, der er formand for Udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv, og henviser til de gode præstationer, som kommunen har opnået i flere år - også i sammenligning med de andre danske kommuner.
Opgørelsen fra Rigsrevisionen viser, at 81 pct. af nye flygtninge og familiesammenførte får et virksomhedsrettet tilbud indenfor fristen i Fredensborg Kommune. På landsplan er det 50 pct. Dermed ligger Fredensborg Kommune som nummer 2 blandt alle landets kommuner, mens nabokommunen Hørsholm er nummer 1.
Den hurtige indsats virker efter alt at dømme også: Der er samlet 111 ukrainere i beskæftigelse i kommunen. Det svarer til 86 pct af ukrainerne i den arbejdsdygtige alder, der kan arbejde. Det er både over niveauet i Region Hovedstaden (83 pct.) og niveauet på landsplan (85 pct.). Tallene fremgår af en rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv behandlede sagen på mødet den 3. februar.
Kontakter
Udvalgsformand Jesper Tvilde (C) tlf. 22 97 98 76
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
Ny byudviklingsdirektør i Fredensborg Kommune25.2.2026 09:00:21 CET | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg og byråd står bag ansættelsen af Katrine Buhl Møller som ny direktør
Enigt kulturudvalg anbefaler, at der ikke opsættes flag i byrådssalen17.2.2026 10:27:39 CET | Pressemeddelelse
Kulturudvalget anbefaler, at byrådssalen ikke udsmykkes med Dannebrog og andre flag fremover
Borgere med usynlige handicap får nu bedre støtte i kommunen12.2.2026 12:07:43 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune har tilsluttet sig Solsikkeprogrammet, så borgere med usynlige handicap fremover mødes af medarbejdere, der kender til borgernes udfordringer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum