Ny CTO i Dansk Sundhedssikring skal sikre digital sundhedsinnovation i særklasse
Henrik Engmark skal sikre forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring en førerposition, som Danmarks bedste leverandør af sundhedsløsninger digitalt. Det skal være endnu nemmere for Dansk Sundhedssikrings mere end 500.000 kunder at købe og bruge deres sundhedsforsikring – også på digitale platforme. Målet er at sikre, at kunder hurtigt kan vende tilbage til et liv i balance, når de oplever udfordringer med deres helbred.
Henrik Engmark får direkte reference til administrerende direktør Kent Jensen og bliver den øverste ansvarlige for at sikre, at it og digital innovation gør hverdagen nemmere for kunder og medarbejdere i Dansk Sundhedssikring. Dansk Sundhedssikring skal fortsat være frontløber på digitale sundhedsløsninger til gavn for kunder og samfundet.
”Jeg glæder mig til samarbejdet med Henrik Engmark. Han er den helt rette til at sikre et innovativt og gnidningsfrit digitalt univers, som spiller optimalt sammen med vores forretning og drift til gavn for privatkunder, virksomhedskunder og samfundet. Han får en helt central rolle i Dansk Sundhedssikring, så vi kan fortsætte vores væksteventyr langt ind i fremtiden,” siger Kent Jensen, administrerende direktør for Dansk Sundhedssikring.
Store forventninger
Kent Jensen har store forventninger til Henrik Engmark, der kommer fra en stilling som COO i AP-pension, hvor han i fire år har været den ledende kraft bag samlingen af tre IT kernesystemer. Han havde her det øverste ansvar for udviklingen af drift, IT og sikkerhed. Henrik Engmark har en lang karriere bag sig fra lignende stillinger i virksomheder som blandt andre Nordea Liv & Pension (nu Velliv), Aleris A/S og Danica Pension og flere.
”Henrik Engmark er den helt rette mand til opgaven. Vi har ambitiøse vækstmål. Vi har haft 10 år med kraftig vækst på salg til virksomheder og har nu over 500.000 kunder. Vores næste væksteventyr bliver salg af sundhedsforsikringer til private borgere fra alle samfundslag. Det sætter endnu større krav til vores digitale infrastruktur, sikkerhed og kernesystemer, der skal understøtte drift, vækst og forretning til fordel for kunder, medarbejdere og samfund,” siger Kent Jensen.
Dansk Sundhedssikring ønsker Henrik Engmark velkommen. Henrik Engmark overtager roret efter Lars Bjerregaard, som forlader Dansk Sundhedssikring.
Nøgleord
Kontakter
Morten Huse Eikrem-JeppesenPresseansvarligPressConnect
Journalister kan altid kontakte presseansvarlig Morten Huse Eikrem-Jeppsen med spørgsmål til Dansk Sundhedssikring som virksomhed.
Maja KorshinPR- og kommunikationskonsulentKommunikation
Journalister kan altid kontakte PR- og kommunikationskonsulent Maja Korshin med spørgsmål til sundhed og sundhedspolitik.
Billeder
Information om Dansk Sundhedssikring A/S
Dansk Sundhedssikring er Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Vi er en sundhedsfaglig virksomhed, der drives af at sikre vores kunder et sundere liv. Vi har +500.000 kunder via +13.000 arbejdspladser i Danmark.
PrimaCare er søster virksomhed til Dansk Sundhedssikring og sikrer egne og Dansk Sundhedssikrings kunder adgang til et udbredt kvalitetsnetværk af behandlere i Danmark. Samtidig udbyder PrimaCare sundhedsordninger i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Fokus på trivsel, forebyggelse og sundhed frigør ressourcer for både medarbejdere, virksomheder og samfund7.7.2025 12:45:53 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdspladser, der arbejder strategisk med sundhed, trivsel og forebyggelse kan styrke livskvalitet for medarbejderne og skabe værdi i form af færre sygedage, større fastholdelse af medarbejdere til gavn for den enkelte, arbejdspladsen og samfundet. Sådan lyder det i en ny rapport fra Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring, der har over 650.000 kunder.
Nogle brancher er hårdere ramt af rygsmerter26.5.2025 10:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Rygsmerter rammer nogle brancher hårdere end andre, viser nye tal fra Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring. Og samfundet kan spare milliarder, hvis arbejdspladserne bliver endnu bedre til at forebygge dem, fortæller selskabet, der har udviklet ny forebyggelsesindsats til de af sine 18.000 virksomhedskunder, hvor rygsmerter er en risiko.
Sundhedsforsikringer kan aflaste psykiatrien ved at styrke unges mentale sundhed21.5.2025 10:50:20 CEST | Pressemeddelelse
Forebyggelse frem for overbehandling: Dansk Sundhedssikring roser regeringens psykiatriplan og opfordrer til tidligere hjælp og forebyggelse til unge i mistrivsel – uden at gøre dem til patienter.
Mistrives dit barn - få støtte som forælder26.2.2025 13:26:37 CET | Pressemeddelelse
Trivselskommissionen tager fat i et svært og følsomt emne, når det gælder børn og unges trivsel – sygeliggørelsen af det normale - en tiltrængt debat i det vestlige samfund. For der gives flere og flere terapiforløb til børn og unge mellem 10 og 17 år, viser tal fra Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring, der har 625.000 kunder.
Ny VD för DSS Hälsa vill upprepa dansk tillväxtresa i Sverige17.2.2025 08:09:08 CET | Pressemeddelelse
DSS Hälsa – en del av Nordens största leverantör av vårdförsäkringar med totalt 625.000 kunder i Norden – får en ny VD. Johan Wallnér tar över med uppdraget att upprepa den tillväxtresa som systerbolaget Dansk Sundhedssikring haft i Danmark och att vidareutveckla DSS Hälsas nuvarande position i Sverige:
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum