Ny behandling af plastaffald skal skabe mere genanvendelse
31.10.2018 11:44:25 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

I et nyt projekt vil Teknologisk Institut udvikle en teknologi til at opdele affaldsplast i genanvendelige fraktioner, så plasten bliver mere egnet til genanvendelse. I 2018 bliver cirka 30.000 tons sorteret plast afhentet hos forbrugerne, hvoraf 78 procent bliver genanvendt. Dog bliver kun 15 procent af al plast fra husholdningsaffald genanvendt. Mange produkter indeholder nemlig flere plasttyper, der er enten svejset eller limet sammen og er meget svært at skille ad.
- På grund af de ringe genanvendelsesmuligheder bliver de fleste plastemballager med flere lag normalt brændt eller deponeret, hvilket strider imod målet om cirkulær økonomi, siger Jens Kromann Nielsen, faglig leder på Teknologisk Institut.
Flere lag plast
En stor del af de emballager, vi benytter hver dag, består af flere lag plast, der er sat sammen for at beskytte varen. Et eksempel er pålægsemballage af plast, hvor ét lag plast er egnet til fødevarekontakt, mens et andet, kraftigere lag plast søger for holdbarheden af pakken. Denne type emballage er skræddersyet til at sikre holdbarheden af den enkelte vare, da den kombinerer egenskaberne fra forskellige typer af plast. Men emballage af flere typer plast er næsten umulige at genanvende.
I et nyt projekt vil Teknologisk Institut benytte plasmateknologi til at nedbryde de typer af plastaffald, der i dag ikke kan genbruges. Plasma kan nedbryde bestemte plastpolymere i emballager og dermed efterlade et restprodukt, som kan genanvendes. For eksempel vil plasmabehandling af pålægsemballage nedbryde nogle af de svejsede plastlag, så der kun er en type plast tilbage, som er egnet til genbrug.
Optimal nedbrydning
- Første skridt i projektet bliver at udvikle processer, der sikrer optimal nedbrydning af de typer af plast, som oftest benyttes i flerlagsemballager. Dernæst vil vi se på hvordan metoden kan implementeres i industrien og sikre rentable muligheder for genbrug, siger Jens Kromann Nielsen.
Amager Ressourcecenter medvirker i projektet som potentiel aftager af teknologien, mens Renew Energy A/S skal designe det industrielle setup. Projektet er et toårigt miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram under Miljøstyrelsen.
FAKTA:
- 95% af værdien af plastemballage går på verdensplan tabt efter første brugscyklus
- Selv i Europa og USA er plastflasker den eneste form for plastemballage, der er omfattet af et velfungerende og effektivt genanvendelsessystem
- På affaldssorteringsanlæg opdeles plastaffald i dag i rent plast, som for det meste kan genanvendes, og blandet plast som er meget svært at adskille og genbruge.
Kilde: Ellen MacArthur Foundation og Teknologisk Institut
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger: Faglig leder Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2506, mail: jknn@teknologisk.dk
Billeder
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Teknologisk Institut.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
Testet i lufthavnen, potentiale i flere industrier: Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret24.6.2026 09:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling.
Blød plastemballage skal genanvendes: 16 partnere går sammen i nyt projekt18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden skal den bløde plastemballage i skraldespanden bruges til at lave ny emballage af høj kvalitet, herunder til fødevarer. Det vil Nestlé, BKI, Københavns Kommune og 13 andre aktører bane vej for i projektet InFACT. Samtidig skærper EU kravene til genanvendelighed og genanvendt indhold i plastemballage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


