Ny boligskat droppet i finansloven

Den nye finanslov gemmer på en vigtig nyhed for ejendomsbranchen. I loven står nemlig anført, at den planlagte indførsel af en lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer er droppet. Det sker efter grundige og vedvarende indvendinger fra blandt andre Dansk Industri (DI), der da også modtager nyheden meget positivt.
- Den nu droppede skattestigning var generelt ikke bare ubegrundet, men også meget dårligt timet for ejendomsbranchen, der i forvejen er påvirket af turbulente tider i verdensøkonomien med stigende renter, inflation, tilbageholdende investorer og materialepriser, som bestemt ikke er faldet tilbage til niveauet fra før Ruslands invasion af Ukraine, siger DI’s skatte- og boligøkonom Bo Sandberg og tilføjer:
- I DI er vi rigtig glade for, at regeringen har droppet planerne om lagerbeskatning af ejendomsavancer. Det var en dårlig ide fra starten af.
Lagerbeskatning modarbejder grøn omstilling
Blandt det nu droppede lovforslags mange vederstyggeligheder var, at lagerbeskatningen ville straffe de ejere af erhvervsejendomme, som energirenoverer ejendommen og derved opnår både værdistigning og lavere klimaaftryk. Så det var en ny skat, der modarbejdede Folketingets og erhvervslivets fælles ønske om grøn omstilling og uafhængighed af fossile energikilder, påpeger Bo Sandberg.
- Grundprincippet om, at selskaber først beskattes, når fortjenesten er realisereret, bør fortsat være det bærende princip – som forslaget om lagerbeskatning brød med. Så det er rigtig godt, at planerne nu er droppet, siger DI’s boligøkonom.
Jeudan: Benspænd er ryddet af vejen
Fra Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed, Jeudan, er der også tilfredshed med at lagerbeskatningen er droppet.
- Forslaget om lagerbeskatning ville have ført til en radikal ændring af den skattemæssige behandling af ejendomme i Danmark, siger adm. direktør i Jeudan Per W. Hallgren, der også er formand for DI Ejendom.
- En af de udfordringer, som vi har belyst i forbindelse med lagerbeskatningen, er, at den vil gøre det sværere for aktører i branchen at investere i ejendomme og således også i den grønne omstilling. Vi er derfor godt tilfredse med, at lagerbeskatningen er droppet.
Følg os på:
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkBilleder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Stort løft af erhvervsuddannelserne bekræfter, at flere faglærte er topprioritet6.5.2025 21:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Det permanente løft af erhvervsuddannelserne bør være et vendepunkt. Derfor vil Dansk Industri også holde øje med om fremtidens faglærte møder moderne udstyr, dygtige undervisere og kvalitet, der matcher erhvervslivets behov.
MAN Energy Solutions og ReDI School of Digital Integration er blandt vinderne ved Danish Diversity Awards 20256.5.2025 19:00:55 CEST | Pressemeddelelse
Gratis uddannelse til flygtninge og en bred indsats for at styrke mangfoldigheden på arbejdspladsen med årshjul og guidebog hædres nu med diversitetspriser.
Presseinvitation til Danish Diversity Awards 202530.4.2025 13:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Rufus Gifford, Magnus Heunicke og Poornima Luthra er på programmet, når Dansk Industri og Goodtalks fejrer mangfoldigheden den 6. maj i Industriens Hus.
NIS2 står for døren – er Danmark og erhvervslivet klar?30.4.2025 13:33:04 CEST | Presseinvitation
Nogle af verdens skrappeste krav til cybersikkerhed træder inden længe i kraft, og så skal vi, som samfund, være klar til at efterleve reglerne. Er vi det? Og hvordan bliver vi cybersikre i en tid med historisk stor usikkerhed i verden? De spørgsmål drøfter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, førende eksperter og erhvervsledere på NIS2-konference.
DI: Vejen til 2030-klimamålet er klar - nu skal ambitioner blive til handling30.4.2025 12:04:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er godt på vej til at indfri 70 procents reduktionsmålet i 2030. Nu afhænger det af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Samtidig viser årets fremskrivning for første gang nogensinde den forventede udvikling af danske CO₂-emissioner helt frem til 2050. For at komme i mål er der brug for, at vi allerede nu kigger frem mod klimaneutralitet i 2045 og sikrer klare rammer for erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum