Ny CEPOS-analyse: Skæv opgørelse fra Eurostat om at danske unge har størst risiko for fattigdom i EU
Det giver et forvrænget billede af virkeligheden, når Eurostat i en ny opgørelse angiver, at danske unge har størst ’risiko for fattigdom’ i EU. Tværtimod er unge i Danmark godt stillede og har udsigt til en fremtid med en høj levestandard, viser ny analyse fra CEPOS

Eurostat har udarbejdet en opgørelse, der viser, at Danmark er det land ud af 27 EU-lande, hvor de unge har størst risiko for at blive fattige. Det gælder 26 procent af de 15-29-årige i Danmark ifølge Eurostat. Danmark overgår dermed Grækenland og Spanien, der ligger nr. 2 og 3 på listen. I lande som Slovenien og Tjekkiet er risikoen for fattigdom mindst ifølge Eurostat. En ny analyse fra CEPOS kaster imidlertid lys over, hvordan opgørelsen kan give et så misvisende billede:
”Eurostats fattigdomsmål har ikke noget med fattigdom at gøre. Det er et relativt mål, man tager udgangspunkt i, og konklusionen bliver skæv, når man placerer Danmark som det land, hvor unge har størst risiko for at blive fattige,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
Eurostats fattigdomsgrænse fastsættes til 60 procent af medianindkomsten efter skat i et enkelt år i de enkelte lande. I Danmark svarer 60 procent af medianindkomsten til 144.000 kroner om året efter skat, ifølge Eurostats opgørelse.
”Det er jo ikke svært at forestille sig, at cirka en fjerdedel af de unge har en lavere indkomst end 12.000 kroner om måneden efter skat, eftersom SU’en i Danmark – verdens højeste SU – er på godt 6.000 kroner. Rigtig mange unge danskere modtager SU, og der er rigtig mange, der studerer,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS, og fortsætter:
”En dansk ung med en indkomst lige under den danske fattigdomsgrænse på 144.000 kr. har dobbelt så høj levestandard som en græker med en indkomst lige over den græske fattigdomsgrænse på 62.000 kroner, selv når der er taget højde for leveomkostningerne. Der er altså dobbelt så mange penge til pastaskruer, oksekød og mælk mv. Opgørelsen er købekraftskorrigeret, dvs. der er taget højde for forskelle i prisniveauer,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
Eurostats opgørelser baserer sig samtidig på husstandsindkomster, hvorfor unge, der bor hjemme, tager del i forældrenes indkomst i statistikken. Danmark har bare ikke så mange hjemmeboende unge i 20'erne som de fleste andre EU-lande. Og så tager de ikke del i forældrenes indtægt, hvilket bringer deres indtægt ned.
”I Slovenien, som klarer sig forrygende i den her opgørelse, er de unge 30 år, før de flytter ud. Så paradoksalt nok lander vi så langt oppe på den her liste som følge af, at danske unge netop har så gode økonomiske vilkår, at de har mulighed for at flytte hjemmefra,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
Mads Lundby Hansen understreger til slut, at selvom danske unge har lavere indtægter mens de studerer, er de velstillede og går en i gennemsnit en god fremtid i møde:
”Danske studerende er godt stillede. De modtager verdens højeste SU, der er ca. dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge i gennemsnit. Derudover skal de ikke selv betale for deres uddannelse,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
”Når danske unge har afsluttet deres skattefinansierede uddannelse, kan de se frem til nogle af de allerhøjeste lønninger i EU. På den måde har de unge faktisk udsigt til en meget lys fremtid med en meget høj levestandard på et arbejdsmarked, hvor ledigheden er meget, meget lav,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
Mads Lundby Hansen kan kontaktes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.

Nøgleord
Kontakter
Mads Lundby HansenCheføkonom
Tlf:21237952mads@cepos.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Kommunalpolitikere scorer millioner på ‘ben’ – Se listen over de politikere, der tjener mest11.12.2025 11:19:52 CET | Pressemeddelelse
Over 1.000 kommunale bestyrelsesposter giver politikere ekstra løn – og skaber risiko for dårlig drift og politiske studehandler, viser ny analyse fra CEPOS
CEPOS: Danmark bør droppe nationale klimamål – EU sætter i praksis rammerne for dansk klimapolitik3.12.2025 11:18:27 CET | Pressemeddelelse
Nationale klimamål har spillet fallit. EU’s kvotesystem styrer allerede størstedelen af Danmarks udledninger – og det giver hverken mening eller værdi at opstille særskilte danske mål for 2035, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kommunerne bygger milliardformue op – se hvor store skattelettelser du går glip af i din kommune18.11.2025 09:28:05 CET | Pressemeddelelse
Kommunerne har opbygget historisk store opsparinger, som ikke kan bruges på velfærd – men som kunne have givet borgerne markante skattelettelser, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kommunerne kan frigøre milliarder fra ’kolde hænder’ – se hvor meget din kommune kan spare12.11.2025 11:09:27 CET | Pressemeddelelse
Kommunerne kan frigøre op til 7,4 mia. kr. fra ledelse og administration – svarende til 1.250 kroner pr. indbygger, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Danskerne aner ikke, hvor meget de betaler – se om din borgmester har hævet skatten for dig10.11.2025 08:46:31 CET | Pressemeddelelse
Kun hver fjerde dansker kender kommuneskatten. Samtidig hæver flere kommuner skatten markant, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum