Aarhus Universitet: Health

Ny CT-skanningsmetode kan forbedre hjertemassage

Del
Det er lykkedes forskere fra bl.a. Aarhus Universitet at udvikle en dynamisk 3D CT-skanningsmetode, som viser, hvad der sker inde i kroppen under simuleret hjertemassage. Metoden skal bidrage til at øge chancen for at overleve et hjertestop.

Hurtig førstehjælp til et hjertestop gør forskellen mellem liv og død. Men hvad sker der med hjertet og de indre organer, når tililende hjælpere med velment, men hårdhændet hjertemassage forsøger at holde liv i en person med hjertestop?

Det giver et forskningssamarbejde mellem Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet og Retspatologisk Enhed ved University of Leicester i Storbritannien nu et bud på med en ny CT-skanningsmetode, der på en afdød person viser, hvordan de indre organer i brystkassen og i maveregionen bevæger sig under simuleret hjertemassage.

”Konkret har vi simuleret hjertemassage ved kontrolleret at trykke brystkassen sammen på et afdødt menneske, nøjagtig som det ville foregå ved hjertemassage. Dog med den forskel, at det er sket trinvist og i slowmotion, og at hele processen er CT-skannet undervejs”, forklarer Kasper Hansen, adjunkt ved Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet og førsteforfatter på studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Resuscitation.

Mangel på viden om skader

Metoden kan sammenlignes med ”stop-motion-video-produktion”, hvor hvert billede i videoen er udskiftet med en fuld 3D CT-skanning. Metoden gengiver organernes bevægelser under hjertemassagen i en meget høj detaljegrad og gør det muligt at anvende avancerede billeddiagnostiske teknikker på det volumetriske dynamiske CT-dataset.

Ifølge Hjerteforeningen falder årligt 5400 personer i Danmark om med hjertestop uden for hospitalerne, ca. 16 procent overlever. Selv om flere end tidligere overlever takket være en styrket indsats inden for almen genoplivningsundervisning og forbedret rehabilitering, kan teknikken og procedurerne omkring genoplivning stadig blive bedre. Her kommer den nye metode med CT-skanning til nytte, håber Kasper Hansen.

”Målet med hjertemassage er blodcirkulationen, men vi ved ikke nok om, hvordan blodet pumpes fremad, og hvorfor visse karakteristiske hjertemassage-skader som f.eks. læsioner på indre organer opstår”, sige Kasper Hansen.

”Der er utrolig mange ubekendte faktorer i forbindelse med genoplivning. Den nye teknik giver mulighed for at undersøge forskellige aspekter af hjertemassage. Med metoden kan vi studere organbevægelserne direkte, og det kan være med til at afklare grundlaget for vigtige fysiologiske mekanismer. Fordi skanningerne er udført på en afdød person, har det ikke været muligt at måle blodgennemstrømningen direkte. Men metoden viser tydeligt, hvordan eksempelvis hjertet påvirkes under hjertemassage og derfor kan vi opnå en bedre forståelse for de afgørende mekanismer under hjertemassage”, siger Kasper Hansen.

Et unikt kig ind i kroppen

I forbindelse med den videnskabelige publikation præsenterer studiet fem videoer, der ved hjælp af det specialiserede skanningsdiagnostiske software er blevet eksporteret med såkaldt prædefinerede visningsindstillinger.

”Det kræver specialiseret radiologisk software at udnytte og vise det fulde potentiale, som metoden kan levere. I artiklen benytter vi derfor videoerne som et praktisk og udbredt format til at kommunikere, hvordan vores nye metode kan bidrage til at skabe ny indsigt i forskellige elementer af hjertemassage til eksperter inden for feltet. Desuden tror vi, at enhver, der har gennemgået et førstehjælpskursus, vil kunne relatere til videoerne. Derfor er det også vores håb, at disse videoer kan finde udnyttelse i den almene førstehjælpsundervisning”, siger Kasper Hansen.

”Vores resultater er et fint eksempel på, hvordan forskning på afdøde kan hjælpe de levende, hvilket er et mantra inden for den retsmedicinske forskning verden over. De pårørende til den afdøde person, der indgår i dette studie, har indvilliget i, at eksperimentet måtte udføres, og at resultaterne blev publiceret. Det har uvurderlig betydning for denne type forskning, betoner Kasper Hansen.

”Det er med til at bringe os tættere på vores mål, nemlig at metoden, vi har præsenteret i studiet, vil kunne bidrage til udvikling af bedre og mere effektive procedurer for behandling af hjertestop – og dermed få flere til at overleve et hjertestop”, siger Kasper Hansen.

Bag om studiet

 

Fakta

  • 5.400 danskere får hjertestop uden for hospital om året. Det svarer til 15 personer om dagen.
  • I 2018 overlevede 16 procent af hjertestoppatienterne til og med 30 dage efter hjertestoppet.  

Kilde: Sundhedsstyrelsens og Dansk Råd for Genoplivning ”FAKTAARKET OM HJERTESTOP"

 

Nøgleord

Kontakter

Adjunkt Kasper Hansen


Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, pt East Midlands Forensic Pathology Unit, University of Leicester, UK


Mobil: 29 70 25 80


E-mail: kaha@forens.au.dk

Information om Aarhus Universitet: Health

Aarhus Universitet: Health
Aarhus Universitet: Health



Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.

Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.

Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye