Ny CEPOS-analyse: Arbejdsudbuddet øges med 2.100 personer, hvis beløbsgrænsen nedsættes med 75.000 kroner

Beløbsgrænsen har fået stor opmærksomhed de senere år. Det har været svært at beregne effekter af lavere beløbsgrænse, da der har manglet evidens for virkninger. Nu er der imidlertid kommet en undersøgelse, der estimerer en effekt.
Undersøgelsen kommer frem til, at en forhøjelse af beløbsgrænsen med 25.000 kroner reducerer indstrømningen af udenlandsk arbejdskraft i størrelsesordenen 70 personer årligt. Når man sammenholder det med, at en del forlader landet hurtigt igen, så fås en langsigtet effekt på 2.100 personer, hvis beløbsgrænsen reduceres med 75.000 kroner.
”Det er en relativt beskeden effekt, men jeg mener klart, at man skal gå efter den. Og jeg så gerne, at man reducerede beløbsgrænsen med mere end 75.000 kr. Set fra mit perspektiv er det oplagt, at beløbsgrænsen nogenlunde matcher den danske mindsteløn på ca. 250.000 kroner. I de næste tre år udgør beløbsgrænsen ca. 375.000 kroner,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:
”Det her understreger, at en ny regering også bliver nødt til at kigge på en lang række andre arbejdsmarkedsreformer, hvis den vil løfte beskæftigelsen med eksempelvis 50.000 personer i 2030. Ifølge Finansministeriet ligger der konkrete reformforslag, der kan øge beskæftigelsen med 130.000 personer. Det drejer sig om reformer af folkepension, efterløn, dagpenge, kontanthjælp og skat,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
Udgangspunktet for beregningen er resultaterne i en afhandling udarbejdet af Gustav Dam, der i dag er ansat af Finansministeriet. Tidligere overvismand Michael Svarer har været vejleder. Derudover har CEPOS på Danmarks Statistiks personregistre opgjort, hvor mange der forlader landet.
Mads Lundby Hansen kan kontaktes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.
For at se dette indhold fra cepos.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kontakter
Mads Lundby HansenCheføkonom
Tlf:21237952mads@cepos.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Cepos
CEPOS er en uafhængig borgerlig-liberal tænketank.
Følg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: De rigeste høster elbilrabatterne17.12.2025 10:04:58 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at afgiftsrabatter på elbiler i høj grad tilfalder husholdninger med høje indkomster og store formuer. CEPOS foreslår at afskaffe registreringsafgiften for alle biler
Ny CEPOS-analyse: I disse kommuner kommer flest ikke-vestlige indvandrere på førtidspension – hvor ligger din kommune på listen?16.12.2025 09:16:53 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra CEPOS viser markante kommunale forskelle. Tre ud af 10 ikke-vestlige indvandrere mellem 40-64 år er på førtidspension i Odense og Aarhus
Ny CEPOS-analyse: Regeringens afbureaukratisering kuldsejler – over 600 flere kolde hænder trods løfte om færre15.12.2025 09:52:02 CET | Pressemeddelelse
Embedsværk har stadig vokseværk. Regeringen lovede 1.000 færre ledere og administratorer i staten i 2025, men der er kommet 661 flere, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kommunalpolitikere scorer millioner på ‘ben’ – Se listen over de politikere, der tjener mest11.12.2025 11:19:52 CET | Pressemeddelelse
Over 1.000 kommunale bestyrelsesposter giver politikere ekstra løn – og skaber risiko for dårlig drift og politiske studehandler, viser ny analyse fra CEPOS
CEPOS: Danmark bør droppe nationale klimamål – EU sætter i praksis rammerne for dansk klimapolitik3.12.2025 11:18:27 CET | Pressemeddelelse
Nationale klimamål har spillet fallit. EU’s kvotesystem styrer allerede størstedelen af Danmarks udledninger – og det giver hverken mening eller værdi at opstille særskilte danske mål for 2035, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
