Ny bog fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Retfærdig naturbevarelse er Den Grønne Ungdomsbevægelses forsøg på at give et kraftigt skub til biodiversitetsdagsordenen i Danmark. Efter årtiers politisk nedprioritering af biodiversitetspolitik til fordel for biodiversitetsskadelige erhvervsinteresser, skriger arterne og økosystemerne på omsorg og beskyttelse som aldrig før.
“Vi oplever desværre, at vores regering fortsætter en lang dansk tradition med at tie biodiversitetskrisen ihjel. Det vil vi gerne lave om på med vores manifest,” udtaler Freya Skriver.
Retfærdig naturbevarelse er blevet til i en kollektiv skriveproces mellem en stor gruppe aktivister med mange forskellige fagligheder.
Bogen gør status over, hvor alvorligt det står til med dansk biodiversitet og identificerer de systemer, tænkemåder og erhverv, der truer mangfoldigheden af liv i Danmark og globalt.
I form af 10 store visioner for en fremtid i harmoni med de planetære grænser og en ny økologisk bevidsthed giver Den Grønne Ungdomsbevægelse sine bud på en helhedsorienteret biodiversitetspolitik, der tager fat om roden af de livsfjendtlige systemer, vi føler os fanget i.
“Med dette manifest ønsker vi at berige vores fælles forestillinger om, hvilket omsorgsfuldt og regenerativt samfund vi kan skabe,” udtaler Lea Wiggen Kramhøft.
Esther Michelsen Kjeldahl tilføjer: “Vi frygter, at en eventuel kommende biodiversitetslov, som SVM har lovet i regeringsgrundlaget, bliver en tynd kop te, der ikke rykker ved status quo. Det vil vi ikke acceptere. Derfor kommer vi her med et fuldstændigt vidunderligt alternativ til status quo.”
Visionerne følges op af en række konkrete policyforslag, der kan indføres inden 2030 som skridt på vejen mod vores utopi.
Clara Berg-Jensen understreger, at “vi er nødt til at tillade os selv at tænke i utopier. Faktisk er det fuldstændigt nødvendigt at tænke ud af systemets trange boks, når vi står i massedød til knæene. Derfor ser vi det at formulere utopier for en retfærdig verden fuld af liv som en protesthandling i sig selv.”
Astrid Therese Blom-Hansen konkluderer, at “manifestet indbyder til at medtænke vores medorganismer i alle politiske beslutninger fremover. Vores medorganismer har en ukrænkelig ret til at eksistere og til at have et bæredygtigt livsgrundlag, som vi alle skal tage alvorligt. Vi skal begynde at forholde os til, at industrier og rige mennesker skal fylde mindre for at give andre arter plads.”
For at fejre bogens udgivelse inviterer Den Grønne Ungdomsbevægelse til et release-arrangement d. 17. maj kl. 17-19 i gården på Fælledvej 12.
Nøgleord
Billeder
Information om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Grundtvigs Sidevej 2
1865 Frederiksberg C
+45 30 63 66 36https://www.dgub.dk/
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Klima- og palæstinaaktivister protesterer under forestilling i Operaen9.5.2025 22:07:46 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu er Mærsk-kritiske aktivister gået ind i Operaen med bannere og megafoner for at gøre gæsterne opmærksomme på, at Operaen er finansieret af Mærsk, som ifølge aktivisterne også faciliterer folkemord og klimakrise. Aktionen er en del af aktionsrækken May:hem, som på tværs af Europa lægger pres på Mærsk, og som får Palæstina- og klimabevægelser i København og Aarhus til at afholde demonstrationer lørdag
Afgørende klimatopmøde finder sted i København - udenfor kræver demonstranter reel klimahandling7.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag samles klimaministre fra hele verden til ‘Copenhagen Climate Ministerial’ i Moltkes Palæ i København for at sætte retningen for klimaforhandlingerne forud for COP30. Mødet møder kritik fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, som sammen med aktivister fra Scientist Rebellion og Extinction Rebellion demonstrerer foran topmødet for at kræve en reel udfasning af olie, kul og gas samt betaling af den klimagæld, verdens rigeste lande skylder.
Aktivister indleder en række af aktioner mod Mærsk flere steder i Europa5.5.2025 08:27:07 CEST | Pressemeddelelse
I dag igangsætter Den Grønne Ungdomsbevægelse sammen med en bred koalition af europæiske klima- og Palæstina-aktivister en række af aktioner mod Mærsk. I løbet af de næste 10 dage vil Mærsks kontorer samt nogle af de kulturelle institutioner, Mærsk har finansieret, være centrum for aktioner i flere europæiske storbyer. Kampagnen retter sig blandt andet mod Mærsks transport af våben til Israel og virksomhedens høje CO2-udledninger
Klimaaktivister afbryder generalforsamling i svensk bank1.4.2025 12:07:57 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med bl.a. Greta Thunberg afbryder danske unge lige nu generalforsamlingen for SEB, som er den bank i Sverige, der står for den største finansiering af den fossile industri. Aktionen til generalforsamlingen igangsætter en uge med protester og aktioner rettet mod den svenske bank samt workshops og erfaringsudveksling i den skandinaviske klimabevægelse.
Nordea svigter klimaet: Protestaktioner i hele Norden efter afgørende afstemning21.3.2025 08:42:27 CET | Pressemeddelelse
Unge gennemfører fredag aktioner mod Nordeas kontorer i Odense, Oslo og København. I Nordeas filial på Amager gik demonstranterne ind i foyeren, hvor de hældte sort olie over sig selv for at symbolisere, at Nordea med sine investeringer oversvømmer verden i fossil olie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum