Boligkontoret Danmark

Guldborgsund Kommune nomineret til Årets Almene Kommune

Del

Guldborgsund er én af fire kommuner, der er nomineret til prisen Årets Almene Kommune.
Prisen gives til kommuner, der udmærker sig i samarbejdet med den almene boligsektor.

Emblem for "Årets Almen Kommune 2025" med farverige ikoner af bygninger, placeret over et luftfoto af en by.
Guldborgsund er én af fire kommuner, der er nomineret til prisen Årets Almene Kommune. Foto illustration: Boligkontoret Danmark

”Prisen skal være med til at styrke kendskabet til den almene boligsektor blandt både borgere og lokalpolitikere – og inspirere andre til at styrke partnerskaberne,” siger Marianne Lundberg, formand for Boligkontoret Danmarks kommunikationsudvalg, som står bag prisen.

Boligkontoret Danmark administrerer mere end 60 boligselskaber over det meste af landet, og det er medlemsselskaberne, der har haft mulighed for at indstille de kommuner, de har et særligt godt samarbejde med.

Sakskøbing Boligselskab/Lokalråd Sakskøbing  har indstillet Guldborgsund Kommune med følgende begrundelser:

  • Professionelt og åbent samarbejde
    Kommunen møder boligorganisationerne med åbenhed, imødekommenhed og et klart ønske om at bidrage positivt til udviklingen af det almene område.
  • Visionær og balanceret tilgang
    Guldborgsund har fokus på en afbalanceret strategi omkring den almene sektor, der tilgodeser både større og mindre samfund i kommunen.
  • Reel lydhørhed og respekt
    Boligselskabet oplever, at deres input tages seriøst – både politisk og administrativt – og at samarbejdet bygger på gensidig respekt og dialog.

Ud over Guldborgsund Kommune er også Middelfart Kommune, Næstved Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune nomineret til prisen.

Dommerpanel og offentliggørelse

Vinderen kåres på Boligkontoret Danmarks boligkonference den 15. juni 2025.

Dommerpanelet består af:

  • Bent Madsen, adm. direktør, BL – Danmarks Almene Boliger
  • Klaus Bentzen, formand, Boligkontoret Danmark
  • Marianne Lundberg, formand for kommunikationsudvalget, Boligkontoret Danmark
  • Lilly Thorsen, bestyrelsesrepræsentant i Kommunikationsudvalget
  • Susanne Henriksen, bestyrelsesrepræsentant i Kommunikationsudvalget
  • Lars Lehmann, adm. direktør i Boligkontoret Danmark
  • Karina Lauridsen, foreningsdirektør i Boligkontoret Danmark
  • Kim Johansen, regionsdirektør – Vest, Boligkontoret Danmark

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Boligkontoret Danmark

Boligkontoret Danmark er en foreningsbaseret og profitfri organisation, der leverer serviceydelser til mere end 35.000 almene lejeboliger landet over for både kommuner og boligselskaber, mens der ydes IT-drift for boligselskaber med yderligere ca. 35.000 boliger.

Følg pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye