Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer
6.7.2026 08:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.

Danmark har på få år opnået en international topplacering inden for nye plantebaserede fødevarer. Det slår en ny analyse fra Teknologisk Institut fast. Teknologisk Udsyn Plantebaserede Fødevarer: fra teknologi til tallerken viser, at dansk forskning inden for plantebaserede fødevarer er nr. 1 i verden målt på antal videnskabelige peer-reviewed publikationer pr. indbygger. Samtidig er Danmark nr. 3 i verden målt på patenter pr. indbygger.
Plantebaserede fødevarer er fødevarer, der er fremstillet af planter samt spiselige svampe, alger og gavnlige mikroorganismer. Fra kornprodukter og grøntsager til plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter. Regeringens handlingsplan for plantebaserede fødevarer peger på et markant vækstpotentiale for sektoren, både i forhold til klima og sundhed, men også som en af Danmarks stærkeste eksportmuligheder inden for fødevareområdet.
De teknologiske udfordringer med produktion af nye plantebaserede fødevarer er ifølge analysen i vid udstrækning løst, og produktionen er klar til produktion i større skala. Alligevel kæmper mange virksomheder med at opnå kommerciel succes og gøre plantebaserede fødevarer til en naturlig del af forbrugernes hverdag.
Eksport er nøglen, når vi skal gå fra teknologi til tallerken
Teknologisk Institut peger i analysen på tre sammenhængende greb, der kan omsætte den danske styrkeposition til vækst: forbrugeraccept, eksport og en styrket, markedsnær infrastruktur. Især det internationale fokus er afgørende.
Her påpeger analysen, at virksomheder, som udvikler og producerer nye plantebaserede fødevarer, kan tage udgangspunkt i Danmarks lange historik som førende fødevarenation.
– Den danske fødevarebranche har gennem årtier opbygget stærke erfaringer med effektiv logistik og global markedsadgang. Samtidig er viden om høj, vedvarende kvalitet en dansk spidskompetence, som de plantebaserede producenter kan trække på. Men de danske producenter udvikler i for høj grad deres plantebaserede produkter til det danske marked. Det er en udfordring, fordi forbrugerpræferencer, madkultur, distributionsformer og fødevaresikkerhedsstandarder varierer markant mellem lande. Eksportmarkederne skal forme produktudviklingen fra et tidligt stadie, siger Lars Hinrichsen, forretningsdirektør på Teknologisk Institut.
For at lykkes med eksport skal virksomhederne have bedre støtte til at tilpasse deres produkter til større forbrugersegmenter. Samtidig skal de hjælpes til at arbejde mere strategisk med forskellene mellem detailhandel, foodservice og private label. Virksomhederne kan også proaktiv styrke deres kompetencer inden for markedsforståelse, regulering og dokumentation.
Forbrugerne driver væksten
Hvis den plantebaserede sektor skal vokse, skal vi også ifølge analysen forstå de vaner og den madkultur, der styrer forbrugernes valg. Det kræver mere end blot nye teknologiske løsninger; vi skal invitere forbrugere og kunder med til at udvikle produkterne.
- Fokus skal desuden flyttes fra teknik til sensorisk kvalitet. De plantebaserede produkter skal smage så godt, at de bliver det foretrukne valg, uden at forbrugerne føler, at de går på kompromis. Produkterne skal også leve op til hverdagens krav om pris, emballage og convenience. Kun på den måde får de lyst til at købe produktet igen og igen siger Mette Damborg Hansen, sektionsleder på Teknologisk Institut.
– Danmark har vist, at vi har teknologien til at producere i verdensklasse. Den næste vækstfase afhænger af, om produkterne formår at tale til forbrugernes madvaner og reelle forventninger. Det er her – i mødet med forbrugerens hverdag i detailhandlen og storkøkkenerne – at potentialet skal indfries, så de plantebaserede fødevarer rykker fra niche til folkeeje, tilføjer hun.
