Ny CEPOS-analyse: Danskerne aner ikke, hvor meget de betaler – se om din borgmester har hævet skatten for dig
10.11.2025 08:46:31 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Kun hver fjerde dansker kender kommuneskatten. Samtidig hæver flere kommuner skatten markant, viser ny analyse fra CEPOS

Ved du heller ikke, hvor meget du betaler i kommuneskat? I så fald er du ikke den eneste.
En ny analyse, baseret på en undersøgelse foretaget af Norstat for CEPOS, viser, at kun 28 procent af danskerne tror, de kender skatteprocenten i deres kommune – og under halvdelen af dem rammer rigtigt.
Samtidig er den gennemsnitlige kommuneskat steget fra 25,31 til 25,43 procent siden 2022.
"Det kommer bag på mig, at så mange er uvidende om, hvad de betaler for den lokale velfærd. Alt andet, vi betaler for – dagligvarer, biler, håndværkere – interesserer vi os for. Men prisen på folkeskolen, ældreplejen og børnepasningen kender de fleste slet ikke. Det er et demokratisk problem," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen viser, at flere kommuner har hævet skatten markant i denne valgperiode. Frederiksberg topper listen med en stigning på 1,7 procentpoint – den største i landet.
"Frederiksberg er gået fra at være en lavskattekommune til at ligge omkring gennemsnittet. Det er altså noget af et spring. Borgmesteren har forklaret det med udligningsreformen, men det er ikke hele forklaringen. Andre kommuner, som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, blev også hårdt ramt – men de har hævet skatten langt mindre eller slet ikke," siger Karsten Bo Larsen.
Ifølge analysen er det ikke økonomisk nødvendighed, men politiske interesser, der styrer udviklingen i kommunernes skatteprocenter. Kommuner med mange offentligt ansatte og modtagere af overførsler har en markant større sandsynlighed for at hæve skatten, mens borgmesterens partifarve ingen målbar effekt har.
Desuden viser analysen, at kommuner med høj likviditet paradoksalt nok oftere hæver skatten – og at skattestigninger næsten altid sker lige efter et valg, mens ingen kommuner hæver skatten op til kommunalvalget i 2025.
"Det tyder på, at det nærmere er politik end objektive økonomiske behov, der styrer skattepolitikken. Når borgerne samtidig ikke kender deres skatteniveau, bliver det svært at stille de lokale politikere til ansvar," siger Karsten Bo Larsen og fortsætter:
"Når borgerne ikke kender kommuneskatten, har de ikke et oplyst grundlag for at deltage i debatten om den lokale økonomi. Det gør det lettere for politikere at hæve skatten uden modstand. Den lave skattebevidsthed svækker det lokale demokrati," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Forskningschef Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her – og find ud af, om din kommune har hævet skatten for dig.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Markante forskelle i fraværet på landets gymnasier – se tallene for dit barns skole2.3.2026 13:36:09 CET | Pressemeddelelse
Der er store forskelle i elevernes fravær på landets gymnasier. Selv når der tages højde for sociale og geografiske forhold, er variationen betydelig, viser ny analyse fra CEPOS
CEPOS: Fokusér på klima for pengene i EU – ikke kortsigtede danske særmål26.2.2026 11:00:30 CET | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til Klimarådets årlige statusrapport
Ny CEPOS-analyse: Hvor god er dit barns gymnasium til at omsætte skattekroner til faglige præstationer? Se listen her25.2.2026 08:14:34 CET | Pressemeddelelse
Gymnasierne kan løfte karaktererne markant uden tilførsel af yderligere ressourcer – hvis de var lige så effektive som de bedste, viser ny analyse fra CEPOS
CEPOS om ny 2035-plan: Prioriteringsrummet er stramt, fordi regeringen har ladet det offentlige vokse24.2.2026 10:21:52 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har tirsdag fremsat deres 2035-plan 'Et stærkt Danmark i en usikker verden'. Planen er ikke en politisk helhedsplan med nye reformforslag, men en rammeplan, der indeholder en økonomisk fremskrivning
Ny CEPOS-analyse: Boligavancer beskattes allerede med op mod 68 pct. – ny avanceskat vil skabe bureaukrati og usikkerhed for alle boligejere19.2.2026 11:03:06 CET | Pressemeddelelse
Den løbende boligbeskatning fungerer i praksis som en hård avanceskat. En ny skat på gevinster ved boligsalg vil forværre problemerne i ejendomsvurderingssystemet, skabe omfattende bureaukrati for boligejerne og gøre statens provenu mere ustabilt, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum