Ny app på vej: Scan dig til en nemmere affaldssortering
11.6.2021 12:25:59 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Hvor er det lige pizzabakken skal hen, og i hvilken beholder skal jeg putte min tomme mælkekarton i? Det kan du snart få svar på i en ny sorteringsapp, som lanceres i forbindelse med den nye affaldsordning i Næstved Kommune, der starter 1. juli.
Formålet med appen er at gøre affaldssorteringen endnu lettere, så vi kan sende så meget affald til genanvendelse som muligt. Hvis du står med noget emballage og er i tvivl om, hvor det skal hen, kan du scanne varen via appen. Hvis den er registreret i systemets database, vil der blive vist et piktogram på skærmen, som fortæller, om varen eksempelvis skal i beholderen til restaffald, plast eller metal.
- Det er ikke en overordnet sorteringsguide. Den går helt ned på det enkelte produkt og den enkelte kommune. Meningen er at lære borgerne, hvordan man skal sortere affaldet, fortæller Jens Faarup, der er medudvikler af appen.
Scan varen og send et billede ind
Navnet på appen er ”Perfect Waste”, og den er 100 procent dansk udviklet. Når du henter appen ned på din smartphone, er det vigtigt, du husker at vælge Næstved Kommune og indtaster din adresse. Selv om et flertal i Folketinget har besluttet, at kommunerne skal sortere i de 10 samme typer affald, er der forskel på, hvordan affaldet sorteres i de forskellige beholdere. Derfor er appen tilpasset og udviklet til den enkelte kommune.
Udviklerne bag appen anvender en database, hvorfra de modtager stregkoder på varer. Derudover har de manuelt scannet varer i supermarkeder som Bilka, Netto, Lidl, Aldi, Meny samt Coops butikker og lagt stregkoderne ind i systemet. Da appen er ny, vil der dog være varer, den ikke genkender. Hvis du scanner en vare, der ikke findes i appens database, vil der komme en besked op, hvor du får mulighed for at indsende et billede af produktet og dermed registrere varen i databasen.
- Der er garanteret en million stregkoder, vi ikke har registreret endnu. Det er her, borgerne kan hjælpe til ved at scanne deres stregkoder, så varerne bliver registrerede. Når borgeren sender et billede ind af en vare, er det ikke kun borgerne i Næstved Kommune, der får glæde af det. Det gør alle kommuner, der er tilmeldt appen, understreger Jens Faarup.
Det er desuden muligt at søge på en bestemt affaldstype i appen. Hvis ordet ikke findes, får udviklerne automatisk besked, så de kan tilføje det.
Bestil afhentning af storskrald og rød miljøkasse
En vigtig funktion i appen er, at borgerne fremover kan bestille afhentning af storskrald og den røde miljøkasse til farligt affald. Det er også muligt via et link til Team Affalds hjemmeside at sende besked til Næstved Kommune, hvis man eksempelvis ikke har fået tømt sin beholder.
Derudover kan Næstved Kommune sende beskeder direkte ud til borgerne, hvis der sker afvigelser. Her er det vigtigt, man som borger husker at sige ja til at modtage beskeder, når man henter appen ned.
- Vi er lige nu i gang med at teste appen, og den bliver opdateret løbende. Det er en proces, så vi kan få den til at virke så optimalt som muligt, siger Jens Faarup.
Appen forventes at være klar til at downloade i både App Store og Google Play fra den 1. juli, når den nye affaldsordning i Næstved Kommune starter, og vi alle sammen skal til at sortere i de samme 10 typer affald.
Nøgleord
Kontakter
Gert ChristensenDriftsansvarlig for affaldsområdet i Næstved Kommune
Tlf:9116 7299gchri@naestved.dkMia Than WestKommunikationsmedarbejderCenter for Plan og Miljø, Team Affald
Tlf:27362537mthwes@naestved.dkBilleder


Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved er den mest erhvervsvenlige kommune på Sjælland, Fyn og øerne2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune lander på en flot 13. plads på Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner – og for andet år i træk er kommunen igen den mest erhvervsvenlige af kommunerne på Sjælland, Fyn og øerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at virksomhederne oplever en markant forbedret dialog med kommunen.
Budgetkatalog for 2027 på 64 mio. kr. sendes i høring25.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune beder medarbejdere, råd og nævn om at kvalificere de politiske prioriteringer.
Samlingshuset Birkevang tager form med hjælp fra frivillige17.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune er i fuld gang med at etablere Samlingshuse i flere lokalområder. I Herlufmagle inviterer Samlingshuset Birkevang den 8. september til kick-off. Huset har allerede tiltrukket flere frivillige, og de aktive drømmer om at udvide aktiviteterne til gavn for hele lokalsamfundet.
Nu skal vinterfremkommeligheden i Næstved Kommune sikres11.8.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune åbner nu udbud og inviterer til drop‑in‑møde for kommende vinterberedskab 24. august.
Økonomisk pres får Næstved Kommune til at forberede budgetkatalog6.8.2026 17:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune ser ind i et potentielt driftsunderskud på 78 millioner kroner for 2027, og derfor er administrationen nu gået i gang med at udarbejde et budgetkatalog for mulige omprioriteringer i kommunens budget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