Adgang til testfaciliteter og kapital
Plantebaserede fødevarer har også en central plads i regeringsgrundlaget for den nye regering. For at indfri de politiske ambitioner er adgang til at afprøve nye, innovative løsninger på markedet nødvendigt. Danmark står stærkt på forskning og teknologi, men faciliteter og udstyr skal følge med virksomhedernes udvikling. Men nyt produktionsudstyr kræver massive investeringer, påpeger analysen. Derfor skal virksomhederne have bedre adgang til dataanalyse, pilotanlæg, testkøkkener og forbrugertests, så de kan afprøve og teste, inden de selv investerer. Det hænger sammen med en anden barriere, som de plantebaserede virksomheder oplever: mangel på risikovillig kapital.
– Vi står med et historisk godt udgangspunkt med dygtige iværksættere, stærke forskningsmiljøer og politisk opbakning. Nu skal vi forene teknologi, marked, forbrugerpræferencer og risikovillig kapital, så de gode idéer ikke strander på vejen fra laboratorium til indkøbskurv. Virksomheder, der kan tilpasse deres produkter, så de rammer forbrugerne på tværs af lande, kommer til at vinde det europæiske marked, siger Lars Hinrichsen.
Fakta om rapporten:
Teknologisk Instituts rapport Plantebaserede fødevarer: fra teknologi til tallerken er en del af serien Teknologisk Udsyn. Rapporten bygger på en survey blandt 49 virksomheder i den plantebaserede værdikæde, kombineret med omfattende interviews med producenter, detailkæder og forskere samt analyser af forskning, patenter og marked.
Fakta om den danske plantebaserede værdikæde
- Teknologisk Institut anslår, at der er omkring 120 danske virksomheder i værdikæden for nye plantebaserede fødevarer. De fleste er små og mellemstore virksomheder med under 30 ansatte.
- Markedet for nye plantebaserede fødevarer udgør 0,75–3,5 procent af det samlede danske fødevaremarked (2023).
- Kun 16 procent af de adspurgte virksomheder sælger regelmæssigt til andre EU-lande.
- Målt på patenter pr. indbygger inden for plantebaserede fødevarer er Danmark nr. 3 i verden.
- Mellem 2010 og 2025 bidrog forfattere tilknyttet danske organisationer med 166 peer-reviewed publikationer inden for plantebaseret fødevareforskning.
- Det europæiske marked er det største i verden med knap 10 mia. USD i omsætning og er i fortsat vækst.
Læs mere om de tre anbefalinger, og download den fulde rapport samt executive summary her: [link]
Læs mere om Teknologisk Udsyn her: [link]
Nøgleord
Kontakter
Lars Leopold HinrichsenForretningsdirektørProduktion og Fødevarer, Teknologisk Institut
PhD, eMBA. Ekspert i bl.a. fødevareinnovation, forrretningsudvikling, fødevareproduktion, landbrug og biosolutions.
Niels TradsfeldtChefkonsulent, KommunikationTeknologisk Institut
Journalist, pressekontakt
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S og Dancert A/S.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
Testet i lufthavnen, potentiale i flere industrier: Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret24.6.2026 09:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling.
Blød plastemballage skal genanvendes: 16 partnere går sammen i nyt projekt18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden skal den bløde plastemballage i skraldespanden bruges til at lave ny emballage af høj kvalitet, herunder til fødevarer. Det vil Nestlé, BKI, Københavns Kommune og 13 andre aktører bane vej for i projektet InFACT. Samtidig skærper EU kravene til genanvendelighed og genanvendt indhold i plastemballage.
Claus Meyer bliver forperson for nyt fødevareprogram med Novo Nordisk Fonden i ryggen17.6.2026 10:03:14 CEST | Pressemeddelelse
Claus Meyer har brugt 30 år på at forbedre dansk madkultur. Nu bliver initiativtageren til Det Nye Nordiske Køkken forperson for advisory boardet i et nyt karriere- og innovationsprogram for fødevaresektoren, støttet af Novo Nordisk Fonden. - Vi skal løfte de mest talentfulde mennesker i den nye generation, fastslår han.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum