Ny cykelsti skal give tryghed syd for Nørre Knudstrup
7.2.2023 13:35:24 CET | Vejdirektoratet | Nyhed
Vejdirektoratet går i dag i gang med at etablere forbindelse mellem cykelstierne fra Stenholt til Nørre Knudstrup i Silkeborg Kommune.
På Aalborgvej bliver der etableret to nye dobbeltrettede cykelstier. En der løber langs vestsiden af Aalborgvej fra Nørre Knudstrup og ca. 2,7 kilometer sydpå, og en der løber langs østsiden fra Kompedalvej og ca. 2,4 kilometer ned til krydset ved Christianshøjvej/V. Christianshøjvej. Mellem de to cykelstier, syd for Gråmose, bliver der etableret en stitunnel, som fører cyklisterne under Aalborgvej. Det betyder, at cyklisterne ikke skal krydse den trafikerede vej.
De nye cykelstier vil forbedre trafiksikkerheden og gøre det lettere at tage cyklen for både skolebørn, pendlere og borgere, der gerne vil nyde de naturskønne omgivelser.
Projektleder Peter Lund Hansen, Vejdirektoratet, siger:
”Der er ikke mange cyklister, der vover sig ud på Aalborgvej på stykket mellem Stenholt og Nørre Knudstrup, hvor man i dag kører side om side med de tunge lastbiler. Men det skal de nye cykelstier ændre på, så man fremover kan skære nogle minutter af rejsetiden og samtidig nyde en tryg og sikker cykeltur i den smukke natur, som er derude”.
Arbejdet med at etablere de nye cykelstier går for alvor i gang i næste uge, men trafikanterne vil allerede nu kunne spotte de første såkaldte skovningsmaskiner langs vejen. Maskiner der skal fjerne beplantningen på de arealer, hvor arbejdet med at anlægge cykelstierne skal foregå.
Sådan foregår arbejdet
Entreprenøren begynder anlægsarbejdet fra nord på strækningen mellem Vejlevej og Kong Knaps Vej. Derefter venter arbejdet med stitunnelen, før der bliver taget hul på den sidste cykelstistrækning syd for Gråmose.
Projektleder Peter Lund Hansen, Vejdirektoratet, siger:
”Vi har planer om at anlægge stitunnelen i løbet af store bededagsferien i maj måned for at genere trafikanterne mindst muligt. Vores trafiktal viser, er der vil være færre trafikanter på Aalborgvej i disse dage. Vi kan dog blive forsinket på grund af vejrforholdene eller andet, og så må vi jo sadle om. Men vi arbejder efter at udføre arbejdet i store bededagsferien på nuværende tidspunkt”.
Når stitunnelen skal anlægges, vil Aalborgvej være spærret for trafik, og trafikanterne skal finde en alternativ rute. Vejdirektoratet vil informere nærmere omkring vejarbejdet, når det bliver aktuelt.
Kontakter
Peter Lund HansenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 25 38plh@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vilsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne i denne uge14.9.2026 14:20:43 CEST | Nyhed
Vilsundbroen vil være spærret for biltrafik i denne uge (uge 38) på grund af reparation af broens dilatationsfuger. Det drejer sig om perioden fra mandag den 14. september klokken 00.05 til fredag den 18. september klokken 05.15.
Spærring af til- og frakørsler på E45 ved Horsens S og Horsens C14.9.2026 13:55:19 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger i løbet af efteråret det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørslerne 57 Horsens S og 56b Horsens C. Det betyder kortere periodevise spærringer af ramperne frem til slutningen af oktober.
Vejarbejde spærrer Kalundborgvej ved Dønneland14.9.2026 13:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med sidste del af asfaltarbejdet på Kalundborgvej fra Forsingevej til Dønneland. I den forbindelse bliver strækningen spærret for trafik fra den 17. til 24. september i tidsrummet 19.00 til 5.00.
Ny omkoblingsplads til lange vogntog åbner ved Odense14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet åbner i dag en ny omkoblingsplads ved Tietgenbyen i Odense. Pladsen giver transportører bedre muligheder for at benytte de længere EMS2-vogntog og dermed transportere mere gods ad gangen.
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
