Ny Managing Director for DSS Hälsa vil gentage dansk væksteventyr i Sverige
17.2.2025 08:09:08 CET | Dansk Sundhedssikring A/S | Pressemeddelelse
DSS Hälsa - en del af Nordens største leverandør af sundhedsforsikringer med i alt 625.000 kunder i Norden - får ny Managing Director. Han hedder Johan Wallnér, og hans opgave bliver at indtage markedet for sundhedsforsikringer i Sverige. Hans ambition er at skabe samme væksteventyr, som søsterselskabet, Dansk Sundhedssikring, har haft i Danmark.

”Der er et kæmpe potentiale for salg af sundhedsforsikringer i Sverige efter næsten samme model, som vi har set i Danmark, hvor væksten har været enorm de seneste årtier. Det skyldes blandt andet, at Sverige står med nogle af de samme udfordringer i sundhedssystemet, som Danmark,” siger Johan Wallnér, der ser frem til den store opgaver.
DSS Hälsa er allerede vokset betydeligt i Sverige, men med den nye Managing Director ombord, vil koncernen Oona Health, som ejer de to selskaber gerne sætte endnu mere turbo på salget af private sundhedsforsikringer til de svenske arbejdspladser. Og planen får ekstra styrke af, at Oona Health og alle dets datterselskaber herunder DSS Hälsa for nyligt har fået If, Nordens største forsikringsselskab, som ejer.
”Systemet i Sverige ligner det danske til en vis grad. Derfor tror vi på, at vi kan skabe et lignende væksteventyr i Sverige, som vi har set i Danmark. Vi har i vores koncern et helt særligt DNA. Vi er ikke bare et forsikringsselskab. Vi er specialister i sundhed. Det adskiller os i høj grad fra alle vores konkurrenter,” siger Kent Jensen, øverste CEO for koncernselskabet til DSS Hälsa og Dansk Sundhedssikring, Oona Health.
Gustav Dahlberg, som er nuværende Managing Director for DSS Hälsa og Chief Product Manager, CPO, i Oona Health forsætter som CPO i Oona Health og vil forsat være ind over udviklingen i Sverige.
”Johan har den helt rette profil til at fortsætte vækstrejsen i DSS Hälsa i Sverige. Han har haft ansvar for forretningsudvikling i If, vores nuværende ejer. Og forretningsudvikling er en stærk kompetence at have i bagagen, når vi skal skabe vækst i Sverige,” siger Gustav Dahlberg, der har stået bag rekrutteringen af Johan Wallnér i samarbejde med CEO Kent Jensen.
Før If var Johan Wallnér managementkonsulent hos Arkwright med fokus på bank & forsikring. Han får et stærkt team med sig, som allerede har skabt vækst i Sverige med koncernens innovative produkter, som er en af hemmelighederne bag væksteventyret i Danmark.
”Vores sundhedsforsikringer sætter sundhedsfagligheden i centrum. Her hos os, får man sundhedsfaglig hjælp fra første opkald, fordi vi har et stort sundhedsteam med sundhedsfaglige medarbejdere, som kan hjælp kunderne allerede første gang de ringer med et helbredsproblem. Dette er atypisk for en sundhedsforsikring, hvor det som regel er forsikringsuddannede, som står for skadebehandlingen,” siger Johan Wallnér.
Samtidig er DSS Hälsa specialiserede i kun at sælge sundhedsforsikringer. Det betyder, at kunderne får en unik sundhedsfaglighed integreret i produkterne, som de ikke kan få andre steder.
Nøgleord
Kontakter
Maja KorshinPR- og kommunikationskonsulentKommunikation
Journalister kan altid kontakte PR- og kommunikationskonsulent Maja Korshin med spørgsmål til sundhed og sundhedspolitik.
Billeder

Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Smerter koster samfundet milliarder – Dansk Sundhedssikring hjalp 155.000 gange i 202514.9.2026 09:14:38 CEST | Pressemeddelelse
Smerter rammer ikke kun den enkelte. De koster også dyrt i sygefravær, tabt arbejdsevne og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Alene rygsmerter koster hvert år det danske samfund 33 mia. kr. bl.a. i tabt produktion (2021).
Ny rapport: Fald i rygsmerter kan skyldes mere viden og bevægelse fremfor briks1.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i årtier falder antallet af danskere med ryg- og nakkesmerter. Forklaringen kan være, at behandlingen er flyttet væk fra briksen og hen mod viden, øvelser og bevægelse, viser en ny rapport fra Dansk Sundhedssikring.
Nu kan også danskere uden fast job få en sundhedsforsikring23.6.2026 05:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere står uden adgang til den sundhedsforsikring, som op mod 3 millioner har gennem deres arbejde. Det gælder blandt andet selvstændige, pensionister, førtidspensionister, timebetalte og arbejdsløse. Det skal en ny aftale nu ændre på.
De mænd, der har mest ondt, får mindst hjælp11.6.2026 11:36:55 CEST | Pressemeddelelse
Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra Dansk Sundhedssikring, Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer med mere end 650.000 kunder.
Dansk Sundhedssikring har lanceret nyt behandlingstilbud - Forældreforløbet: Vil behandle mistrivsel uden at gøre børnene til patienter5.6.2026 05:03:52 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge mistrives. Mange forældre søger behandling til deres børn. Men løsningen ligger ofte ikke kun hos barnet. Med et nyt behandlingstilbud vil Dansk Sundhedssikring styrke forældrenes mulighed for selv at støtte deres børn, når et barn mistrives.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
