Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Ny bestyrelse konstitueret på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Del
Tre nye medlemmer er blevet udpeget i bestyrelsen, der ellers består af gengangere fra sidste konstituering.

En ny bestyrelse er netop blevet konstitueret på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

De fleste medlemmer er blevet genudpeget, mens tre medlemmer er nye. Det drejer sig om Ståle Valvatne Einarsen fra Bergen, Mette Gørtz fra KU og medarbejderrepræsentant fra NFA Jeppe Zielinski Ajslev.

Bestyrelsesformand Stina Vrang Elias er blevet genudpeget som formand af Beskæftigelsesministeren.

- Jeg er glad for og stolt af at blive genudpeget som formand for NFA. For mig er det en meget meningsfuld opgave at være bestyrelsesformand for NFA, der gennem forskning er med til at forbedre arbejdsmiljøet for de 2,7 millioner mennesker, der hver dag går på arbejde i Danmark. Arbejdsmiljø er en vigtig dagsorden, som både er til gavn for den enkelte medarbejder, virksomhederne og samfundet som helhed, siger Stina Vrang Elias.

Stina Vrang Elias er direktør i DEA og formand for Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

- I de seneste år er vi lykkedes med at levere relevant forskning i international topkvalitet. Flere videnskabelige artikler er blevet publiceret i førende videnskabelige tidsskrifter, og samtidig kan vi se, at vores viden når ud til flere og – endnu vigtigere - bliver brugt mere. Vi har samtidig fået sat en masse vigtig forskning på dagsordenen – både i den brede offentlighed via aktivitet på sociale medier og i pressen. Men vi er også lykkedes med at skabe et aftryk på de politiske aftaler, fx trepartsaftalen om seksuel chikane og i OK23, hvor anbefalinger om natarbejde bliver indarbejdet. Det kan vi godt være rigtig stolte af.

- I den næste periode glæder jeg mig især til et øget fokus på mere anvendelsesorienteret forskning. Derudover ser jeg frem til det videre arbejde med at forskningsområdet arbejdsmiljøøkonomi, der skal tilvejebringe et evidensbaseret grundlag for at tage beslutninger om fremtidige investeringer i arbejdsmiljøindsatser både på policy-, branche- og virksomhedsniveau. På den måde får NFA’s forskning også en større relevant i det politiske system, lyder det fra Stina Vrang Elias.

Bestyrelsen har i forbindelse med konstitueringen d. 29 marts udpeget Christina Nellemann fra DTU som næstformand.

Sammensætning af NFA’s bestyrelse 2023-2026

  • Stina Vrang Elias, DEA (formand)

Indstillet af Arbejdsmiljørådet:

  • Morten Skov Christiansen, FH
  • Christina Sode Haslund, DA
  • Lars Andersen, Lederne
  • Henrik Casper, Danske Regioner
  • Ulrik Spannow, 3F
  • Dea Seidenfaden, DP

Indstillet af Danmarks Frie Forskningsfond:

  • Christine Nellemann, DTU
  • Torben Sigsgaard, AU
  • Ståle Valvatne Einarsen, Bergen Universitet (erstatter Irene Jensen, Karolinska Instituttet)
  • Mette Gørtz, KU (erstatter Lisbeth E. Knudsen, KU)

Medarbejderrepræsentanter fra NFA:

  • Karin Sørig Hougaard
  • Jeppe Zielinski Ajslev (erstatter Birgit Aust)

Kontakter

Line FlatauKommunikationskonsulentDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Tlf:60 19 15 12lfl@nfa.dk

Billeder

Links

Information om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø

39 16 52 00http://www.nfa.dk

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark

Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye