Boligkontoret Danmark

Ny byggechef i Boligkontoret Danmark: Vi skal ruste os til fremtidens byggeri

Del

Martin Danskov Thomsen bliver ny bygge- og udviklingschef i Boligkontoret Danmark. Han kommer med erfaring fra det almene, en mission om at udvikle bygherrefunktionen og ser store værdier i samarbejdet med beboerdemokrater i bygge- og renoveringsprocesser.

Martin Danskov Thomsen er ny bygge- og udviklingschef i Boligkontoret Danmark.
Martin Danskov Thomsen er ny bygge- og udviklingschef i Boligkontoret Danmark.

Når Martin Danskov Thomsen den 9. januar 2023 træder ind ad døren som ny bygge- og udviklilngschef i Boligkontoret Danmark, er det med erfaring fra både det almene, entreprenørbranchen, ingeniør- og arkitektvirksomheder og længere tilbage med en uddannelse som først tømrer og siden bygningskonstruktør.

”Jeg har gennem de seneste 25 år arbejdet hele vejen rundt om byggeriet, og jeg lægger vægt på samarbejde, udvikling, resultater og at sikre en god drift af det afleverede byggeri,” siger Martin Danskov Thomsen, der kommer fra Domea, senest som områdechef for Sjælland og øerne.

I Boligkontoret Danmark bliver Martin Danskov Thomsen en del af en bredt favnende byggeafdeling med 10 medarbejdere på Havneholmen i København og fem medarbejdere i Vest. Afdelingens byggeprojekter omfatter blandt andet renoveringssager, store helhedsrenoveringer og udvikling af nybyggeri.

”Med Martin får vi en stærk profil og en erfaren almen byggeforretningsfører,” siger Pia Nielsen, viceadministrerende direktør i Boligkontoret Danmark med ansvar for byggeri, drift og bæredygtighed.

Se mulighederne i en usikker markedssituation

I store dele af den almene sektor er nybyggeriet på vågeblus på grund af tårnhøje byggepriser og en usikker markedssituation.

”Vi kan simpelthen ikke bygge nyt i den kvalitet, vi gerne vil, og jeg tror, at vi må se i øjnene, at det vil være realiteten i det meste af 2023. I stedet må vi se mulighederne i situationen og gøre bygherrefunktionen klar, til der igen kommer gang i nybyggeriet,” siger Martin Danskov Thomsen, der i den forbindelse blandt andet peger på en øget digitalisering.

”Jeg ser store styrker i den digitale understøttelse, det gælder både for den enkelte medarbejder; at de har de rette digitale redskaber, og det gælder også kommunikationen mellem administration, drift og beboerdemokrater, hvor det digitale har et stort potentiale,” siger Martin Danskov Thomsen. Samtidig ser den nye byggechef frem til at arbejde videre med bæredygtighed i byggeriet i Boligkontoret Danmark.

Det almene i hjertet

Både bredden i det almene byggeri, lige fra familieboliger til bofællesskaber, og processen med beboerdemokratiet en vigtig drivfaktor for Martin Danskov Thomsen.

”Det beboerdrevne og det at have beboerne og byggeudvalg med gennem processen spiller en meget stor rolle for mig. Den samfundsmæssige opgave, som det almene løfter, og den måde opgaven bliver løftet på, er helt unik og et stort privilegium at være en del af,” siger Martin Danskov Thomsen.

Martin Danskov Thomsen:

Født: 1977

Karriere: Fra 9. januar 2023 ny byggechef i Boligkontoret Danmark. Tidligere områdechef for Sjælland og øerne og bygherreransvarlig i Domea, byggeteknisk rådgivning i Jahn & Partnere A/S, byggeleder, bygningskonstruktør og tømrer.

Nøgleord

Kontakter

Martin Danskov ThomsenBygge- og udviklingschefBoligkontoret Danmark

mart@bdk.dk

Billeder

Martin Danskov Thomsen er ny bygge- og udviklingschef i Boligkontoret Danmark.
Martin Danskov Thomsen er ny bygge- og udviklingschef i Boligkontoret Danmark.
Download

Information om Boligkontoret Danmark

Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark
Havneholmen 21
1561 København V

http://www.bdk.dk

Boligkontoret Danmark er en foreningsbaseret og profitfri organisation, der leverer serviceydelser til mere end 35.000 almene lejeboliger landet over for både kommuner og boligselskaber, mens der ydes IT-drift for boligselskaber med yderligere godt og vel 25.000 boliger.

Følg pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum